Update

Så kunne min hjerne endelig samle sig til at skrive igen! Jeg har de seneste dage ikke kunne koncentrere mig om at læse en sølle artikel i avisen, og da slet ikke skrive et blogindlæg – derfor den lange pause. Og ja, så har vi jo været i sommerhus i 8 dage. Kors, hvor har det været fedt! Vi var som sagt afsted med gode venner +  børn, og vi har kørt fælles afslappet sommerhusstil, med fokus på leg med unger, korte udflugter, eftermiddagslur til børn og forældre, god mad og masser af snak! Vi har allerede aftalt at vi skal afsted på et tidspunkt igen, helt afgjort en succes 🙂

Og som billedet fortæller har der også været ting, der kun er tilladt når man er på ferie….

Irma har virkelig kigget de store drenge an i sommerhuset, og jeg tror hun har prøvet at lure dem af med alle de tricks de kunne (såsom fx at gå…) Meeeen så hurtigt går tingene dog ikke… Hun er til gengæld ikke til at lokke til at sidde ned mere, hun vil hele tiden stå! Og hvis der ligger en fjernbetjening eller mobiltelefon indenfor nær rækkevidde kan hun faktisk godt komme omkring stående/krabbende/gående bare for at komme hen til det forbudte.. Selvfølgelig mens hun holder fast i noget (eller nogen). Stædigheden har tilsyneladende ingen grænser!

Og apropos nye ting, så bliver hendes madunivers virkelig udvidet for tiden. I sommerhus begyndte hun at få rugbrødshapsere, og spiste lidt af vores mad. Og her til aften har hun spist lasagne med farens hjemmelavede pastaplader, kantareller og parmaskinke – jeg har jo hørt rygter om den så godt som uundgåelige kræsne periode, så denne altspisende tid skal virkelig nydes!!

Reklamer

Boel-tid

Ja, i min bog er det altså aldrig Hanne Boel-tid! Jeg refererer selvfølgelig til BOEL-prøven som sundhedsplejersken udfører ved 8-måneders besøget. Og det var i dag – 6 dage for tidligt – så er det jo godt man har sådan en fremmelig og klog datter 😉

Ved prøven tester sundhedsplejersken Irmas hørelse, reflekser, evne til at følge en genstand med øjnene, flytte genstanden fra den ene hånd til den anden og synet. Hun klarede sig rigtig fint i de første tests, men ved synet mente sundhedsplejersken at hun kunne se et udsving. Hun lyser på Irmas næseryg hvorpå det skal skabe genskær nøjagtig det samme sted i hver pupil. Og det gjorde det ikke. Jeg tror nu ikke der er noget i vejen, det er i hvert ikke noget jeg kan se med det blotte øje – men selvfølgelig skal det testes hos en øjenlæge. Da jeg fortalte det til min mor i eftermiddag, kunne hun nogle grumme eksempler fra hendes barndom med børn der var blevet blinde på det ene øje fordi deres skelen ikke var blevet opdaget og fikset i tide…tak Mor… :-/

Og til noget helt andet, i morgen skal vi atter engang pakke os selv sammen til udflugt. Denne gang i sommerhus på Marielyst med gode venner. Jeg er lidt spændt på pakkesituationen, vi er 3 par med hver vores barn og 2 biler – og vi er de sidste der bliver hentet på ruten…åh åh… Jeg glæder mig meget til ferien, og er spændt på hvad Irma siger til de små, men ældre (ca. 1½ og 3 år), drenge der kommer til at fise omkring hende hele ugen. Der bliver fart på, uden tvivl 🙂

Sengen kalder vist, Irma har praktisk talt ikke sovet i dag, så jeg synes virkelig jeg har været oppe på beatet for at være den sjove mor – nogle gange falder det bare mere naturligt end andre…

Og velkommen til hunløven…

Vel hjemkommet fra weekendtur i det jyske og på Fyn. Dejlig weekend, og Irma har grinet og hygget og virkelig fået en på opleveren. Hun har bl.a. leget med sin fætter og kusine i Binderup (syd for Kolding), hvor vi ret hurtigt kan se, hvor utrænet i fællesleg hun er. For det første er det tydeligt at se, at hun er vant til at lege selv, for når der er andre børn omkring hende, sidder hun mest stille og observerer dem. Og lige så snart der er en der snupper det stykke legetøj hun ville lege med, stikker hun i et hyl – af en noget forkælet karakter… Det er nok lidt tidligt at begynde med den seriøse opdragelse, men det har givet en lille forsmag på hvad vi har i vente…

