Ikke for børn

I går var dagen hvor manden og jeg skulle fejre at vi (om 2 dage) har været gift i 2 år. Shit hvor er det gået stærkt, og SHIT hvor er der sket mange ting!!

Irma skulle passes for allerførste gang, og min far kom i går morges og hyggede lidt om hende inden vi pakkede hende i autostolen og sendte de to afsted til Brøndby hvor mine forældre bor. Det gik overordentligt smertefrit, ingen tårer og ingen sure miner – men hun ved selvfølgelig heller ikke rigtig hvad der sker – og seperationsangsten har endnu ikke indfundet sig, så der var faktisk ingen drama.

En halv time senere drog vi ud i verden, i regnvejr, bare os to, og jeg havde det virkelig som om vi manglede noget… Vi var på en hyggelig cafe ikke så langt fra hvor vi bor og spise brunch, og herfra tog vi ind til Kongens Nytorv og kiggede lidt på det Internationale Madmarked, som består af 15-20 boder fra alle egne af Europa, der byder på egnsspecialiteter og gode sager. Det var en ren tilfældighed at vi opdagede markedet, for målet var Nyhavn og kanalrundfart – til de uindviede foregik vores vielse ombord en kanalrundfartsbåd, og derfor var det jo oplagt at holde i hånd på sådan en tur. Vi manglede dog både solskin og prosecco for at gøre turen komplet 😉

Vi stod af lidt før på ruten, ved Holmens Kirke, og gik på Charlie’s og fik en øl. Det er i vores øjne et af byens allerbedste ølsteder, og vi har haft rigtig mange sjove aftener herinde. På det her tidspunkt nærmede klokken sig 15 og jeg var begyndt at savne Irma… Jeg havde lovet mig selv ikke at ringe eller skrive til mine forældre for at høre hvordan det gik, og jeg gjorde det heller ikke, men dermed ikke sagt, at jeg ikke havde lyst…

Vi havde en rigtig god dag for os selv, og opdagede også (det havde vi dog kraftigt en fornem-melse af i forvejen) at vi ikke trængte til at være alene, og det var faktisk også rigtig dejligt at finde ud af. Selvfølgelig nød vi at være afsted alene, og fx at være på værtshus, som ikke er så fedt med barn på armen…Men vi er ret gode til at nyde vores alenetimer om aftenen når Irma er puttet, så vi var på den måde ikke i voksentids-underskud (sjovt nok).  Mine forældre havde nydt at have hende på enehånd og hun havde været rigtig nem at passe. Hun havde udforsket deres hus med sine nye kravleevner og havde ellers ikke rigtig foretaget sig andet end at spise og sove – og grine – det kan man vist kalde en begynder-succes 🙂  “Vi gør det gerne igen” sagde min mor, og jeg tror vist de skal tages på ordet!

Reklamer

Rod!

Èn ting er at få et barn, der selvsagt genererer en masse rod, men jeg synes ligesom jeg har fået øje på hvor meget vi selv roder! Vi er for det første ikke ret gode til at lægge tøj på plads. Jo jo, det som er blevet vasket, tørret og foldet, det kan lige lægges på plads uden problemer, men det tøj som man har haft på en dag, og som ikke lige skal vaskes endnu. Det ligger så i en stol (i et hjørne, henover en dør, på gulvet…), og kan ligge der i MANGE dage! Indtil jeg står på hovedet i skabet for at finde de bukser jeg havde på for 10 dage siden, og endelig finder dem nederst i bunken…SÅ bliver der ryddet op – og det holder cirka i 10 minutter….

Resten af hjemmet bærer generelt præg af at en af os er i gang med et eller andet projekt, og derfor ligger der liiige noget fremme. For man kan jo ikke lægge det på plads, når det alligevel skal frem igen i morgen, det er jo tosset… Det ender som oftest med at en af os (læs: mig!) går amok og rydder op som en sindsyg. Problemet med disse oprydningsture er bare, at vi ikke helt har en fast plads til alle vores ting, så når jeg rydder op, opfinder jeg en plads til diverse løsdele og når John så 3 dage senere spørger hvor X er, så kan jeg jo for pokker ikke huske hvor jeg installerede den specifikke ting. UPS!

