Selvforkælelse…

Herhjemme er vi blevet enige om at der skal være lidt økonomisk overskud til mig i juni måned! Ja, det lyder som om jeg truffet denne beslutning på egen hånd, men der sad faktisk to (voksne) mennesker ved bordet. Men så er det store spørgsmål: Hvad skal pengene bruges til?? Vi snakker jo ikke om uanede ressourcer her (månederne med dagpenge er nemlig lige rundt om hjørnet!), så der er jo ikke råd til både det ene og det andet. Men lidt har vel også ret 🙂

Så nu er jeg gået lidt i tænkeboks, for jeg har faktisk aldrig været specielt god til selvforkælelse. Jeg kan uden problem sagtens se det fede i at købe kvalitetssager til John, men når det kommer til mig selv, havner jeg ret tit i discount-grøften – uden helt at vide hvorfor. Og det her med skønhedsbehandlinger, som jo er virkelig dejlig selvforkælelse, er jeg også dårlig til at komme afsted til. På trods af at jeg har en veninde med en fantastisk salon inde i byen…

Så forslag til selvforkælelse modtages meget gerne – så jeg denne gang undgår at gå i H&M (fortryder næsten altid mine køb efter lidt tid) Og jeg er endda ved at sælge ud af nogle af fejlkøbene, for at få råd til lidt mere nyt – jeg har dog et par sko tilbage, som mangler en modtager. Hvis nogen er interesserede i disse stiletter, kan de købes for en favorabel pris. Jeg håber jeg kan komme af med dem, de giver mig bare dårlig samvittighed når de står ubrugte i skabet.

Ser frem til en juni med gaver fra Marie til Marie…

Reklamer

Syg lille fis

5 måneders vaccinen: Irma blev stukket i går morges. Jeg prøver virkelig at skrue det hårde mor-ansigt på nede ved lægen, så Irma bliver mere rolig ved situationen, godt hun ikke kan se hvordan jeg ser ud indvendig… John var også med og kunne hjælpe med at distrahere hende fra nålen. Hun tog det faktisk overraskende pænt, der kom da hyl ud af hende, men det var hurtigt overstået og hun sov 3 minutter efter behandlingen.

Ved det her lægebesøg skal lillepigen jo også måles og vejes, og nu har vi et styks datter på 8,6 kg og som måler 70 cm. Jeg tror dog lægen sjuskede lidt med målebåndet – ellers er hun vokset 7 cm på en måned… Men stor er hun i hvert fald blevet.

Dagen i går forløb sådan set meget fint. Hun var lidt små-pylret til babyrytmik, men ikke noget drastisk. Her kunne jeg dog mærke at jeg blev lidt irriteret – ikke på Irma, men på undervisningen. Jeg synes faktisk det var lidt kedeligt… Men som min veninde bagefter påpegede, så er det jo ikke mig der skal underholdes…Sandt, sandt, men alle de gentagelser er sgu lidt gab-fremkaldende…Meeen måske kedede jeg mig også lidt fordi Irma ikke var så i godt humør som hun plejede – det smitter jo af det skidt.

Efter sin eftermiddagslur vågnede hun så op kogende! Hun havde vildt høj feber og var helt slatten. Hun ville ikke engang skiftes fordi det tilsyneladende gjorde ondt når jeg rørte ved hende – måske var det huden der føltes brændende. Åh hvor er det svært at trøste uden at kramme, nusse eller kysse.

Og i dag har jeg så haft en sur datter – DET har jeg ikke prøvet før. Feberen var heldigvis helt væk da hun vågnede i morges, men hun har været ultrapylret, og er blevet sur på legetøjet. Det går fint det ene øjeblik, men det næste smider hun bamsen/ranglen/suttekluden til siden, ligger helt fladt på ryggen og piber… Heldigvis lykkedes det at få hende i godt humør inden puttetid. Hendes farmor og bedstefar kom på lynvisit og gjorde tilsyneladende tricket. Mens de var her og især efter de var gået, kom både smilet og grinet tilbage. Tænk hvor man kan savne det, når ikke det har været fremme i 1½ døgn…

Sidst men ikke mindst, er jeg blevet nævnt i Babybusiness’ nyhedsbrev, utroligt som jeg mænger mig 😉 Jeg indsendte et tip til Anette (indehaveren) og det valgte hun simpelthen at bringe på hendes side. Det er da godt nok bare en lille ting om gulerodssaft, men hun synes åbenbart at det var godt nok til at komme med – så bliver man jo lidt stolt.