Efter Binderup stod den på forkælelse på Fyn – og her er det altså ikke kun Irma der er blevet forkælet 🙂 Min svigermor serverer altid et hav af lækkerier (som er helt umulige at sige nej til = bye bye slankekur…), og selv Irma har fået udvidet sin madhorisont. Farmors franskbrød var weekendens klare favorit, og hun har spist op til flere endeskiver. Tja, måske er spist lidt en overdrivelse, hun har tygget i det og krummet uhyre meget, men hvor meget der egentlig er kommet ned, er lidt svært at afgøre.

Og nu kommer forklaringen så til overskriften: Hunløven viste sig i toget. Især på hjemturen. Lad os starte ved begyndelsen. Vi har jo naturligvis investeret i babyalarmer, og vi gør jævnligt brug af dem, så jeg ved de virker helt som de skal. Og både ud og hjem havde vi fået timet togrejsen med Irmas lur, hvilket jo sådan set er smart nok – men eftersom barnevognen står parkeret i gangarealerne, sidder vi jo ikke lige ved siden af hende når hun sover, og derfor skal vi virkelig have lid til de små alarmer. Og det må jeg bare medgive at jeg ikke har… På udturen resulterede det i, at jeg gik i pendulfart mellem sæde og gang – virkelig afslappende rejse… Hjemad faldt Irma simpelthen i søvn i det øjeblik vi satte os ind i toget, og her tænkte jeg, at jeg ville være lidt mere afslappet, og valgte at stole lidt mere på alarmen. Planen kørte ret fint indtil der steg en dame på toget med en barnevogn. Jeg gik ud i gangen for at se om vi fyldte for meget og for at tjekke at der var plads til hende, og her lægger jeg mærke til at kvinden ikke ser helt “normal” ud  (her må jeg straks beklage, at jeg nok ikke udtrykker mig i politisk korrekte vendinger). Jeg kaster et blik ned i hendes vogn og ser så at der ligger en dukke i liften!!! Hun parkerede sin barnevogn ved siden af vores og satte sig på det sidste tomme sæde. Her kunne jeg ikke længere tøjle min fantasi, og var nødt til at flytte ud til Irma resten af turen – stående… Jeg ved godt jeg lyder tosset, men jeg har vist læst for mange psykologiske krimier til at jeg ville overlade Irma alene i selskab med dukke-damen….Overreagerende hystade eller bare mor? Hmm…

Weekendudflugt

Lige så snart manden har fri fra job drager vi til Kolding og besøger min svigerinde og hendes dejlige familie. I morgen står der en Farmor og Bedstefar og tager imod os på Fyn, så jeg tror roligt vi kan regne med at Irma bliver en smule forkælet i denne weekend 🙂

Og nu er det så, at jeg lige skal have pakket til weekenden, og eftersom vi tilhører folket uden bil, skal bagagen kunne proppes ind under barnevognen, så jeg kan fragte det ind til hovedbanen og mødes med manden. Den logiske person (en uden børn!) tænker nok, at sådan et lille menneske da umuligt kan forbruge meget på sådan en udflugt – hvilket muligvis er sandt, men man kan jo ALDRIG vide. Man kan aldrig vide om det er denne weekend hun blir dårlig og kaster op udover sig selv, eller får tynd mave og bruger 12 bleer og 3 par bukser på en formiddag… Bleerne, ja her ved jeg godt jeg er overforsigtig, men jeg tager dem helst med hjemmefra da jeg har prøvet at være i flere supermarkeder hvor der tilfældigvis var udsolgt i str. 4. Og så er der løsdelene: legetøj, madpakke til turen (det er nok ikke så fedt at give Irma de kørelakridser som vi plejer at spise i toget…), stofbleer, babyalarm, dyne, pusletaske… og højst sandsynligt lidt mere som jeg er stensikker på Irma ikke kan lave foruden… Under barnevognen skal der jo også lige være plads til forældrenes sager, og selvom manden er god til at nøjes med et par t-shirts og en tandbørste, er jeg jo trods alt kvinde, så det kan jeg kort fortalt ikke… En weekendtur kræver minimum en toilettaske, kortærmede, langærmede, bukser, nederdel, skiftesko + … – jeg kan slet ikke se hvordan man kan klare sig uden! Måske jeg skulle holde et møde med nogle camping-/trekking-eksperter for at lære om begrænsningens kunst? Tror bare ikke jeg møder respekt for spørgsmål som “jamen, hvad nu hvis jeg ikke har lyst til at have de shorts på alligevel?” eller “hvor skal stiletterne være?”…

