kravler…snart..

Vores lille energibombe af en datter har siden i fredags, hvor hun havde halvårs-fødselsdag, præsteret at komme op på alle 4. I starten havde hun konsekvent maven i gulvet mens hun trak knæene helt op under sig, men nu er hun helt oppe. Min seje lille pige!! Vi har skiftevist prøvet at liste os ind på hende mens hun ligger og øver sig, men hver gang hun opdager at vi har kamera med, så lægger hun sig ned og kigger nysgerrigt op på den fototossede forælder… Her i eftermiddag var hun sågar oppe og støtte på tæerne, sådan så hele kroppen var løftet – min datter er tilsyneladende et lille muskelbundt (og det er så nu jeg tænker, at hvis jeg bare bruger Irma som instruktør, så er jeg nok rimelig fit inden min barsel er slut…hmmm…)

Og ja, det er den jo lige om lidt! Selvom jeg da glæder mig til at komme på arbejde igen – på den der faglig bevidstheds-agtige måde (snak med kolleger, arbejdsmæssige udfordringer, møder og alt det andet der fylder sådan en arbejdsdag) – så forudser jeg alligevel at blive pænt misundelig på manden når det er min tur til at tage afsted om morgenen. Selvfølgelig er jeg da glad på hans vegne, jeg er sikker på at han vil nyde alle ugerne sammen med Irma til fulde, men jeg ser mig selv cykle en hel del hurtigere end normalt for at komme hjem til den lille familie 🙂 Ikke mere snak om barelsslutning, mine sidste to måneder skal bare kampnydes!!

Reklamer

Konkurrencebaby?…

Jeg har aldrig været den store sportsentusiast (ja, det siger vist alt når jeg sidder og skriver på min blog mens Danmark spiller mod Japan…), hverken udøver eller hepper, og så burde man måske tro, at konkurrencementaliteten kunne ligge på et lille sted? Men ak! Den dukker frem alle mulige andre steder. Der er jo heldigvis mange mange steder det er muligt at konkurrere: Brætspil fx, særligt dem hvor den almene viden skal testes. (Jeg er pjattet med disse former for spil, men har dog til tider opdaget sider af mig selv, der kun viser sig her…ikke altid så pæne sider…) Madlavning er også et godt emne – vi har fx en hyggelig konkurrence kørende med min svigermor og hendes kæreste om hvem der laver den bedste pizza. Og så er der det med børnene… Man kan jo konkurrere igennem sine børn! Det gik op for mig i dag, fordi jeg går rundt i denne verden hvor Irma er den bedste baby i verden (jeg er dog bevidst om, at andre forældre muligvis har det på samme måde med DERES børn…). Hun er jo den bedste til alt – til at trille, til at pludre, til at spise, til at….gylpe… Og så var det jo min verden brast, for pigen kan på ingen måde finde ud af at drikke – hvad fanden??? Så har vi jo tabt i babykonkurrencen! OH NOO! Så nu træner vi på livet løs – både med kop og med sutteflaske. Jeg er simpelthen så urolig for at hun ikke får væske nok her i sommervarmen, så der er nu også en mening med galskaben 😉

Som jeg skrev i min sidste post, så har jeg nu en datter, der er i gang med at ændre lidt på sine rytmer. Og jeg tror nu, at vi er mere fast på vej mod 2 lure i stedet for 3. Derfor havde jeg en datter med i barnevogn i dag, der stort set hele vejen fra Amager til Indre Nørrebro, på vej til rytmik, lå med stængerne i vejret og snakkede med hele verden. Så er det sgu godt det er sommer, så hun bare kan ligge og hygge sig, mens moren tilfældigvis har besluttet at vi skal rykke os lidt ud af den hjemlige hule 🙂

