Sveder og koger!

Du godeste hvor er jeg dårlig til varme! Jeg tror simpelthen hele mit ydre blokerer for velbehag omkring de 20 grader. Og det gælder jo også udseendet! Klasket hår, svedpletter under armene (og på en dårlig bh-dag også andre steder…), mascara på kinderne, varme og let-hævede fødder… Ja, ja, der er masser af gode ting ved sommeren, men den her klamme hede, er jeg virkelig uvenner med – man sover jo heller ikke fantastisk. Så nu sidder jeg her og er sur på DMI, der gentagne gange i weekenden har lovet regn, men ikke om der er kommet et dryp. Hrmpf!

Irma har også været så heldig at arve sine forældres overophedede korpus (hvad pokker hedder det i flertal? Korpa?, korpusser?…), så når hun har siddet ved mig i et stykke tid, kan hun være våd i håret og have helt klam hud. Det er da synd! Og jeg er så urolig for hende, for hun kan jo ikke rigtig komme af med varmen. Jeg sørger selvfølgelig for at hælde så meget væske som jeg overhovedet kan i hende, og prøve at lade hende være så bar som hun kan holde ud, men jeg synes virkelig det er svært.

Det gode ved at være dansker er heldigvis, at lige så snart vejret vender, og det regner og blæser konstant (og jeg skal cykle 10 km tur/retur til arbejde), så har man lov til at brokke sig igen 😉

I weekenden har vi haft besøg af Irmas Farm0r og Bedstefar. Og det har virkelig været fedt at se, at Irma har kunnet genkende dem fra dagen før når de kom om morgenen. Fredag skulle hun lige se dem an i cirka 10 minutter og herpå har der ellers været store grin og krammere til dem begge hele weekenden. Og så har jeg erfaret en ny ting i dag. Min mand har fødselsdag i dag, og da vi i morges sad og spiste morgenmad og gav gaver, var jeg utrolig glad for, at jeg havde købt 3 gaver til manden, så jeg kunne sige, at den ene var fra Irma. Der skal jo være en gave fra datter til far! Essentielt. Indtil hun med et stort smil kan aflevere en fin tegning og sige “Tillykke Far”, så er det jo min opgave, at sørge for, at der er en lille gave fra hende. Sådan må det være 🙂

Sommerbarselsprojekt #3:
Guldkaramel-is fra Toms: Mmmm…. virkelig god is! Vaflen er som i de fleste købeis, lidt slatten i det, men isen og karamel-knasset vejer det totalt op. Og bunden er fyldt godt op med mørk chokolade. Den koster dog 24kr (i Netto), og det er bare for meget for en færdig-isvaffel, men når prisen er glemt, er isen god 🙂

Reklamer

7 thoughts on “Sveder og koger!

  1. Når det har været så varmt, som det var i weekenden – så lad hende sidde med en balje med vand – bare en opvaskebajle med kvart/halvt fyldt med vand og lad hende lege med legoklodser etc.. i den. Det hjælper lidt på varmen og hun vil givet vis synes det er kanonsjovt at gøre alting vådt i en radius af en meter omkring hende. Og ja selvfølgelig skal I være der – men det regner jeg med I ved.

    Hvis I havde en have – så er en af de der plastskaller, som man kan have sand i kanon både til sand og vand – men uden have ingen skal…. Uh det lød forkert – men du forstår…håber jeg;-)
    Når de bliver lidt større igen, så plejer vandglidebaner at være kanon – men igen – en have er ligesom lidt en nødvendighed;-)

    Min mellemste søn og jeg trives også bedst omkring de 20 grader. Christian bliver ligesom jeg indadvendt og dvask og til tider sur, når Danmark byder på ægte sommervejr på 29 grader, høj luftfugtighed og tordenfluer:-)

    Kh Mette

  2. Det er træls når man ikke rigtig kan stikke dem et glas isvand, men Mettes trick lyder anvendeligt.
    Dejligt at hun er blevet så stor at hun kan huske besserne 🙂
    Jeg har altså aldrig været den store “købe gaver på andres vegne”-person. Herhjemme må man nøjes med det ungerne nu har produceret, og ingen trøstegaver fra hunden 🙂

  3. @Mette: Det er et godt forslag med baljen. Og når vi nu ikke har verdens største badeværelse, er det jo godt man har lagt vinyl i køkkenet – det har jo aldrig taget skade af lidt vand 😉
    – og når haven nu engang mangler…

    @Sjovt, jeg troede faktisk det var lidt en lov, det med gaver fra børnene, hmmm… måske jeg skal skynde mig at trække det tilbage inden manden bliver for forvænt 🙂

  4. @ Marie og signe. Altid gaver! Køber I da aldrig til jer selv fra jer selv. Så man er SIKKER på at mindst een gave der er totalt Weltklasse!

    Og det m varmen. ELSKER varmen så kan selv ikke snakke m. Og Clara overlever den lige! Hun har dog fået så meget fodsved at jeg må give hende strømper på for ikke hun får klamme tæer på den klistrede måde!!!

  5. Du har da helt ret Jeanett, jo flere gaver desto bedre 🙂

    Og ja, jeg ved du er varmetosset, så jeg håber Clara kan nøjes med varme fusser, det lyder som et udholdeligt problem.

  6. Kender alt for godt fornemmelsem. Hører selv til den type, hvor alt over 23 grader er ubehageligt, og så lille et pus, der ikke kan forstå, hvorfor hun har det varmt….det må ikke være nemt.

    Et trick, som blev brugt, da jeg var barn, var knust is i en lille skål med ske. Da mængden af sodavandsis (og andet i den stil) aldrig vil kunne dække nedkølingsbehovet, og bestemt ikke er efter forældrenes ønsker, så det at gnaske knust is ikke nogen dårlig ting 😉
    Men det er måske først, når hun er blevet lidt ældre…..

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s