Rytmer..

Er der mon nogen børn der er mere til rutiner end andre? Som jeg har beskrevet før, har vi en forholdsvist indkørt aftenrutine med Irma, og det fungerer rigtig godt. Men i resten af døgnet er der ikke meget fast rytme over den lille dame. Det gør det altså en smule besværligt at planlægge de praktiske gøremål… Nogle dage tager hun kun én, men en lang, lur, andre dage spreder hun dem ud over tre lure – det er slet ikke til at regne med. Og i dag hvor jeg har valgt at pjække fra barnevognsturen, er jeg meget spændt på hvor lang hendes lur bliver – hvis det går helt galt, må jeg jo overgive mig og trille en tur.

Men grunden til pjækningen ligger i, at jeg stort set ikke har sovet i nat! Det er jo ikke normale forhold her i huset, så jeg er helt ude af træning med det hersens sporadiske søvn.. Hun har bare været skrupsulten det meste af natten, så det jeg skrev i sidste indlæg om, at vi gerne vil vente med ske-maden en måneds tid endnu, kan muligvis godt blive revideret temmelig hurtigt!! Heldigvis kunne faren stå op med Irma kl. 7 og så kunne jeg slumre 45 minutter mere inden han skulle på arbejde. Her til formiddag har jeg ammet ca. en gang i timen, så jeg er også rimelig brugt… Tror jeg vil kaste mig lidt på sofaen, og krydse fingre for at Irma tager en laaang skraber 🙂

Og hov, apropos rytmer, så starter vi til babyrytmik i morgen – jeg er vildt spændt på det, og på hvad Irma siger til det. Hun er ret glad for sang og musik, og bliver stort set altid helt stille når der er nogen der synger, så der er gode chancer for succes. Og jeg håber også vi kan få nogle gode lege, som også kan leges hjemme i stuen, for der er krudt i måsen på hende, og hun har brug for at blive aktiveret.

Nå, sofaen kalder… 😉

Reklamer

3 thoughts on “Rytmer..

  1. Der ligger vist et appetitspring omkring 4 måneder… Og rytmer, det har vi først fået på den anden side af 6 måneder, så det er vist meget forskelligt. God tur til rytmik 🙂

  2. Hæ hæ hvad sker der for nedringede Irma!det var aldrig gået her i hjemmet! Thomsen er mega Obs på pigernes påklædning. Og han synes de er alt for udfodrende klædt!

    Godt med en sofa dag. Dem skal man tage når man trænger. Jeg har optur over min prinsesse sover fra 21 til 4. Og så nærmest i rytme m eftermiddaglur. Først en lille en fra 9-11. Og så den store skraber fra 1145 -1515! Så er der noget ved barsel!!! Hø hæ

  3. @Ulla: Ja, jeg skal love for at det er et appetitspring Irma har, jeg har simpelthen ikke prøvet at amme så meget før!!

    @Jeanett: Jeg tænkte godt over at der var lidt Sidney Lee over den udskæring, men sådan går det når man møver sig fremad på madrassen (ved ikke om det også er derfor Sidney er så udringet…)
    Det lyder som nogle gode rytmer lille Clara har, dejligt! Irma har været der, og jeg håber snart hun lander der igen 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s