Ude-mor

Min søster spurgte mig forleden om jeg savner Irma når jeg er på arbejde, og faktisk må jeg indrømme, at det gør jeg ikke. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme hjem til gengæld, men det vil jeg da virkelig håbe at de fleste gør 🙂 Jeg tror det ville være langt værre hvis jeg sad med en følelse af at være væk fra Irma og manden i 8-9 timer dagligt pga. et arbejde som jeg virkelig ikke kunne se en nytte i. Hvad kunne det fx være? Tja, jeg kunne jo ridse op hvad jeg tidligere har arbejdet som…bare som eksempel… Jeg har bl.a. stået ved produktionsbåndet på Tom’s Chokolade, arbejdet i en DSB-kiosk (hvor uniformen bestod i rød kittel str. megasize og lækkert stribet tørklæde…), solgt kødboller i Ikea, været busstewardesse (en enkelt sommer efter gymnasiet – det kan IKKE anbefales!) og flere andre gode jobs… Tror lige jeg blev endnu gladere for mit arbejde lige der!!

I morgen skal jeg til mit første bestyrelsesmøde i 9 måneder – uden Irma. Og det glæder jeg mig også ret meget til. Det har altså været lidt af en udfordring at tage del i politiske diskussioner med et barn på armen – og jeg har da også, hvis jeg nu skal være helt ærlig, været bestyrelsesmedlem på halvt blus. Personligt har jeg ikke kunne gøre det anderledes. Så det bliver rigtig fedt at kunne skrive sig på talerlisten i morgen uden at tage hensyn til en lille pige der møffer omkring – også selvom hun gentagne gange er blevet rost for sin mødedisciplin 😉

Udover alt dette, skal jeg også ud på fredag. Sådan rigtigt!! Og med rigtigt mener jeg med alkohol! Jeg er med til at afholde en fredagsbar for alle de gamle hoveder, der har gået på Biblioteksskolen, og som stadig synes det kunne være hyggeligt med en eftermiddag i de glade minders tegn. Gammel-Nar-Bar! Jeg er helt sikker på det bliver en fantastisk dag – jeg skal bare passe på ikke at dejse omkuld på en sofa inden spisetid… jeg er jo ikke ligefrem i træning når det kommer til øl. Måske jeg indfører en vand-skål…hmmm… Men jeg giver lige et billede af hvordan jeg så dengang – ung, blond og frejdig 😀

Reklamer

Eftermiddagslur…

Forleden kom jeg hjem fra arbejde og Irma var temmelig umulig fordi hun var dødtræt, men ikke gad sove eftermiddagslur. Faren havde hårdt brug for en pause, så det endte med at Irma og jeg tog et lille hvil på sofaen 🙂 Utrolig hyggeligt!! Og selvom det ikke er sket siden hun var helt lille, så lå jeg og tænkte på, om det nu kom til at ødelægge hendes rytme, om hun i fremtiden KUN ville ligge på min mave og sove, og den slags tossede tanker. Det er da utroligt! At jeg ikke kan nyde at datteren sover hos mig uden at tænke i katastrofer! Altså! Nogle gange burde jeg klage over den samvittighed og de normer jeg banker mig selv i hovedet med – det ødelægger altså hyggen noget så gevaldigt!

Desuden er jeg startet på et sukkerstop! Jeg ved det går imod mine tidligere blog-projekter, men det er altså virkelig på tide. Grunden til sukkerstoppet er egentlig min psoriasis, det går temmelig meget amok for tiden. Og jeg har ikke nogen anelse om, om det virker eller ej. Men når alternativet hos lægen er at dænge kroppen over med binyrebarkhormon, så er jeg villig til at ty til adskillige yderligheder!

Nu har jeg holdt en uge. Næsten… for jeg var til tøsearrangement i går aftes og kom til at bestille en mojito uden at overveje hvad der, udover rom, er hjørnestenen i den drink… UPS! Nå, men bortset fra det, er både slik og kager (og alt det andet) fjernet fra det daglige repertoire – og på mystisk vis er det faktisk nemmere at holde end det plejer at være, når jeg fx er på slankekur. Måske fordi jeg aldrig har prøvet det her før. På slankekur kan man jo altid bilde sig ind at vingummier og lakridser er tilladt guf, for det er jo chokolade og flødeis der er det onde! Men med sukkerstop er der ligesom ikke nogen genveje, i hvert fald ikke for mig. En god veninde foreslog ellers Isis-produkterne, som er sødet med naturlige sødestoffer, men det er min rygrad simpelthen ikke stærk nok til at klare. De smager jo stadig af slik! Og i min optik betyder det, at de smager af mere… Sært at være så primitiv når det handler om sukker, men på denne front må jeg angribe det ligesom et rygestop – det ville jeg nemlig heller aldrig kunne klare halvt. Lige nu er jeg spændt på hvor længe jeg kan holde det. De sidste dage har kontoret på arbejde flydt over med brownies, chokolade og bastogne-kiks, og her har jeg kunnet stå imod – ikke nemt! Men den store udfordring kommer lørdag, hvor jeg skal til fødselsdag (jeg ved selvfølgelig ikke om der bliver serveret søde sager, men fødselaren er lige så meget en sukkergris som mig, så mon ikke :-)) Her skal jeg også lige lære at gå imod min børneopdragelse, for normalt ville jeg aldrig sige nejtak til noget der blev serveret for mig når jeg er gæst. Det virker på en måde uforskammet og utaknemmeligt. Måske man på forhånd kan sige undskyld?…