Men nu er det så mor-rollen kommer ind. For jeg vil jo gerne lære Irma (når den tid altså kommer) at hun skal rydde op efter sig selv, at tingene skal sættes på plads efter brug, at rummet skal efterlades som man fandt det og den slags (som jeg har en erindring om, at have hørt før i en fjern fortid…). Det kræver bare lige, at forældrene lærer det først….

Noget andet, der er noget rod for tiden, er Irmas døgnrytme. Efter hun har lært at sidde og kravle (mor og far er SÅ stolte!), har hun jo pludselig fået lidt mere øje for verden udenfor barnevognen. Med andre ord, når jeg er på tur med hende i dagtimerne, så gider hun ikke sove! Et eksempel var dagen i går. Jeg ville ud og besøge mine forældre, da de lige er kommet hjem fra 3½ uge i Italien, og jeg pakkede vognen fra morgenstunden og begav mig afsted med Irma. Hun er ved at falde i søvn, da jeg kører vognen ind i metroens elevator, pling: Vågen datter! Hun falder først hen igen, da vi er ude af metroen. 15 minutter senere skal vi med s-tog, og så skal Irma da i hvert fald ikke sove mere… Hele dagen foregår med et par smålure hist og her, og da jeg lander hjemme igen kl. 6, er hun efterhånden så træt at hun næsten ikke kan hænge sammen. Vi kommer noget aftensmad i hende og hun bliver puttet lidt over 7. En time senere er hun vågen og klar til leg – DET var jo ikke meningen!! Hun ender med at være vågen til næsten 11!!! Og sover faktisk ret uroligt det meste af natten, great.

Jeg går ikke ud fra at hun holder op med at være nysgerrig lige med det samme, og jeg har ikke tænkt mig at bruge resten af min barsel inden døre, så hvordan pokker sikrer jeg, at dagene får en nogenlunde enslydende gang? – for både mor og barns skyld! For når klokken rammer 21 og Irma ikke sover endnu, så er morens overskud væk…Og jeg kan mærke at lunten bliver kortere, at jeg ikke taler lige så pænt til manden som jeg burde, og at aftenen generelt er rimelig smadret. Det er ikke kønt, men det er sandt… Gode råd modtages gerne – og skyklapper på barnet er ikke en mulighed… 😉

Aktiv weekend, på den afslappede måde

Forrig vinter, inden graviditet (heldigvis), satte vi lejligheden big time i stand. Vi lagde to lejligheder sammen og der blev væltet vægge, lavet lofter, installeret nyt køkken, malet, lavet gulv og hvad der føltes som en hel masse mere. Vi boede i det rum, der nu er vores soveværelse i 2½ måned uden køkken og med helt grotesk meget støv! Efter sådan en omgang har jeg både stor respekt og forundring overfor folk der gør dette MED børn!! Jeg er godt nok glad for at det kun var John og mig, der skulle leve i byggekaos med en brødrister, en mikroovn og en masse takeout-menuer…

Og som så mange andre, gik vi lidt døde på projektet… Da håndværkerne var taget afsted, fik vi gjort rent, og ikke ret meget mere. Selvfølgelig har vi hængt lidt billeder op, ordnet lidt hist og her, men de sidste småting har vi bare ikke fået nosset os sammen til. Men NU!! Tadaaaahhhh!!! Er vi (næsten) færdige 😀

Vi er blevet færdige med Irmas værelse, har fået ryddet op i køkken-alrummet, så det ikke længere er opbevaringssted, har fået smidt mit gamle kollegieværelses-skrivebord ud og sat 3 store reoler op i stedet, til al vores happengut. Og så er vi halvvejs i et tapetseringsprojekt i gangen, hvor vi hænger børneplakater op forneden, kunstplakater op foroven. Er bare SÅ tilfreds med aktivitetsniveauet i denne weekend!