Dårlig timing

Nogen gange tænker jeg om der mon er en regel om, at når man er forældre og har lavet planer, at de så skal forpurres af de små ynglinge?… Aj, det er selvfølgelig totalt egoistisk sagt, men sådan kan det godt føles.  Jeg har fx skulle til et par møder henover vinteren og foråret, og jeg har vist været til 3, der er gået godt, og 3 der er gået virkelig skidt!! 2 dukkede jeg endda ikke op til fordi Irma enten ikke havde sovet eller var halvskidt. Vi har også aflyst middage, foredrag, havehygge, brunchaftaler og sikkert flere ting jeg har glemt – og vi har endda et nemt barn… De få gange hvor der har været rod i nattesøvnen, snottet næse og vaccine-feber, der har vi 100% sikkert lagt planer – det har bare været en lov.

Og det er det samme denne gang. Som jeg skrev i går, havde Irma feber i går aftes. Og jeg må i den grad sige, at det havde indflydelse på natteroen… Jeg var oppe de første 4 gange, og John hjalp til med de helt sene vågne stunder. Hun var skiftevis sulten og tørstig, og havde tydeligvis ondt for tænder. Så vi endte med at give hende en lille dosis Panodil Junior klokken meget tidligt i morges, og det gav hende ro nok til at sove nogle timer uden stop. Hun er indtil videre feberfri, men alligevel tør vi ikke helt tage hende med i Grønnegårdsteatret, som vi havde planlagt i aften. Så manden tager afsted med mine forældre og Irma og jeg bliver herhjemme og hygger. Det er vist det klogeste. Er dog lidt spændt på om vejret holder til udendørs teater i aften…

Og en sidste ting når det gælder dårlig timing: Hvorfor var det lige vi skulle sænke bunden i Irmas tremmeseng, samme nat hvor hun skulle op 7 gange???

Charmer med feber

Irma og jeg var på udflugt i dag, helt til Hellerup. På besøg på min arbejdsplads. Jeg har ikke været der siden i vinter, og hvis jeg også lige skulle kunne huske hvordan stedet ser ud, var jeg vist nødt til at kigge forbi inden jeg skal starte igen. Det var rigtig dejligt at være på besøg, og pludselig kan jeg ikke mærke at det er 9 måneder siden jeg gik på barsel, det føles bare som en lidt lang sommerferie – på den gode måde. Og jeg kan også godt mærke, at jeg er klar til at komme i gang igen.  Så nu skal den næste måned kampnydes, og det er på en måde meget nemmere når jeg samtidig kan gå og glæde mig til at cykle til Hellerup igen.

Vi var rundt i biblioteket og hilse på kolleger, og Irma var totalt i hopla, smilede og grinede. Det der med at komme på arm hos en anden end mor er dog stadig lidt farligt… Hun rækker armene hen mod mange af dem jeg snakker med, og når hun så kommer over til de fremmede arme, kan det næsten ikke gå hurtigt nok at komme retur. Så er det stadig tryggere at smile til folk lidt på afstand 🙂

Hun har været glad hele dagen og taget nogle gode lure, men appetitten har ikke rigtig været der – og jeg plejer jo at have en monstersulten lille pige, så det var første tegn på, at der var noget i vejen. Da vi kom hjem i eftermiddag var hun glad og kravlede omkring, men blev træt omkring kl. 16 – hvorpå hun tog en skraber på 2 timer!!! Det ligner hende virkelig ikke. Og efter at have fået 3 mundfulde aftensmad lignede hun mest at alt en, der igen var klar til putning… Jeg gav hende et bad, prøvede at lokke lidt mere mad i hende uden held, og efter lidt babs gik hun helt i brædderne. Vi nåede dog lige at tage hendes temperatur, som viste 38.6 – ikke vildt højt, men stadig højt nok. Nu er jeg lidt spændt på natten, og på hvordan hun har det når hun vågner – om det så er lige om lidt, engang i nat eller i morgen tidlig (jeg behøver vel ikke afsløre hvad jeg krydser fingre for…)