Ugentligt indlæg

Ja, det er ikke meget bloggeri der har været overskud til i denne uge. Jeg har haft 2 dage med møder i Jylland, og er derfor kommet ret sent hjem, og Irma har ikke været specielt god til at sove – virkelig en dårlig cocktail! Efter 3 dage med virkelig lidt nattesøvn, havde manden ikke mere lunte, så natten mellem torsdag og fredag tog jeg over. Det resulterede i et par timers afspadsering fredag eftermiddag, da jeg praktisk talt sad og sov foran min computer… ikke nogen specielt god arbejdskraft… Så i nat sover Irma for 2. gang på sit eget værelse – vi rykkede hendes seng ind i går morges så hun kunne tage sin lur i nye omgivelser og det fungerede rigtig godt. Jeg tror vi er nået dertil at det generer mere end det gavner at hun sover i vores soveværelse, vi vågner vist af hinandens natteknirken. Nu krydser jeg fingre alt hvad jeg kan i håb om at det lykkes med en nat uden alt for meget bøvl.

Næste uge er helt gal, vi har 6 aftenaftaler på 7 dage…på skift selvfølgelig – må vist hellere lige lave en hjemmedate på søndag, så vi lige kan minde hinanden om at vi bor under samme tag… Håber Irma kan overleve sådan en uge, men skiftende forælder der putter, og skiftende forælder der siger farvel på mærkelige tidspunkter.

Jeg synes faktisk jeg havde en hel masse på hjerte inden jeg satte mig til computeren, men min hjerne er nu gået på standby og søvnen kalder…

Any other weekend…

Det har været en oplevelsesrig weekend! Ikke lige på den der “smuttur til Paris”-måden, men på “lille familie i storbyen”-måden… Lørdag formiddag gik med kagebagning og Mads&Monopolet, og lige over frokost drog Irma og jeg til tøsetamtam hos god veninde på Vesterbro. Vi har i mange år været nogle piger der mødtes 2-3 gange om året, og i går var vi 6 der kunne – det handler om at spise noget mad, drikke noget kaffe og sludre bigtime. Det er ALTID hyggeligt. Også selvom det nu er temmelig anderledes end for 5 år siden – i går var der fx 5 børn med… – Det sætter bestemt ikke en stopper for snakken, men det med at der går drinks i den, det er altså et stykke tid siden 🙂

Ved 18-tiden fik jeg update hjemmefra, at underboen havde besluttet at holde fest. Og eftersom deres musiksmag er meget anderledes end vores (læs: virkelig ringe!!!), var manden ved at gå amok derhjemme. Så er det jo heldigt at jeg har nogle forældre der bor tæt på, og som tilmed ikke var hjemme – så vi drog til Vestegnen og nød en aften og nat i stilhed, skøøøønt!! Må bare indse, at vi er meget tæt på at være voksne og sure…

I formiddag gik turen hjem igen, og vi tog ind over Amager Fælled for at gå tur og samle hyldebær. Lige knap 2 kilo blev det til, inden jeg var nødt til at løbe i ly for myg – fy for den lede, de er aggressive for tiden! Og et par timer efter var der ca. 2 liter lækker efterårssaft i køler og fryser.

Jeg var så imponeret over, at vi ikke havde spildt saft nogle ikke-vaskbare-steder, at jeg blev fælt ærgerlig over at skraldeposen, der for en kort bemærkning stod på køkkenbordet (vi har jo en seriøs pilfinger!!), havde efterladt en meget synlig plet på den hvide væg… Den sidste saft fra de udsmidte, slatne bær, var trængt igennem posen og ud på væggen. Crap! Ret kort tid efter dette, valgte jeg at lade Irma rende nøgen rundt inde i stuen – og i et ubevogtet øjeblik, nåede hun at skide på gulvet, møve sig godt og grundigt rundt i det, og være på vej ud i køkkenet: ALAAARM!!! Det krævede børne-spuling, tidlig iførsel af nattøj og moren der brugte en del sæbevand på skrubbe gulvet (også nede imellem plankerne…yyydrr!!) Så er jeg vist klar til en frisk uge på arbejde…

Første uge

Pyyhh, det kræver altså tilvænning! Nusj, hvor er jeg træt… Men nu er 37 timers arbejdsuge overstået, 80 km er cyklet, gamle og nye kolleger er krammet og hilst på, nye opgaver udrullet og jeg føler mig egentlig godt klar til en ny uge – altså liiiige efter jeg har holdt lidt fri selvfølgelig!!