Og og og!!! Irma er begyndt at kravle! Hun tonser nu ikke ligefrem afsted endnu. Det er blevet til 3-4 “skridt” ad gangen hvorefter hun lægger sig på maven og kryber fremad. Men det er så dejligt at se hende begive sig afsted, hun ser både stolt og glad ud 🙂

Tøsetirsdag!

Bliver nødt til at bande: For fanden hvor var det fedt!! Jeg var ude med en masse tøser i går aftes – min første aften ude uden mand og barn. Og det var ganske simpelt fantastisk, og temmelig mærkeligt (på den gode måde).

Vi skulle mødes på Kalaset kl. 20 – efter puttetid – og sludre, drikke drinks og vigtigst: Være ude! Jeg cyklede derind, og det med at cykle over Knippelsbro uden at være med barnevogn, føltes som en uendelig stor frihed. Jeg havde frygtet lidt at min cykelform ville være elendig, men opdagede til min fryd at den faktisk var helt i orden (godt at vide når jeg om 1½ måned igen skal cykle 20 km om dagen…) Så står det ikke helt skidt til med kondien alligevel 🙂

Vi endte med at være 9 kvinder om 2 små borde udenfor cafeen, og det var VILDT hyggeligt. Og selvom jeg først var der 20.30 og kørte hjem over broen igen lidt over 23, så var det nogle helt særlige timer (også selvom vi snakkede lidt om børn…) – Og jeg ved godt at jeg lyder helt rørstrømsk, men da jeg kørte hjem i går, var alle batterier ladt op igen. Lysten til at være ude, og ikke mindst det at komme hjem og fortælle om oplevelser, er helt sikkert genfødt, og det er virkelig dejligt. For selvom der bare er sket en million ting siden jeg var ude sidst (altså med mig og min lille familie mener jeg), så er det virkelig dejligt at opdage at jeg stadig er den samme selskabsløve som jeg hele tiden har været 😀

Noget helt andet er så, at blive mindet brutalt om, at man ikke længere kan drikke én øl uden at blive tipsy… Så helt ulig mig, blev til en lille fadøl og en iskaffe – CRAZY night out….
John havde jo også sin debut alene på skansen, men det var heldigvis dejligt nemt da Irma sov fra lidt over 8 da jeg tog hjemmefra, til kl. 06 hvor hun ville op og have mælk. Så ingen er skræmte efter morens første aften ude, og jeg glæder mig allerede til næste gang!!

Isens egenskaber…

Åh, det sukker, det sukker… Vi faldt for presset – ja okay, pres var det måske ikke ligefrem, men det var varmt, og vi synes at det var lidt synd at vi sad og spise sodavandsis i heden, mens Irma ikke gjorde… (og ja, jeg kan godt høre hvordan det lyder, og det her er simpelthen verdens dårligste undskyldning!!) Vi lod hende smage på isen, og efter at hun lige sundede sig over sin første is-kolde fornemmelse i munden, så smagte det jo faktisk ret godt. Ikke den store overraskelse der… Og da hun lige havde prøvet til et par gange, ville hun jo gerne have mere, men her satte vi så bremserne i – hvilket fik Irma til at begynde at græde. Her taler vi altså om pigen, der ikke engang bliver ked af det, hvis jeg tager legetøj fra hende (som fx remoten, Johns iphone og lignende…) og erstatter det med noget andet, men at fjerne sukkerkilden fra hende, uuuuuhhhh!!! Nu tror jeg liiiige vi holder en pause med sodavandsisen – og i går fik vi da også nogle frys-selv-is-poser, så man kan lave sine egne sunde(re) is. Vores venner synes ligesom de ville lære os om de sundere alternativer… :-/ (pinligt at det er nødvendigt…)

Og lad mig så fortælle om noget andet! Irma er SÅ tæt på at kravle, at jeg næsten ikke kan vente. Hun er begyndt at krybe omkring med hjælp fra hele kroppen, og er virkelig begyndt at udforske lejligheden. Og vi er begyndt at lægge planer for hvad vi gør med ledninger (som hun synes er det mest fantastiske!), computere, og alt det løse vi har stående på gulvet rundt omkring. Tror vist vi skal have købt et skab eller nogle flere hylder til alt det forskellige gear vi har. Mangler seriøst skabsplads i vores lejlighed (eller også har vi bare alt for meget crap…)

Morsyg!