Pinseferie = blogferie

Ja, det var tilsyneladende lige det der skete – den sidste uges tid er gået med frisørtid, ferieforberedelser og familietur i sommerhus. En god uge, men ikke så meget tid til bloggen.

I onsdags stod den som sagt på frisørtid, og jeg fik det timet helt perfekt. Min frisør ligger tæt på Nørreport station og Irma faldt i søvn på vej op i elevatoren…Og sov igennem hele klipningen. Det var en dejlig oplevelse at have lidt egotid og sludre lidt med frisør-Lise. Sidste gang jeg blev klippet var i november, og hvor jeg dér var en meget højgravid Marie med manglende kindben og vand i kroppen – jeg lader lige det billede stå lidt – mangler jeg nu ikke så mange kilo før jeg er tilbage på udgangspunktet, og jeg synes ligesom at jeg fik lidt mere for frisør-pengene denne gang 🙂

Henover pinsen har vi været med min familie i sommerhus. Det har været 3 dage med snak, grin, god mad og afslapning – og så er det fantastisk at opdage hvordan Irma oplever sine kusiner. De er henholdvist 7 og 10 og de er et hit ud i at underholde! Den ældste fik hende til at grine som vi aldrig har hørt det før – og vi var flere der grinede med!! Det var så sjovt at se – der er et helt særligt bånd imellem børn, som voksne slet ikke kan skabe på samme måde, ret fantastisk at være vidne til.

Og når jeg kigger på mine niecer, kan jeg jo også se, hvor stor Irma bliver på et tidspunkt – og det er slet ikke til at forstå. Jeg må indrømme, at jeg da har brugt noget tankevirksomhed i denne ferie på, at spekulere på hvordan Irma kommer til at se ud som stor pige. Mine niecer er to høje, slanke piger, men hvis jeg tænker tilbage på mig selv som 7/10-årig er det ikke ligefrem høj og slank, der kendetegner lille Marie… Det bliver endnu en sjov ting at finde ud af!! Alene at finde ud af om hun arver bare lidt af farens sportsevner (hvilket jeg VIRKELIG håber!!) eller om det kommer til at stå lige så grelt til med rundbolden som det gjorde for mig…Åååhh de gener…

The wonders of polenta!

Efter nogle uger med gevaldigt natteroderi, har jeg endelig haft en nat hvor jeg kunne brede mig i sengen, ligge i en valgfri sovestilling, og ikke ved siden af en lille pige, der møver, sparker og griner i søvne…AAaahhh!! Hvor har det været tiltrængt! Det er nu ikke fordi jeg ikke sover de andre nætter – jeg er nemlig en af den slags personer, der kan sove hvor som helst! – men kroppen bliver altså en smule øm af at ligge i tvangsstillinger (ja, man er jo ikke 17 mere…tænkte jeg selv måtte skrive det, inden en anden kom til det…)

Og nattesøvnen skyldes simpelthen majsgrød! Jeg brugte jo ellers babygrød-blandingen fra Urtekram, men jeg synes ikke den var lind nok, og her er majsgrøden jo helt klumpfri. Jeg rører grøden op med lidt banan, og så synes Irma altså at det smager fremragende. Det er så hyggeligt at give hende mad, når hun næsten kaster sig efter skeen, og kommer med mad-nyde-lyde mens hun spiser 🙂 Jeg har selv spist polenta (som jo er det samme som majsgrød…) et hav af gange, og ved at det mætter helt vildt, og virkningen rammer åbenbart også spædbørn – jeg sender hermed tippet videre!

Nu hvor vi er ved det spiselige, så har jeg nyt til barselsprojektet. Jeg besøgte en god veninde forleden og da vi stod i køen i Irma (butikken, ikke datteren) fandt jeg tre chokoladebarer, som jeg aldrig havde set før. Og spændende nye chokoladefund skal jo ikke gå næsen forbi. Jeg tillader mig dog at anmelde dem som gruppe og ikke enkeltvis, for de havde visse ting til fælles…

Barselsprojekt #6:
Nizza x 3,  fransk nougat, smarties, nødder&rosiner:

Dette er 3 islandske choladebarer, men ligesom askeskyen, burde de bare være blevet på Island… Vi startede med den franske nougat, og den smagte som en toblerone med dårlig chokolade (og det siger vist ikke så lidt!) . Let skuffede gik vi videre til den med nødder og rosiner – og her manglede jeg seriøst lidt rom at skylle den ned med. Dér har Ritter Sport lavet en spiselig udgave. Den med smarties smagte igen som en misforståelse, en blanding af to alt for billige slags chokolade. Opsummeringen kan koges ned til: Lad dem ligge!! De skal ikke købes!!