Rytme-uro og ømme bisser

Jeg er helt med på at min barsel indtil videre er forløbet temmelig problemfrit, Irma er en glad pige, der er god til at spise, sove, grine, lege selv og stort set alle andre ting, som man kan håbe på. Det har mildest talt været en fantastisk barsel. Okay, nu kom det så til at stå i datid, det var nu ikke helt meningen – men jeg tror vist godt jeg kan konstatere, at den nemme periode er overstået… Irma er simpelthen blevet forvandlet til en søvnfornægter! Og det startede ud af det blå i mandags. Det var jeg ærligt talt ikke helt forberedt på. Fra at sove helt fast 3 lure om dagen, besluttede hun sig i mandags til bare ikke at sove. Selvfølgelig overgav hun sig et par gange, men det var ikke de her lange lure som hun plejer. Og naturligvis ryger lidt af det gode humør når hun i virkeligheden er træt. Resultatet var en sur og træt pige, du godeste hvor var jeg træt da John kom hjem fra arbejde… I går var endnu værre – alene af den grund at Irma besluttede at vågne kl. 04 og var så frisk, at jeg var nødt til at stå op med hende, shit, hvor er det bare en dårlig start på dagen.

Men nu tror jeg, at jeg må acceptere at overskudsmor #1 sakker lidt bagud på bagning, rengøring, madlavning og alt det andet, der bare lige er blevet ordnet – jeg synes på en måde også, at jeg må tage en powernap når lillepigen endelig hviler (prøver lige at retfærdiggøre at hjemmet sejler og at John står for madlavningen i de her dage, hjælp til at håndhæve dette søges ;-)).

– Sidder fx lige nu og skriver på bloggen og ser Go’morgen TV mens jeg kigger på køkkengulvet, der burde vaskes…ååååh den sorte samvittighed melder sig på banen…

Nu har Irma for første gang fået rigtig morgenmad, og så håber jeg at formiddagsluren er tilbage på banen – og jeg tror, at jeg vil prøve med noget nedkølet bidevenligt legetøj til at hjælpe lidt på de ømme gummer. Irma kan helt sikkert ikke finde sig til rette i, at have ondt i munden, og jeg tror det er det, der trykker hende. Håber inderligt at jeg har ret, jeg kan slet ikke bære når hun er utrøstelig..Håber i det hele taget, at jeg får en gladere pige i dag – når det nu er Irmadag 😀

Aalborg tur/retur

Denne weekend har fundet sted i Aalborg, på besøg hos gode venner, og sammen med flere rigtig gode venner = tophyggelig weekend med masser af sladren, børneleg, grin og god mad. Det bliver næsten ikke bedre (solen skulle selvfølgelig have skinnet, men det er bare så skide svært at have kontrol over!!) Weekenden har været planlagt i flere måneder, og derfor kunne vi ret nemt finde nogle billige flybilletter i stedet for de andre, mere langtrukne alternativer. Virkelig dejligt! Fra hoveddør til hoveddør på 3 timer, så er det altså ingen sag at tage til Nordjylland.

Men vi var selvfølgelig ret spændte på hvordan flyveturen ville fungere med lillepigen på skødet. På vej til Aalborg faldt hun i søvn på farens arm allerede ved gaten (sådan en tur til lufthavnen i bæresele tærer på kræfterne), og sov videre hos mig da vi havde sat os. 10 minutter inden landing vågnede hun og var klar til lidt at spise, og så lod hun sig ikke på nogen måde mærke med trykken for ørerne. Og på vej hjem faldt hun søvn, som på kommando, da flyet holdt på landingsbanen, lige inden afgang, og vågnede først da vi var nødt til at vække hende i Kastrup. Så den tur kunne simpelthen ikke være gået nemmere.

Der var endda en hel del tumult på hjemturen – så meget at den ellers så rutschebane-tossede mor,  ikke var helt stolt ved situationen…Men ingen kommentarer fra datteren, det var vi faktisk ret imponerede over. Jeg er overbevist om, at når hun når til BonBonlands-alderen, så bliver det vildt sjovt at rende rundt og prøve forlystelser med hende.

