Ondt for tænder

I går tror jeg omsider vi fattede det – hun har selvfølgelig ondt for tænder!!! Derfor sover hun dårligt, og derfor savler hun som et vandfald. I går var hun oveni vildt pylret, og der skulle ingenting til før hun begyndte at græde. Og selvom hun plejer at teste legetøjet med gummerne, er det helt vildt for tiden, ALT skal tygges på! Vaskekluden er især et hit, hvem vidste at frotté var godt for bisserne?… Så nu går jeg bare og håber at de små fortænder vil bryde igennem, så hun ikke længere har så ondt.

Apropos ondt, så burde hun vist have buler og blå mærker de fleste steder på sin lille krop! Siden i fredags har hun stillet sig op af alt, især vores sofa, puffen og fod-støtte-bjælken på spisebordet. Sidstnævnte er pt. også rigtig god at bide i…. Og eftersom hun ikke ligefrem er stærk i det med at stå, så vælter hun en hel del. Nogen gange kan vi være heldige at se, at hendes kræfter er ved at slippe op, og lige nå at støtte hende inden hun falder, men andre gange når hun altså at slå hovedet i gulvet, eller andet smertefuldt, inden vi får set os om. Men hun er da ihærdig (nogen ville måske sige stædig…), og lader sig tilsyneladende ikke slå ud af lidt buler i hovedet…

Jeg tror vist ikke ligefrem vi har en forsigtig lille pige (ved nu heller ikke hvor hun lige skulle få det træk fra..). Hun kravler med lynets hast nu, og det er sjovt at se, hvor stolt hun er af sig selv 🙂 Jeg sætter utrolig stor pris på barnevognsselen i øjeblikket, for hun er virkelig nysgerrig – hvis hun ligger ned og er vågen, og en ambulance eller bare en bus kører forbi, så prøver hun med alle kræfter at komme op og sidde. Og når jeg kører barnevognen i kælderen, synes hun det er rigtig sjovt at sidde op mens det sker – tror der er lidt rutsjebane over det.

Nu sover den lille dame, og jeg vil nu prøve at lave lidt gymnastik inden hun vågner igen – synes kroppen trænger til lidt opmærksomhed på den front…

Reklamer

5 thoughts on “Ondt for tænder

  1. Kolde agurkestænger /melon fra køleskabet… de plejer at lindre lidt. (Men hold øje med det, når hun har den i munden)
    Is – måske skulle du lade hende overtage dit sommerprojekt bare et par dage:-)

    Hun kan også få rød numse og feber… Bare så du ikke tror hun får noget andet oveni. Mine drenge havde det med at få 40 i feber, når de fik kindtænder.

    Kan bl.a. huske en august måned for 10 år siden, hvor jeg lige var startet på arbejde igen, kastede op fordi jeg ventede Christian og så fik Søren 4 kindtænder i den måned oveni…Puh.
    Knus Mette

  2. Jeg har prøvet at give hende både agurk og melon – agurken er hun dog ikke så pjattet med. Til gengæld sutter hun gladeligt på en kold æblebåd, og gnaver i den. Og bare rolig, jeg holder øje 🙂

    Det med den røde numse har hun, og det havde hun også sidst. Feber har hun ikke fået, heldigvis. Men pyyh Mette, sikke en omgang – både gravid (og jeg ved jo hvor kvalmeramt du var!!) og børne-feber-ramt, det kræver vist seriøs multitasking!!

  3. Hej M. Pelle havde heller ikke feber, men savlen og rød numse var sikker hver gang, nogle gang tynd mave, så det var sikre tegn 🙂 En æblebåd er da også alletiders til bisserne!

  4. Dejligt indlæg 🙂
    Jeg har selv en lille pode, som lige har lært at gå – og jeg prøver at bruge hans udholdenhed i mine projekter. Uanset hvor mange gange han faldt og slog sig, så rejste han sig alligevel op igen – og lærte til sidst at gå!
    Jeg tror, at vi kan lære meget af vores dejlige ungers stædige ihærdighed og udholdenhed!
    Hvor langt ville vi ikke komme med samme udholdenhed i alle vores projekter? Alt for tit giver vi op, når vi første gang falder og slår os bare lidt – eller vi stopper allerede helt op bare ved tanken om at vi kunne falde og slå os!
    Op igen 🙂

  5. @Michala: Det er egentlig meget smart med de her universelle tegn på tænder – det føles et eller andet sted rart at vide hvad det er der trykker.

    @Gitte: Hvor har du dog ret!! Når man i det hele taget tænker over, hvor meget de små mennesker skal lære, og hvor hurtigt det går – det er jo helt tosset!!

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s