Rytme-uro og ømme bisser

Jeg er helt med på at min barsel indtil videre er forløbet temmelig problemfrit, Irma er en glad pige, der er god til at spise, sove, grine, lege selv og stort set alle andre ting, som man kan håbe på. Det har mildest talt været en fantastisk barsel. Okay, nu kom det så til at stå i datid, det var nu ikke helt meningen – men jeg tror vist godt jeg kan konstatere, at den nemme periode er overstået… Irma er simpelthen blevet forvandlet til en søvnfornægter! Og det startede ud af det blå i mandags. Det var jeg ærligt talt ikke helt forberedt på. Fra at sove helt fast 3 lure om dagen, besluttede hun sig i mandags til bare ikke at sove. Selvfølgelig overgav hun sig et par gange, men det var ikke de her lange lure som hun plejer. Og naturligvis ryger lidt af det gode humør når hun i virkeligheden er træt. Resultatet var en sur og træt pige, du godeste hvor var jeg træt da John kom hjem fra arbejde… I går var endnu værre – alene af den grund at Irma besluttede at vågne kl. 04 og var så frisk, at jeg var nødt til at stå op med hende, shit, hvor er det bare en dårlig start på dagen.

Men nu tror jeg, at jeg må acceptere at overskudsmor #1 sakker lidt bagud på bagning, rengøring, madlavning og alt det andet, der bare lige er blevet ordnet – jeg synes på en måde også, at jeg må tage en powernap når lillepigen endelig hviler (prøver lige at retfærdiggøre at hjemmet sejler og at John står for madlavningen i de her dage, hjælp til at håndhæve dette søges ;-)).

– Sidder fx lige nu og skriver på bloggen og ser Go’morgen TV mens jeg kigger på køkkengulvet, der burde vaskes…ååååh den sorte samvittighed melder sig på banen…

Nu har Irma for første gang fået rigtig morgenmad, og så håber jeg at formiddagsluren er tilbage på banen – og jeg tror, at jeg vil prøve med noget nedkølet bidevenligt legetøj til at hjælpe lidt på de ømme gummer. Irma kan helt sikkert ikke finde sig til rette i, at have ondt i munden, og jeg tror det er det, der trykker hende. Håber inderligt at jeg har ret, jeg kan slet ikke bære når hun er utrøstelig..Håber i det hele taget, at jeg får en gladere pige i dag – når det nu er Irmadag 😀

Reklamer

2 thoughts on “Rytme-uro og ømme bisser

  1. Hmmm…hvor gammel er det hun er? Mine opførte sig typisk sådan når de ikke var HELT mætte. Ikke sådan at de var sultne, men bare sådan lidt uro i maven. Måske lidt vælling eller grød kan gøre tricket?
    Jeg synes hun er en skøn præmie unge, uanset hvad. Med et Irma-smil i tanke kører man længe!

  2. Hun er 6 måneder på fredag, og jeg tror du har helt ret. I dag har hun fået grød til morgen, frugt til frokost og grød igen til aften – første dag med mere end et måltid udover mælken, og der har generelt været meget mindre brok. Og tak for de søde ord, Camilla.

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s