Hun præsterede dog selvfølgelig at storskide lige da vi havde sat os i flyveren her til morgen – på det tidspunkt i rejsen hvor det på ingen måde er muligt at skifte hende… Men hun lader sig ikke ret tit mærke med våde bleer, så hun kunne som sagt sagtens sove – så var det bare forældrene (og desværre nok også de nærmeste medpassagerer…) der måtte lide med lugten…

Snart 2 år…

Vi har bryllupsdag om halvanden måned og har så været gift i 2 år, den store og festlige bomuldsdag 🙂 Det skal naturligvis fejres, og vi har snakket om, at det skal være den første dag uden Irma. Mormoren har allerede, med fryd i stemmen, sagt ja til at være barnepige.  Vi er endnu ikke landet på hvad dagen skal indeholde, men det skal stensikkert involvere noget med mad, god mad! Der er lang tid til, men jeg kan allerede mærke, at jeg bliver helt spændt ved tanken. Både i forhold til at være alene med manden, det bliver da helt sjovt at opleve igen, kan vi mon lade være med kun at tale om Irma?… Og også i forhold til at få Irma passet, hvad siger hun mon til det? Der er heldigvis lidt tid endnu, jeg kan godt mærke at jeg ikke er helt klar endnu.

I går var jeg på vej ud og besøge en veninde, og i bussen var vi to med barnevogn. Det er som altid lidt mast, men det kan lade sig gøre. Jeg har for nylig købt en barnevognstaske hos Babybusiness, og kvinden med den anden barnevogn spurgte hvor jeg havde den fra. Og fra at snakke om smarte ting til barnevognen, udviklede snakken sig til hvordan det var at få nr. 2 og hvor langt min mand og jeg var kommet i den snak… du godeste! Jeg var faktisk helt chokeret over, hvor meget man lige kan nå at udveksle med en komplet fremmed i en bustur på ca. 4 minutter. Jeg synes da sådan set altid jeg har været et ret åbent menneske, men ligefrem stå og snakke om private ting med en kvinde som jeg første gang så, 30 sekunder tidligere udenfor bussen, det er alligevel nyt! Måske er det en barselsting? Behovet for at snakke med andre mennesker er så kolossalt, og bliver på ingen måde dækket i løbet af dagen, og derfor forfalder man til at snakke med tilfældige mennesker hvorend man kan? Tja, det lyder da meget troværdigt…

Fantasi og is

Fantasi og indlevelsesevne, fantastiske ting at være i besiddelse af som barn! Det er jo et fedt koncept at være til theselskab i sandkassen og få serveret luft-the og (ægte) sandkager, og lige så sjovt når børns hænder kan blive til et farligt våben i kobling med et kapow (eller andre drengelyde, som jeg aldrig har kunnet sige…). Men så bliver vi voksne. Og så er det ligesom om, at det her med fantasi bliver mindre sejt. Voksne mennesker klædt ud som orker i Hareskoven er jo fx næsten altid udsat for hån. Og det med at have en usynlig ven er sgu heller ikke det man praler med i kantinen på arbejde.. Jeg synes jo på en måde det er lidt ærgerligt at vi sådan går og vokser fra, at det er sjovt at bruge sin fantasi – og det er stort set kun legitimt at finde den frem fra gemmerne når vi så leger med vores børn. Okay, okay, jeg stopper min fantasi-hyldest inden der går totalt Peter Pan i den…

Med hensyn til indlevelsesevnen er den jo stadig tilladt at have når man er 16+, dog er der undtagelser (og det er så her jeg falder i vandet): Du må ikke leve dig så meget ind i ALT hvad der bliver sendt i fjernsynet, at andre mennesker ikke kan komme i kontakt med dig. Tjek. Du må helst ikke grine højlydt når du befinder dig i offentligt rum og læser en sjov bog. Tjek. Du må ikke, når du mader dit barn, åbne munden i takt med hendes. Tjek…  De to første ting har jeg givet op overfor, her kan jeg ikke reddes, sidstnævnte vil jeg virkelig prøve at gøre op med, det ser jo seriøst fjollet ud! 🙂