Oveni jobstart har det også været lidt af en omvæltning herhjemme. Manden har skulle vænne sig til at være hjemmegående far, og Irma har skulle vænne sig til at være sammen med en anden forælder end normalt. Det har virket bedre nogle dage end andre… Hun har sovet som vinden blæser i løbet af dagen, en enkelt dag fik hun kun en enkelt lur, andre dage 3,  og aftenerne har været derefter… Vi har med andre ord været to trætte voksne her på adressen – ikke ligefrem lutter overskud hele tiden, men jeg synes da vi har fået det til at virke trods alt. Irma er da ikke blevet sat ud på trappen endnu…

Hendes søvnproblemer kan dog også skyldes at hun oplever meget i disse dage. Hun er begyndt at gå lidt, mens hun holder fast i møblerne altså, og det går hurtigere og hurtigere. Hun kravler fra rum til rum og udforsker verden, og i dag opdagede faren at hun nemt kan åbne døre, der er lukket på klem. Når vi er ude og gå tur er hun praktisk talt umulig at lægge ned, hun skal følge med i ALT hvad der sker, og hænger ofte udover siden på vognen. Alle de nye indtryk må bestemt være medvirkende til al den uro.

På trods af al denne bevægelse og møffen omkring, er hun blevet tykkere på det sidste. Synes ellers alle har fortalt os, at hun ville blive slankere når hun lærte at kravle – jeg synes næsten det modsatte er sket… Hun kan stort set spise hele tiden, og vi skal afgjort blive bedre til at give hende mad på faste tidspunkter. Og inden der er nogen der ringer til Børnetelefonen, så er det ikke fordi jeg har syge model-ambitioner for min lille pige, men det er altså en seriøs mave hun har fået de sidste par uger 🙂  Desuden er hun blevet modermælkserstatnings-junkie! Når flasken er tom, stikker hun i et vræl – hver gang! Også selvom vi kan se på hende, at det løber over hvis hun får mere… Men hun er helt holdt op med at søge mit bryst, og det er meget rart – jeg ville nok have det svært med at lægge amningen på hylden hvis hun var helt ulykkelig over det.

Nu vil jeg lige straks (forhåbentlig!!) smutte under dynen – den eneste grund til at jeg stadig er oppe, er en lille vågen pige der nægter at overgive sig (= dette blogindlæg har taget over 3½ time at skrive) …

Nyt kapitel

Så blev det hverdag igen! For pokker det gik stærkt. Jeg startede på arbejde i går, og selvom jeg startede med de obligatoriske log-på-vanskeligheder og brugte halvanden time på at rydde op i indbakken, nåede jeg faktisk at få noget fra hånden – havde ærligt talt regnet med at der ville gå kaffe i den… Og som jeg har fortalt et par kolleger i dag, så var det ikke mærkeligt at tage på arbejde i går, det var til gengæld meget mærkeligt at jeg skulle derhen igen i dag… 😉 Jeg er kommet tilbage til nogle gode opgaver, og det føles rigtig godt at tænke i faglige baner igen. Og det er især meget tilfredsstillende at have noget at tage mig til lige fra starten – ellers ville det jo også føles som totalt spild at være væk fra Irma!

Og så fik jeg gang i cyklen i dag, og er pænt tilfreds med at det ikke føltes hårdt, var da hverken forpustet eller noget. Og nu sidder der nok nogle og tænker, at der jo heller ikke er noget at blive forpustet af i København, vi har jo ingen bakker herovre. Hvilket jo sådan set rigtig nok, men jeg vælger at trodse drillerierne og være stolt af mig selv alligevel (heldigvis var det jo ikke en løbetur jeg skulle ud på…) Jeg satser også lidt på at de 20 kilometer om dagen kan gøre noget ved de sidste overflødige kilo, jeg er ved at være temmelig træt af ikke at kunne passe alt mit tøj – kan jo sådan set godt være i det, men det sidder sgu ikke ret fedt… Det kan jo også bare være det hjælper ikke at være så pokkers tæt på mit køleskab. Jeg er jo blevet kronisk sulten ved 10-tiden, hvor jeg normalt (og på ægte hobbit-vis…) har vænnet mig til at spise 2. morgenmad…ups! Realistisk set (og ikke alt for uopnåeligt) skulle jeg meget gerne have smidt 5 kilo mens manden er på barsel – så håber jeg bare at han ikke opdager et nyt talent indenfor kagebagning eller andet skidt…Og de sidste 5 kan jo ryge i december….hahahahahha!!!

