lyde kun hunde og mødre kan høre…

“Hva” har i nogle perioder været et af de mest brugte ord fra min mund, og jeg har været ved at drive især min mand til vanvid! Det værste ved at bruge det ord er, at det bliver en vane – selvom jeg rent faktisk hører hvad der bliver sagt, siger jeg alligevel hva helt intuitivt. Jeg kan sagtens se, at det bliver temmelig irriterende i længden. Min mand hævnede sig ved at opføre sig præcis på samme måde overfor mig en hel dag, og herefter har jeg virkelig prøvet at tage mig sammen.

Efter vi har fået Irma har jeg dog udviklet en mor-hørelse. Nu er det min tur til at kunne høre ting som manden end ikke opfatter… Om natten er det mig der reagerer på hendes lyde, når hun er vågen, ked af det eller sulten. Og når hun er blevet puttet om aftenen, og vi rykker ind i stuen er det stort set altid mig, der hører hendes møf – selv når fjernsynet eller playstationen kører. Hvem behøver en babyalarm… Men det kan godt være lidt anstrengende at rende frem og tilbage (ja okay, så stor er lejligheden jo altså heller ikke…), når andre babyer i nabolaget græder, så skal jeg lige ind og tjekke bare for at sikker på, at det ikke er Irma.

Men apropos ting som er kommet med moderskabet, så er der lige et par andre sager der har meldt deres ankomst… Her kan jeg jo fortælle om post-graviditets-fødselskroppen, men det vælger jeg altså ikke at gøre – at den trænger til opstramning og generel finjustering er jo ingen hemmelighed 😉 Til gengæld er der en hormonel indvirkning på håret, som jeg ikke er særlig tilfreds med – det falder jo ud!! Jeg fælder som jeg aldrig har fældet før – virkelig ufedt. Håber på at det bliver på hovedet når jeg er færdig med at amme. Og derudover har jeg sgu fået fregner!! Det er altså noget nyt. Jeg har prøvet at tage et billede af dem, men det er ikke helt så nemt som jeg troede…

Reklamer

2 thoughts on “lyde kun hunde og mødre kan høre…

  1. Ooooh yes det hår det hår… vi må lige runde det igen…
    Jeg har også tabt sindssygt meget hår efter begge graviditeter! Men jeg havde også meget kraftigt hår, under selve graviditeten.
    Og endnu værre ser det ud, når det så vokser ud igen, så kan man lave en lille hentefrisure hen over tindingen!
    Men det skal nok komme igen – og lad nu være med at klippe dig en Mor-page!

    Køs

  2. hahahaha, shiiit altså!! Men nej, ingen mor-page – bare rolig! Jeg har også fået forbud fra manden 😉 Jeg skal klippes på onsdag, men ingen drastiske korthårs-beslutninger, det lover jeg!!

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s