Sommerbarselsprojekt #2:
Manolo Gelato: Frisklavet, hjemmelavet, fedtfattigt er de tre ord, de selv bruger på at beskrive deres is. Og det var sådan set også ret lækkert. Jeg bestilte 2 kugler i bæger (må jo beherske mig…), ferrero rocher og lemone. Førstnævnte var klart den bedste, god knasende, og perfekt konsistens. Citronen var bestemt ikke sur nok til mig, og så havde de valgt at komme noget citronskal (tror jeg) i isen, som knasede lidt hist og her, lidt pudsigt koncept. Men gennemgående god is, og virkelig solide portioner! (Paradis er jo begyndt at veje deres is inden de ryger over disken, det gør disse ikke endnu ;-)) De ligger indtil videre kun i København.

håndværkermås og bidemærker

Så har den igen stået på svømmehal i dag, denne gang i selskab med Clara fra Aalborg på 3 måneder. Meget hyggelig udflugt, og dejligt at være med til Claras første svømmetur! Clara og Irmas mødre har besluttet at med 2½ måneds aldersforskel, så skal de små damer blive veninder: Tvangsveninder! (fantastisk begreb som andre barslende kvinder har introduceret mig for.) Det kan da vist ikke være for meget at forvente 😉 Men lige i denne alder, er der vildt stor forskel på de to tøser, her kan man virkelig se, hvor meget der sker på et par måneder, både i størrelse og udfoldelser.
Jeg havde fornøjelsen af at sidde på bagsædet mellem de to damer på vej i svømmehallen.  Og mens Clara kiggede udforskende på mig, var Irma lidt mere afslappet overfor situationen – men hun kendte selvfølgelig også sin co-driver temmelig godt 🙂

Mine bange anelser blev dog bekræftet da vi nåede til svømmehallen, Irma er blevet for tyk til sine badebukser! Hun kunne lige (kun lige!) komme i bukserne i dag, men det var med håndværkerrøv og med røde mærker på lårene fra elastikken i bukserne… Så efter endt badning kom bukserne i tasken til Aalborg, så Clara kan få glæde af dem. Og det her er jo på trods af, at jeg havde købt dem for store i første omgang… Jeg håber snart hun kan lære at kravle, så hun kan få brændt lidt af lårene af 🙂

Det var et par trætte tøser jeg skulle dele bagsæde med på vej hjem, og logisk nok også temmelig sultne. Og da Irma så lidt senere skulle ammes, fik jeg at mærke, at der ER tænder på vej!! AV FOR SA…!! De sidste par dage har vi snakket om, om det mon ikke var spidsen på en tand vi kunne mærke i hendes undermund, og jotak, det var det sgu!! Så nu må vi se om mor og datter kan lave en aftale om, at der kun tygges på legetøjet, for ellers kan det godt være, at den amning slutter før end beregnet…

Barselsprojekt, sommerversion

Lysten til chokolade mindskes! I må ikke blive bekymrede, jeg er faktisk okay! Sagen er, at chokoladelyst er blevet erstattet af lyst til is 🙂 Så derfor tænker jeg, at jeg vil forny mit barselsprojekt, og teste de nye(re) is der findes på markedet. Det er en stor opofrelse fra min side, så jeg glæder mig til al den taknemmelighed, der snart skyller ind over bloggen…

Sommerbarselsprojekt #1:
Marcipanbrøds-is fra Anthon Berg: Okay, det tror jeg faktisk ikke den hedder, men den er formet som et marcipanbrød og har samme indpakning. Den koster den nette sum af 17 kr (og hvad sker der så lige for is-priserne??? Det er jo helt forrykt!), og den smagte da sådan set meget godt. Jeg havde nok forventet lidt mere marcipan i isen, men okay. Den er overtrukket med tynd,  god chokolade.  Det var jeg ikke utilfreds med, jeg er ikke specielt vild med Magnum-is, med det der tykke chokoladeovertræk, så det passede mig godt, at marcipan-isen var af den mere delikate slags. Lidt anonym, men i den bedre ende af skalaen.