Så der er altså forskel på (dårlig) chokolade – vi har sådan noget som Summerbird og Peter Beier, som er i en klasse for sig, og som altid er godt (på grænsen til det sunde!), og så følger de hersens chokolader, som måske ikke er af bedste kvalitet, men som smager fantastisk (fx Dajm, Guldbarrer, Snickers og mange, mange flere…), og så er der bl.a. de her islandske djævle, som er direkte spild af penge! Det er en svær verden at finde rundt i, og jeg er glad for at kunne tilbyde mine guidekundskaber (igen og igen kan jeg hive på min busstewardesse-erfaring…) 🙂

lyde kun hunde og mødre kan høre…

“Hva” har i nogle perioder været et af de mest brugte ord fra min mund, og jeg har været ved at drive især min mand til vanvid! Det værste ved at bruge det ord er, at det bliver en vane – selvom jeg rent faktisk hører hvad der bliver sagt, siger jeg alligevel hva helt intuitivt. Jeg kan sagtens se, at det bliver temmelig irriterende i længden. Min mand hævnede sig ved at opføre sig præcis på samme måde overfor mig en hel dag, og herefter har jeg virkelig prøvet at tage mig sammen.

Efter vi har fået Irma har jeg dog udviklet en mor-hørelse. Nu er det min tur til at kunne høre ting som manden end ikke opfatter… Om natten er det mig der reagerer på hendes lyde, når hun er vågen, ked af det eller sulten. Og når hun er blevet puttet om aftenen, og vi rykker ind i stuen er det stort set altid mig, der hører hendes møf – selv når fjernsynet eller playstationen kører. Hvem behøver en babyalarm… Men det kan godt være lidt anstrengende at rende frem og tilbage (ja okay, så stor er lejligheden jo altså heller ikke…), når andre babyer i nabolaget græder, så skal jeg lige ind og tjekke bare for at sikker på, at det ikke er Irma.

Men apropos ting som er kommet med moderskabet, så er der lige et par andre sager der har meldt deres ankomst… Her kan jeg jo fortælle om post-graviditets-fødselskroppen, men det vælger jeg altså ikke at gøre – at den trænger til opstramning og generel finjustering er jo ingen hemmelighed 😉 Til gengæld er der en hormonel indvirkning på håret, som jeg ikke er særlig tilfreds med – det falder jo ud!! Jeg fælder som jeg aldrig har fældet før – virkelig ufedt. Håber på at det bliver på hovedet når jeg er færdig med at amme. Og derudover har jeg sgu fået fregner!! Det er altså noget nyt. Jeg har prøvet at tage et billede af dem, men det er ikke helt så nemt som jeg troede…

Næsten, næsten!

Hun kæmper og kæmper! Hver eneste gang jeg lægger Irma på maven, prøver hun at møve sig fremad, og det er efterhånden ved at lykkes hende. Hun kan nu trække sine små ben helt op under sig, og kan langsomt – og MEGET ihærdigt – komme frem. Men vi skal virkelig lytte efter hende mens hun ligger og møffer, for kamp-lydene lyder temmelig meget som frustrations-lydene, og hvis det stadig skal være sjovt for hende og kæmpe sig frem i verden, prøver jeg at presse hende til kanten, men helst ikke over den.

Hun har også vendt sig et par gange nu, fra ryg til mave. Jeg troede ellers det ville ske fra mave til ryg, men her har hun jo travlt med at “kravle”, og tænker slet ikke på at komme om på ryggen. Jeg er ikke helt sikker på at handlingen er helt bevidst fra hendes side, men hun er begyndt at ligge en hel på siden, og så er der jo ikke så langt derfra. Det er sjovt at se, at hun er drevet af nysgerrighed. Når hun ligger på legetæppet i køkkenet, og jeg går fra den ene ende af køkkenet til den anden, følger hun mig med øjnene – og nu også med kroppen…

Generelt kan jeg mærke et energi-boost fra hendes side, og ikke bare når vi har været i svømmehallen, hvor det er helt ekstremt!!! Men hun er begyndt at sove en del mindre i løbet af dagen og bare være topfrisk i de timer hun er vågen. Det er altså svært at blive træt af at lege med en lille grinebider 😉 Fx puttede jeg Irma for halvanden time siden, hun sov en time hvorefter hun var parat til leg igen…tossede lille pige! Så nu ligger hun her ved siden af mig, pludrer, griner og bider i sin kanin – helt i hopla.

