Og velkommen til hunløven…

Vel hjemkommet fra weekendtur i det jyske og på Fyn. Dejlig weekend, og Irma har grinet og hygget og virkelig fået en på opleveren. Hun har bl.a. leget med sin fætter og kusine i Binderup (syd for Kolding), hvor vi ret hurtigt kan se, hvor utrænet i fællesleg hun er. For det første er det tydeligt at se, at hun er vant til at lege selv, for når der er andre børn omkring hende, sidder hun mest stille og observerer dem. Og lige så snart der er en der snupper det stykke legetøj hun ville lege med, stikker hun i et hyl – af en noget forkælet karakter… Det er nok lidt tidligt at begynde med den seriøse opdragelse, men det har givet en lille forsmag på hvad vi har i vente…

Efter Binderup stod den på forkælelse på Fyn – og her er det altså ikke kun Irma der er blevet forkælet 🙂 Min svigermor serverer altid et hav af lækkerier (som er helt umulige at sige nej til = bye bye slankekur…), og selv Irma har fået udvidet sin madhorisont. Farmors franskbrød var weekendens klare favorit, og hun har spist op til flere endeskiver. Tja, måske er spist lidt en overdrivelse, hun har tygget i det og krummet uhyre meget, men hvor meget der egentlig er kommet ned, er lidt svært at afgøre.

Og nu kommer forklaringen så til overskriften: Hunløven viste sig i toget. Især på hjemturen. Lad os starte ved begyndelsen. Vi har jo naturligvis investeret i babyalarmer, og vi gør jævnligt brug af dem, så jeg ved de virker helt som de skal. Og både ud og hjem havde vi fået timet togrejsen med Irmas lur, hvilket jo sådan set er smart nok – men eftersom barnevognen står parkeret i gangarealerne, sidder vi jo ikke lige ved siden af hende når hun sover, og derfor skal vi virkelig have lid til de små alarmer. Og det må jeg bare medgive at jeg ikke har… På udturen resulterede det i, at jeg gik i pendulfart mellem sæde og gang – virkelig afslappende rejse… Hjemad faldt Irma simpelthen i søvn i det øjeblik vi satte os ind i toget, og her tænkte jeg, at jeg ville være lidt mere afslappet, og valgte at stole lidt mere på alarmen. Planen kørte ret fint indtil der steg en dame på toget med en barnevogn. Jeg gik ud i gangen for at se om vi fyldte for meget og for at tjekke at der var plads til hende, og her lægger jeg mærke til at kvinden ikke ser helt “normal” ud  (her må jeg straks beklage, at jeg nok ikke udtrykker mig i politisk korrekte vendinger). Jeg kaster et blik ned i hendes vogn og ser så at der ligger en dukke i liften!!! Hun parkerede sin barnevogn ved siden af vores og satte sig på det sidste tomme sæde. Her kunne jeg ikke længere tøjle min fantasi, og var nødt til at flytte ud til Irma resten af turen – stående… Jeg ved godt jeg lyder tosset, men jeg har vist læst for mange psykologiske krimier til at jeg ville overlade Irma alene i selskab med dukke-damen….Overreagerende hystade eller bare mor? Hmm…

Reklamer

6 thoughts on “Og velkommen til hunløven…

  1. Pyyyh, godt at vide det ikke kun var mig 🙂

    @Signe: Jeg refererede til blogindlæggets overskrift, men det er pist forsvundet, så jeg kan godt forstå din forvirring…

  2. Kære Marie

    Det havde jeg også gjort:-) Hun var sikkert psykisk syg og ufarlig – men jeg havde gjort det samme.

    Knus Mette

  3. Kære Mette, hun var stensikker ganske ufarlig! Hun stod også af på Hovedbanen og brugte det meste af rejsen på at kigge på mig og min kredsen om barnevognen.. 🙂

  4. Uha – det løber mig koldt ned af ryggen når jeg læser din dukke-dame-historie… Der var tydeligvis ikke andet at gøre end at sætte sig ud til Irma.

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s