Pyller…

En af mine søde svigerinder fortalte mig på et tidspunkt, at hun mens børnene var små, nogle gange gik ind og kiggede til dem når de sov, alene for at tjekke om de trak vejret. Da hun fortalte det, synes jeg umiddelbart det virkede lidt voldsomt (undskyld Jane!), men nu er jeg fuldstændig med på hvad hun mente. Jeg gør jo det samme!! Irma sover stadig inde i vores soveværelse – i virkeligheden nok mest for morens komforts skyld, når hun til tider vågner kl. 04 og vil have mad – og nogle gange er jeg vågnet ved at hun er for stille… Jeg har hørt om folk der bor tæt på et banelegeme, der ikke kan sove når togene ikke kører – tror vist det her fungerer lidt på samme måde (bortset fra at jeg nok ikke ville bekymre mig så meget om togenes ve og vel…) Men når hun bare ligger helt musestille og sover sin skønhedssøvn, så kan jeg sagtens vågne 3-4 gange – pga. stilheden! Det er jo tosset. Og som jeg har været inde på tidligere, så er der vist noget om, at bekymringerne ikke bliver mindre med tiden… Du godeste altså!

fredagsupdate

Irma vågnede kl 5.30 i morges, og var klar til endnu en dag fuld af hopla. Det er jo altid dejligt med glade børn, men behøver hun være SÅ glad SÅ tidligt??…Jeg tabte i sten-saks-papir til John, så det var mig der stod op – heldigvis er Irma lige så glad for Anders Breinholt som moren, så han er god underholdning for begge.  Til gengæld var hun klar til sin første lur halv 8, så jeg har haft en topaktiv morgen – af frygt for at falde i søvn… Blandt andet har jeg endelig fået vasket det vasketøj der kun må håndvaskes. Tror den ene kjole har ligget på bunden af kurven i det meste af et halvt år…hovsa. Men hvorfor er det lige man igen og igen køber det der åndsvage tøj, der ikke kan kommes i maskinen? Og jeg er for det meste så autoritetstro at jeg overholder reglerne. (Sidst jeg ikke gjorde, ødelagde jeg en temmelig dyr skjorte af Johns, hovsa igen…)

Så nu hænger det og drypper inde i stuen – elsker bare når vores hjem ligner en tørrekælder…

I denne uge har vi herhjemme haft sådan en uge med planer og aftaler i ét væk, og i virkeligheden skulle jeg have været i svømmehal i dag med min mødregruppe, men faren har tidligt fri, så den står i stedet på familietid og ikke mindst far-datter-hygge, mens moren forhåbentlig kan shoppe lidt…udspekuleret som altid 😉

Jeg er nemlig kommet frem til at selvforkælelsen skal være tøj. For det første er garderoben præget af temmelig meget mørkt tøj – både fordi det jo lige har været vinter, men også fordi jeg sidste forår var gravid på den der “jeg er gravid, så derfor tager jeg lige 10 kilo på på en måned”-måden… Og det tøj fra forrige forår er enten totalt uddateret, slidt, eller lettere udvidet fordi jeg til trods for overvægten, skulle prøve det på sidste år. I går stod jeg og kiggede nedslået på min garderobe, og selvom jeg selvfølgelig ikke har råd til at udskifte hele baduljen, så skal jeg jo starte et sted – derfor er det ikke helt skidt at udflugtsmålet i dag er Vesterbro 🙂 Tror fx at jeg skal besøge både Hanne og Annette – det tegner til at blive en god fredag!