Den var også “gal” i går aftes. Hun var blevet puttet ved 20-tiden, og lidt efter 23 hvor vi var på vej i seng, vågnede hun helt op til dåd og var klar til leg… Jeg endte med at amme hende og lægge hende ved siden af mig. Troede ikke hun ville falde i søvn uden brok, men da vi slukkede lyset, tror jeg hun indså at vi ikke gad lege og så faldt hun heldigvis til ro. Men så længe hun bare er glad i låget er vi sådan set tilfredse forældre 🙂

Endnu en oplevelsesrig uge…

I dag har vi været til babyrytmik for første gang. 45 minutter med sang, trommer, vinken, leg, bobler og dans. Lidt af hvert altså. 3 kvarter går vildt stærkt, men børnene kan nok ikke holde til ret meget mere. I hvert fald var både Irma og Isak (min venindes søn) helt klar til en eftermiddagslur kort tid efter rytmik. Jeg er helt sikkert glad for at vi meldte os til, det var en smaddergod oplevelse, og jeg glæder mig til at se hvordan Irma reagerer på gentagelserne efter nogle uger. Vi er kun 6 børn + mødre, så der er rigtig god tid til alle, virkelig luksusforhold.

Derudover er vi så småt startet på grød. Vi startede i går da min mor var på besøg. Det var rart at være to hoveder til det projekt her første gang. Jeg sad med Irma på skødet, viklet ind i stofble, og min mor førte skeen. Hendes første måltid bestod af babygrød (en grødblanding fra Urtekram) med lidt olie og lidt frisk gulerodssaft. Og det var et hit. Jeg tror det lykkedes at finde det helt perfekte tidspunkt, hvor hun både var frisk og sulten – men ikke alt for sulten. Hun var nysgerrig og smagte på sagerne, og syntes tilsyneladende det var godt. Efter 10-15 mikro-skefulde var hun klar til amningen. I dag prøvede jeg til igen, men jeg tror desværre jeg gjorde det ca. 10 minutter for sent – hun var blevet lidt træt, og var derfor ikke ret interesseret i skeen. Og da jeg efterfølgende lagde hende til, gik der 3 minutter, så sov hun… 🙂

Så i morgen må jeg være lidt bedre til at ramme det gode tidspunkt på dagen. Jeg ved ikke om hun fra nu skal have ske-mad hver eneste dag, men så sulten som hun er for tiden, bliver jeg nødt til at prøve. Og det er jo altså ikke alverden hun får indenbords, men så er hun da i træning til når mælken ikke rækker mere.

Og så bliver den aktive uge lige rundet af med en tur i svømmehallen i morgen. Med det dødsyge fredagsvejr der er i udsigt, bliver man jo nødt til at finde på noget sjovt…

Rytmer..

Er der mon nogen børn der er mere til rutiner end andre? Som jeg har beskrevet før, har vi en forholdsvist indkørt aftenrutine med Irma, og det fungerer rigtig godt. Men i resten af døgnet er der ikke meget fast rytme over den lille dame. Det gør det altså en smule besværligt at planlægge de praktiske gøremål… Nogle dage tager hun kun én, men en lang, lur, andre dage spreder hun dem ud over tre lure – det er slet ikke til at regne med. Og i dag hvor jeg har valgt at pjække fra barnevognsturen, er jeg meget spændt på hvor lang hendes lur bliver – hvis det går helt galt, må jeg jo overgive mig og trille en tur.

