Snot = pyller

I går vågnede Irma og var helt vildt snottet – håber bare det er almindelig forårsforkølelse og ikke at hun er verdens mindste pollenallergiker… Så afsted ud i verden og hente saltvandsdråber til næsen. Men puuh hvor hun dog bare ikke kan lide at få dem! Der står på pakken at de skal dryppes i næsen lige inden amning/spisning, og det er jo også en fin ide, bortset fra at den lille dame har det med at blive pænt hidsig når jeg udsætter hendes spisning – også bare med 3 sekunder! Og det er jo ikke nemt at dryppe små dråber i en meget lille næse når barnet skriger og desperat leder efter en babs. Så indtil videre har hun fået dråber i det meste af ansigtet – og forhåbentlig også en smule i næsen… Vuggen er også blevet hævet i hovedenden, så hun kan få lidt mere luft – men måske har jeg hævet den en smule for meget, hun var i hvert fald gledet et godt stykke ned da hun vågnede i morges…

Og den her forkølelse generer hende en del, i hvert fald skal der ingenting til før humøret skifter. I går blev manden tilmed også syg (sådan noget har det altså med, at have virkelig dårlig timing!), så dér hvor jeg virkelig godt kunne bruge en hjælpende hånd med en datter der stort set kun ville sidde på arm – og helst hoppe – havde jeg en mand, der også godt kunne trænge til lidt ekstra omsorg. Det er så her jeg kan regne ud, at der er sygdomsforbud når vi får flere børn!! Det har moren hermed bestemt.

Pylrebarnet krævede så også at blive puttet 4 gange før hun sov…Det tærer lidt på tålmodigheden. For det var her jeg havde besluttet at der lige var tid til at sætte vasketøj over, men når vaskekælderen lukker og slukker kl. 21, kan man godt blive lidt stresset – for jeg ville meget gerne undgå at have vådt tøj låst inde i en maskine til kl. 9 i morges. Så det endte med at jeg måtte tage Irma i bæreselen og med i vaskekælder. Når man ikke vil sove, må man jo komme med. Tilsyneladende var det helt fint med hende, hun fulgte nysgerrigt og stille med i alt hvad jeg lavede – og var helt klar til putning efter den oplevelsesrige udflugt 🙂

Reklamer

2 thoughts on “Snot = pyller

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s