Endnu en oplevelsesrig uge…

I dag har vi været til babyrytmik for første gang. 45 minutter med sang, trommer, vinken, leg, bobler og dans. Lidt af hvert altså. 3 kvarter går vildt stærkt, men børnene kan nok ikke holde til ret meget mere. I hvert fald var både Irma og Isak (min venindes søn) helt klar til en eftermiddagslur kort tid efter rytmik. Jeg er helt sikkert glad for at vi meldte os til, det var en smaddergod oplevelse, og jeg glæder mig til at se hvordan Irma reagerer på gentagelserne efter nogle uger. Vi er kun 6 børn + mødre, så der er rigtig god tid til alle, virkelig luksusforhold.

Derudover er vi så småt startet på grød. Vi startede i går da min mor var på besøg. Det var rart at være to hoveder til det projekt her første gang. Jeg sad med Irma på skødet, viklet ind i stofble, og min mor førte skeen. Hendes første måltid bestod af babygrød (en grødblanding fra Urtekram) med lidt olie og lidt frisk gulerodssaft. Og det var et hit. Jeg tror det lykkedes at finde det helt perfekte tidspunkt, hvor hun både var frisk og sulten – men ikke alt for sulten. Hun var nysgerrig og smagte på sagerne, og syntes tilsyneladende det var godt. Efter 10-15 mikro-skefulde var hun klar til amningen. I dag prøvede jeg til igen, men jeg tror desværre jeg gjorde det ca. 10 minutter for sent – hun var blevet lidt træt, og var derfor ikke ret interesseret i skeen. Og da jeg efterfølgende lagde hende til, gik der 3 minutter, så sov hun… 🙂

Så i morgen må jeg være lidt bedre til at ramme det gode tidspunkt på dagen. Jeg ved ikke om hun fra nu skal have ske-mad hver eneste dag, men så sulten som hun er for tiden, bliver jeg nødt til at prøve. Og det er jo altså ikke alverden hun får indenbords, men så er hun da i træning til når mælken ikke rækker mere.

Og så bliver den aktive uge lige rundet af med en tur i svømmehallen i morgen. Med det dødsyge fredagsvejr der er i udsigt, bliver man jo nødt til at finde på noget sjovt…

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s