Jeg har aldrig tænkt at det kunne være en skidt ting at være favoritten…men pyyyh, hvor jeg synes det holder hårdt når Irma kun vil trøstes af mig, kun have mad af mig, kun puttes af mig. Og i dag har været en rigtig sidde-på-skødet-dag, hvor hun vil helst sidde hos mig, men samtidig lege på gulvet – lidt umuligt, men det tror jeg ikke helt hun har grejet endnu… Så hun kræver mildest talt meget aktivitet i disse dage, alt lige fra sanglege, dans, svingture, hoppen, kildeture og hvad jeg ellers lige kan finde på = et styks meget svedig og træt mor… Det er jo sådan set dagligdags aktiviteter, men det er nok intensiteten, der har været mærkbar anderledes!

Men hun er nu til gengæld ikke så tung som jeg har regnet med. I mit sidste indlæg beskrev jeg Irma som en 11 kilo tung radiator, men men men, hun blev vejet og målt i mandags, og vejer kun 9,46 kg. Jeg havde bare glemt at vægtkurven flader ud jo ældre hun bliver (heldigvis…), og derfor havde jeg bildt mig ind at hun var meget større. Jeg synes nu ellers hun bliver så stor! Kiggede på hende mens hun sov i barnevognen i dag, og synes snart hun fylder vognen godt ud. Heldigvis er det ikke kun vægten, der holder ekstrem-pause, så barnevognen kan nok godt bruges et godt stykke tid endnu.

Irma gør ellers hvad hun kan for at vokse! Hun kan praktisk talt spise hele tiden. Jeg prøver virkelig at følge sundhedsplejerskens anbefalinger med faste rytmer og spisetider: morgenmad, amning, søvn. Formiddagsfrugt, frokost, søvn. Amning, aftensmad, godnat-babs. Men det er bestemt ikke altid det virker. Fx har hun det med at ville fordele sin frokost i 2-3 omgange, og de seneste dage har hun spist halvdelen af sin aftensmad, sovet i en halv times tid og så op igen og spise resten. Det er ikke helt holdbart, men på den anden side, er det nok heller ikke noget hun går i stykker af. Hun er til gengæld (indtil videre) altspisende, og det er jo ret fantastisk. Jeg har da præsenteret hende for 5-6 slags frugt, forskellige grødsorter, 4-5 slags grøntsager, øllebrød og nok lidt mere jeg har glemt. Hun smager hver gang på første og anden skefuld med skeptisk mine, og så ryger resten ned uden betænkning. Gid det fortsætter sådan!!! 😀

På tur

Så er Irma og jeg kommet hjem igen efter at have været på weekendtur til Århus. Og selvom det kan være bøvlet at hele oppakningen skal være på vognen, så foretrækker jeg alligevel tog frem for bil. I toget kan hun sidde på skødet, hun kan lege lidt på gulvet, hun kan grine til andre mennesker, og hun behøver ikke sidde fastspændt i en autostol i næsten tre timer. Jeg kan sagtens se, at komforten i en bil er til stede, særligt tidsmæssigt, men jeg tror komforten ligger mere hos de voksne end hos børnene! Nå, det var bare lige en lille bilerne-ud-af-byen-svada fra min side 😉