Natteravn og puttegøj

Vi slås for tiden! Med tænder, sovetider og små pilfingre der kan nå ALT! I går var hun oppe til kl 23 fordi hun igen tog fejl af aften/natte-putning og dagens sidste powernap… For et par år siden fik jeg denne Panthella i julegave af min søde mand, men desværre er Irma lige så glad for den som jeg er – nok bare ikke helt på samme måde… Hun bruger den til at stå op af, og holde fast i, og jeg er mildest talt ikke særlig tryg ved det. Nu har jeg jo hørt om folk med fx brændeovn i stuen, der lærer deres børn at de ikke må røre ved den varme ovn, og jeg tænker at det så også kan lade sig gøre med lampen. Kan man i stedet for at tage de små hænder og sige “avav varm ovn”, sige “avav, det gør ondt på mor”? Eller er det lige lovlig tidligt at starte på dårlig-samvittigheds-kontoen overfor sit barn?….

Men hun er godt nok svær at være vred på i længere end ca. 20 sekunder – når man får sådan et kæmpesmil og hun lige efter begynder på sit gagagagaga 😀

Hun er også i sidste uge begyndt at putte sig ind til os – hun har hele tiden godt kunne lide at få krammere, men nu er hun ligesom begyndt at give tilbage, hvilket slet ikke er til at stå for. Hvis hun fx sidder på skødet og får mad, og er lidt træt, så lægger hun hovedet på mit bryst og trykker sig ind til mig. Smelte-smelte-smelte…

Vi har til gengæld lært at hun er mere reserveret end vi først troede. Når vi går tur og hun sidder og følger med, så er der jo rigtig mange der lige vinker, smiler og siger hej til hende. Men hun kigger bare på dem – de får altså ikke noget smil retur. Og i lørdags hvor jeg var sammen med hele min familie, skulle hun lige se dem an i et par timer før hun langsomt tøede op. Og det med at sidde på skødet af “fremmede”, det går slet ikke. Det er lidt noget andet når hun er på hjemmebane, og vi får besøg, så sker optøningen heldigvis noget hurtigere. Faren var også helt utrolig genert som barn (hvilket nok er svært at tro for dem, der kender ham i dag!),  så vi må bare tage mødet med omverdenen i hendes tempo.

Ondt for tænder

I går tror jeg omsider vi fattede det – hun har selvfølgelig ondt for tænder!!! Derfor sover hun dårligt, og derfor savler hun som et vandfald. I går var hun oveni vildt pylret, og der skulle ingenting til før hun begyndte at græde. Og selvom hun plejer at teste legetøjet med gummerne, er det helt vildt for tiden, ALT skal tygges på! Vaskekluden er især et hit, hvem vidste at frotté var godt for bisserne?… Så nu går jeg bare og håber at de små fortænder vil bryde igennem, så hun ikke længere har så ondt.

Apropos ondt, så burde hun vist have buler og blå mærker de fleste steder på sin lille krop! Siden i fredags har hun stillet sig op af alt, især vores sofa, puffen og fod-støtte-bjælken på spisebordet. Sidstnævnte er pt. også rigtig god at bide i…. Og eftersom hun ikke ligefrem er stærk i det med at stå, så vælter hun en hel del. Nogen gange kan vi være heldige at se, at hendes kræfter er ved at slippe op, og lige nå at støtte hende inden hun falder, men andre gange når hun altså at slå hovedet i gulvet, eller andet smertefuldt, inden vi får set os om. Men hun er da ihærdig (nogen ville måske sige stædig…), og lader sig tilsyneladende ikke slå ud af lidt buler i hovedet…

Jeg tror vist ikke ligefrem vi har en forsigtig lille pige (ved nu heller ikke hvor hun lige skulle få det træk fra..). Hun kravler med lynets hast nu, og det er sjovt at se, hvor stolt hun er af sig selv 🙂 Jeg sætter utrolig stor pris på barnevognsselen i øjeblikket, for hun er virkelig nysgerrig – hvis hun ligger ned og er vågen, og en ambulance eller bare en bus kører forbi, så prøver hun med alle kræfter at komme op og sidde. Og når jeg kører barnevognen i kælderen, synes hun det er rigtig sjovt at sidde op mens det sker – tror der er lidt rutsjebane over det.

Nu sover den lille dame, og jeg vil nu prøve at lave lidt gymnastik inden hun vågner igen – synes kroppen trænger til lidt opmærksomhed på den front…