Nyt kapitel

Så blev det hverdag igen! For pokker det gik stærkt. Jeg startede på arbejde i går, og selvom jeg startede med de obligatoriske log-på-vanskeligheder og brugte halvanden time på at rydde op i indbakken, nåede jeg faktisk at få noget fra hånden – havde ærligt talt regnet med at der ville gå kaffe i den… Og som jeg har fortalt et par kolleger i dag, så var det ikke mærkeligt at tage på arbejde i går, det var til gengæld meget mærkeligt at jeg skulle derhen igen i dag… 😉 Jeg er kommet tilbage til nogle gode opgaver, og det føles rigtig godt at tænke i faglige baner igen. Og det er især meget tilfredsstillende at have noget at tage mig til lige fra starten – ellers ville det jo også føles som totalt spild at være væk fra Irma!

Og så fik jeg gang i cyklen i dag, og er pænt tilfreds med at det ikke føltes hårdt, var da hverken forpustet eller noget. Og nu sidder der nok nogle og tænker, at der jo heller ikke er noget at blive forpustet af i København, vi har jo ingen bakker herovre. Hvilket jo sådan set rigtig nok, men jeg vælger at trodse drillerierne og være stolt af mig selv alligevel (heldigvis var det jo ikke en løbetur jeg skulle ud på…) Jeg satser også lidt på at de 20 kilometer om dagen kan gøre noget ved de sidste overflødige kilo, jeg er ved at være temmelig træt af ikke at kunne passe alt mit tøj – kan jo sådan set godt være i det, men det sidder sgu ikke ret fedt… Det kan jo også bare være det hjælper ikke at være så pokkers tæt på mit køleskab. Jeg er jo blevet kronisk sulten ved 10-tiden, hvor jeg normalt (og på ægte hobbit-vis…) har vænnet mig til at spise 2. morgenmad…ups! Realistisk set (og ikke alt for uopnåeligt) skulle jeg meget gerne have smidt 5 kilo mens manden er på barsel – så håber jeg bare at han ikke opdager et nyt talent indenfor kagebagning eller andet skidt…Og de sidste 5 kan jo ryge i december….hahahahahha!!!

Reklamer

2 thoughts on “Nyt kapitel

  1. Spændende med slanke-projektet 🙂
    Er der noget unormalt i at blive sulten kl. 10??? Jeg har altid frugt og knækbrød med til 10-frikvarteret, da jeg ellers er ved at krepere kl. 11…

  2. Ja nu får vi se, hvor langt jeg kommer…

    Nej der er jo sådan set ikke noget galt i at være formiddagssulten, der er bare forskel på sult synes jeg. En ting er reel sult, en anden ting er dårlig vane…

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s