Til gengæld har jeg lige forfattet et klagebrev til DSB. På hjemturen her til formiddag valgte togets air-condition-anlæg at strejke, temmelig dårlig timing, når man har en 11 kilo ting radiator siddende på skødet… Jeg brugte turen på at aktivere Irma, og nærmest tvinge hende til at drikke vand. Hver gang hun troede hun skulle have en sut, satte jeg sutteflasken for munden. Og inden vi landede i København, havde hun drukket hele sin lille flaske. Sådan!! DSB kan selvfølgelig ikke gøre for at deres udstyr vælger at gå i udu på sådan en varm dag, men kunne man så ikke tilbyde passagerne lidt at drikke?? Der var omtrent 40 grader i vognen, og alle sad med blanke øjne og kogte – det kræver ikke meget omløb i hovedet for at regne ud, at der sidder ret mange MEGET tørstige mennesker i det her tog. Det overrasker mig fælt, at de ikke vil værne om deres renommé, og lige pleje deres kunder på sådan en hedetur.  Jeg er stadig stor fortaler for offentlige transportmidler, meeen sådan en tur over sundet, trækker altså ret meget ned på den føromtalte komfort!

Ikke mere om transport, for der var jo en grund til at være i Århus. Min søster er blevet færdig som lærer og det skulle fejres med havefest, lækker mad og masser af kold hvidvin. Det var en god lørdag med en meget glad søster. Og når der er mennesker at charmere, skal Irma selvfølgelig ikke ligge og sove… Hun holdt sig vågen i 6 timer, spiste aftensmad mens hun sad og fulgte min søsters veninder med øjnene, men kunne så også puttes på under 5 minutter… Jeg lagde hende i sengen, og hun vendte sig bare om på siden og begyndte at små-snorke. Hvor nemt kan det være. Og så kunne det også blive tid til lidt hvidvin til moren 😀

Sveder og koger!

Du godeste hvor er jeg dårlig til varme! Jeg tror simpelthen hele mit ydre blokerer for velbehag omkring de 20 grader. Og det gælder jo også udseendet! Klasket hår, svedpletter under armene (og på en dårlig bh-dag også andre steder…), mascara på kinderne, varme og let-hævede fødder… Ja, ja, der er masser af gode ting ved sommeren, men den her klamme hede, er jeg virkelig uvenner med – man sover jo heller ikke fantastisk. Så nu sidder jeg her og er sur på DMI, der gentagne gange i weekenden har lovet regn, men ikke om der er kommet et dryp. Hrmpf!

Irma har også været så heldig at arve sine forældres overophedede korpus (hvad pokker hedder det i flertal? Korpa?, korpusser?…), så når hun har siddet ved mig i et stykke tid, kan hun være våd i håret og have helt klam hud. Det er da synd! Og jeg er så urolig for hende, for hun kan jo ikke rigtig komme af med varmen. Jeg sørger selvfølgelig for at hælde så meget væske som jeg overhovedet kan i hende, og prøve at lade hende være så bar som hun kan holde ud, men jeg synes virkelig det er svært.

Det gode ved at være dansker er heldigvis, at lige så snart vejret vender, og det regner og blæser konstant (og jeg skal cykle 10 km tur/retur til arbejde), så har man lov til at brokke sig igen 😉

I weekenden har vi haft besøg af Irmas Farm0r og Bedstefar. Og det har virkelig været fedt at se, at Irma har kunnet genkende dem fra dagen før når de kom om morgenen. Fredag skulle hun lige se dem an i cirka 10 minutter og herpå har der ellers været store grin og krammere til dem begge hele weekenden. Og så har jeg erfaret en ny ting i dag. Min mand har fødselsdag i dag, og da vi i morges sad og spiste morgenmad og gav gaver, var jeg utrolig glad for, at jeg havde købt 3 gaver til manden, så jeg kunne sige, at den ene var fra Irma. Der skal jo være en gave fra datter til far! Essentielt. Indtil hun med et stort smil kan aflevere en fin tegning og sige “Tillykke Far”, så er det jo min opgave, at sørge for, at der er en lille gave fra hende. Sådan må det være 🙂

Sommerbarselsprojekt #3:
Guldkaramel-is fra Toms: Mmmm…. virkelig god is! Vaflen er som i de fleste købeis, lidt slatten i det, men isen og karamel-knasset vejer det totalt op. Og bunden er fyldt godt op med mørk chokolade. Den koster dog 24kr (i Netto), og det er bare for meget for en færdig-isvaffel, men når prisen er glemt, er isen god 🙂