Men grunden til pjækningen ligger i, at jeg stort set ikke har sovet i nat! Det er jo ikke normale forhold her i huset, så jeg er helt ude af træning med det hersens sporadiske søvn.. Hun har bare været skrupsulten det meste af natten, så det jeg skrev i sidste indlæg om, at vi gerne vil vente med ske-maden en måneds tid endnu, kan muligvis godt blive revideret temmelig hurtigt!! Heldigvis kunne faren stå op med Irma kl. 7 og så kunne jeg slumre 45 minutter mere inden han skulle på arbejde. Her til formiddag har jeg ammet ca. en gang i timen, så jeg er også rimelig brugt… Tror jeg vil kaste mig lidt på sofaen, og krydse fingre for at Irma tager en laaang skraber 🙂

Og hov, apropos rytmer, så starter vi til babyrytmik i morgen – jeg er vildt spændt på det, og på hvad Irma siger til det. Hun er ret glad for sang og musik, og bliver stort set altid helt stille når der er nogen der synger, så der er gode chancer for succes. Og jeg håber også vi kan få nogle gode lege, som også kan leges hjemme i stuen, for der er krudt i måsen på hende, og hun har brug for at blive aktiveret.

Nå, sofaen kalder… 😉

Ude godt…

Vi har været på familiebesøg de sidste to dage, og det har været fantastisk hyggeligt. Irma har grinet og charmet sin farmor og bedstefar, og i går til konfirmation var hun også i hopla, og syntes tilsyneladende at der var mange sjove mennesker i vores familie. Vi havde valgt at tage togturen fra Kolding-København i går aftes (fordi det nu engang er dejligst at vågne op i sin egen seng), og vi landede hjemme ca. 22.30. Irma fik en skraber i toget, men er ellers blevet så bevidst og nysgerrig på sine omgivelser, at hun ikke bare lige kaster håndklædet i ringen… Så da vi endelig landede helt hjemme i går aftes, havde vi en meget overtræt lille dame! Jeg prøvede at putte hende, synge og amme – helt som vi plejer – men intet hjalp. Så måtte der en ekstra skiftning til, lidt leg i skråstolen, lidt kram hos mor, lidt kram hos far…Men i over to timer var hun pylret og ked af det (der var simpelthen tårer!! Første gang i det her hjem!). Endelig faldt hun i søvn, og jeg lagde hende over i vuggen, men det var da vist aftenens største fejl. Flere tårer!! Så vi har sovet i arm hele natten, og nu er hun glad igen – vågnede med et smil og var klar til en ny dag. Og det er vist i dag at der er skruet helt ned for indtryk, og vi tager en meget rolig søndag helt på Irmas præmisser 🙂

Og så har jeg jo helt glemt at fortælle om sundhedsplejerskens besøg i torsdags. Fakta først: Irma er nu 63 cm lang og vejer 7,8 kg. Hun følger stadig støt sin vækstkurve, så det er rigtig fint. Vi snakkede en del om motorik og lege, og en hel del om mad, som jo ligger lige om hjørnet. I forhold til motorik har jeg jo været lidt betænkelig ved at hun ikke er så god til at nå sine fødder, som nogle af de andre børn i omgangskredsen, men her mente sundhedsplejersken at vi bare skulle slappe helt af (igen…). Der er forskel på børn, og hun er en lille stærk sag, der kæmper imod når moren prøver at lave krydsøvelser, og det er slet ikke en dårlig ting. Men allerede nu, henover weekenden, kan jeg se at der er sket en udvikling med ben og fødder. Hun sparker mere opad og jeg tror ikke der går lang tid før hun opdager sine fødder.

Med hensyn til mad, begynder vi ikke helt endnu. Hun bliver stadig mæt af brystmælk, og sover stadig stort set igennem om natten. Så jeg tror faktisk vi prøver at trække den en måneds tid endnu – hvis vi kan. Jeg synes stadig det er dejligt at amme – og nemt må jeg jo også lige indskyde, så hvis Irma stadig er tilfreds, kan vi godt vente med skeen lidt endnu. Dog har hun altså fået flere kræfter i kæberne, og kan nu bide sammen (uden tænder!), og det er ikke altid den mest behagelige oplevelse… Jeg tror da også det bliver skægt at kaste sig over grød, grøntsagsmos og andre gode sager, og vi kan også se, at Irma bliver mere og mere nysgerrig på at kigge på os når vi spiser.

Fx da vi i fredags var hjemme hos min svigerfamilie og min svigermor serverede hjemmelavet is til dessert. Her sad Irma på mit skød mens jeg spiste, og hun fulgte skeen med is hele vejen fra tallerken til mund – og hvis hun havde kunne tale, havde hun helt sikkert sagt “også mig Mor!” 🙂