Slut prut

I morgen skal jeg for (næsten) første gang i 10 måneder op når vækkeuret ringer og ikke når Irma vågner… Det blir ærligt talt lidt af en omvæltning. Selvom det selvfølgelig ikke er ren afslapning at være på barsel, så må jeg jo nok indrømme, at der er så mange plusser på hyggesiden, at min krop nok går lidt i chok når jeg i morgen tidlig står og venter på s-toget ligesom alle de andre arbejdende…

Ja, jeg skal netop med det offentlige i morgen! Fordi jeg har været så kvajet at vente til sidste øjeblik før jeg indleverede min cykel til service, tsk tsk! Jeg synes alligevel jeg vil gøre mine med-cyklister den tjeneste at køre på en cykel, der er strammet og smurt inden jeg for første gang i over et halvt år bevæger mig ud i morgentrafikken. Det passer mig ikke helt, at jeg ikke kan køre selv i morgen, men som manden så tørt konstaterede: “Du skal cykle på arbejde de næste mange uger, det skal du nok nå at blive træt af”… hmmm…

Og helt i tråd med at barslen er slut, så er amningen det også. Mens vi var på ferie, forstod jeg ikke helt hvorfor Irma var så gal i skralden når jeg ammede hende, og når hun skulle puttes. Hun bed mig op til flere gange fordi hun var så frustreret. Og det var jo selvfølgelig fordi der ikke var ret meget på lagrene… Jeg har i 3-4 uger kun ammet hende om aftenen, og det har sat en hurtigere dæmper på mælkeproduktionen end jeg havde forventet. Så i tirsdags var jeg for første gang ude og købe modermælkserstatning, og det fik hun så samtidig med bryst. Det tog 3 dage før hun accepterede den nye madcentral, men både fredag og lørdag har det kørt ret meget på skinner. Igen må jeg desværre sande at manden fik ret! Hver gang jeg har bekymret mig om et eller andet med Irma, ift. spisning, søvn, amning, m.m., så har han sagt at det nok skal ordne sig. Og det har det faktisk gjort!! Jeg er faktisk helt målløs over hvor nemt det er gået (og nu skal jeg selvfølgelig passe på ikke at jinxe det hele!!!) Han påstår også at det nok skal gå med at få institutionsplads, og det håber jeg VIRKELIG han får ret i.

Nu vil jeg skrue op for søndagen, der står praktiske gøremål, udflugt og hygge med manden og Irma på programmet. Næste blogindlæg kommer formentlig til at handle om træthed…

Glemte sager

Nåja, så virker hjernen åbenbart ikke helt alligevel… for der var jo en ting jeg glemte at berette om.  Der var en lidt blotteragtig oplevelse jeg havde på Farø på vej til Falster…

Når man nu lejer en bil, så er der jo meget strikse regler om hvem der kører vognen. Det må kun være den eller de personer der møder op og får noteret pas- og kørekortsoplysninger hos udlejningsfirmaet. Jeg kan jo sagtens forstå at de gør det, men det gjorde vores køreomstændigheder noget låste på ferien. På vej sydpå havde vi arrangeret det sådan, at vi kørte i drenge- og pigebiler, og eftersom det var mig der var skrevet på som mulig fører af Punto’en, skulle jeg jo sidde bag rattet. Det vil sige at jeg ikke selv kunne sidde og holde Irma i hånden, men måtte lokke en af de andre piger til det. Og lad os bare sige det som det er, hun var ikke just en drøm på udturen… Jeg havde pakket stor taske med legesager og frugthapsere og Mette var virkelig god til både at synge og lave sjove ansigter til Irma så hun grinede. Men da vi nåede broen til Falster var den helt gal, og vi besluttede at holde pause.

Hun havde så en ble, der bestemt ikke havde været sjov at sidde med, men fordi hun havde været ulykkelig i mere end 2 minutter, krævede det også lidt ekstra omsorg at få hende trøstet. Så mens tøserne gik i kiosken efter is, skiftede jeg Irma og besluttede at amme hende for at få hende ud af hysterianfaldet. Og jeg havde netop sat mig i græsset ved siden af bilen, på en helt øde parkeringsplads, lige hevet op i blusen, og lige fået Irma til at spise, da ikke bare én, men TO (!!!) fyldte turistbusser kører forbi mig… Så sidder man der, helt palle, og føler sig som Farøs mest kiksede turistattraktion… (som vel og mærke er stedet hvor Trafikmuseet ligger…) Måtte lige dele den oplevelse :-/