Næsten, næsten!

Hun kæmper og kæmper! Hver eneste gang jeg lægger Irma på maven, prøver hun at møve sig fremad, og det er efterhånden ved at lykkes hende. Hun kan nu trække sine små ben helt op under sig, og kan langsomt – og MEGET ihærdigt – komme frem. Men vi skal virkelig lytte efter hende mens hun ligger og møffer, for kamp-lydene lyder temmelig meget som frustrations-lydene, og hvis det stadig skal være sjovt for hende og kæmpe sig frem i verden, prøver jeg at presse hende til kanten, men helst ikke over den.

Hun har også vendt sig et par gange nu, fra ryg til mave. Jeg troede ellers det ville ske fra mave til ryg, men her har hun jo travlt med at “kravle”, og tænker slet ikke på at komme om på ryggen. Jeg er ikke helt sikker på at handlingen er helt bevidst fra hendes side, men hun er begyndt at ligge en hel på siden, og så er der jo ikke så langt derfra. Det er sjovt at se, at hun er drevet af nysgerrighed. Når hun ligger på legetæppet i køkkenet, og jeg går fra den ene ende af køkkenet til den anden, følger hun mig med øjnene – og nu også med kroppen…

Generelt kan jeg mærke et energi-boost fra hendes side, og ikke bare når vi har været i svømmehallen, hvor det er helt ekstremt!!! Men hun er begyndt at sove en del mindre i løbet af dagen og bare være topfrisk i de timer hun er vågen. Det er altså svært at blive træt af at lege med en lille grinebider 😉 Fx puttede jeg Irma for halvanden time siden, hun sov en time hvorefter hun var parat til leg igen…tossede lille pige! Så nu ligger hun her ved siden af mig, pludrer, griner og bider i sin kanin – helt i hopla.

Den var også “gal” i går aftes. Hun var blevet puttet ved 20-tiden, og lidt efter 23 hvor vi var på vej i seng, vågnede hun helt op til dåd og var klar til leg… Jeg endte med at amme hende og lægge hende ved siden af mig. Troede ikke hun ville falde i søvn uden brok, men da vi slukkede lyset, tror jeg hun indså at vi ikke gad lege og så faldt hun heldigvis til ro. Men så længe hun bare er glad i låget er vi sådan set tilfredse forældre 🙂

Reklamer

2 thoughts on “Næsten, næsten!

  1. Det tror jeg vist du har ret i. Jeg har en kasse fra Falck liggende, nu skal jeg bare lige have sat mig ind i hvordan man sætter dem op, og hvor…

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s