Boel-tid

Ja, i min bog er det altså aldrig Hanne Boel-tid! Jeg refererer selvfølgelig til BOEL-prøven som sundhedsplejersken udfører ved 8-måneders besøget. Og det var i dag – 6 dage for tidligt – så er det jo godt man har sådan en fremmelig og klog datter 😉

Ved prøven tester sundhedsplejersken Irmas hørelse, reflekser, evne til at følge en genstand med øjnene, flytte genstanden fra den ene hånd til den anden og synet. Hun klarede sig rigtig fint i de første tests, men ved synet mente sundhedsplejersken at hun kunne se et udsving. Hun lyser på Irmas næseryg hvorpå det skal skabe genskær nøjagtig det samme sted i hver pupil. Og det gjorde det ikke. Jeg tror nu ikke der er noget i vejen, det er i hvert ikke noget jeg kan se med det blotte øje – men selvfølgelig skal det testes hos en øjenlæge. Da jeg fortalte det til min mor i eftermiddag, kunne hun nogle grumme eksempler fra hendes barndom med børn der var blevet blinde på det ene øje fordi deres skelen ikke var blevet opdaget og fikset i tide…tak Mor… :-/

Og til noget helt andet, i morgen skal vi atter engang pakke os selv sammen til udflugt. Denne gang i sommerhus på Marielyst med gode venner. Jeg er lidt spændt på pakkesituationen, vi er 3 par med hver vores barn og 2 biler – og vi er de sidste der bliver hentet på ruten…åh åh… Jeg glæder mig meget til ferien, og er spændt på hvad Irma siger til de små, men ældre (ca. 1½ og 3 år), drenge der kommer til at fise omkring hende hele ugen. Der bliver fart på, uden tvivl 🙂

Sengen kalder vist, Irma har praktisk talt ikke sovet i dag, så jeg synes virkelig jeg har været oppe på beatet for at være den sjove mor – nogle gange falder det bare mere naturligt end andre…

Reklamer