Første uge

Pyyhh, det kræver altså tilvænning! Nusj, hvor er jeg træt… Men nu er 37 timers arbejdsuge overstået, 80 km er cyklet, gamle og nye kolleger er krammet og hilst på, nye opgaver udrullet og jeg føler mig egentlig godt klar til en ny uge – altså liiiige efter jeg har holdt lidt fri selvfølgelig!!

Oveni jobstart har det også været lidt af en omvæltning herhjemme. Manden har skulle vænne sig til at være hjemmegående far, og Irma har skulle vænne sig til at være sammen med en anden forælder end normalt. Det har virket bedre nogle dage end andre… Hun har sovet som vinden blæser i løbet af dagen, en enkelt dag fik hun kun en enkelt lur, andre dage 3,  og aftenerne har været derefter… Vi har med andre ord været to trætte voksne her på adressen – ikke ligefrem lutter overskud hele tiden, men jeg synes da vi har fået det til at virke trods alt. Irma er da ikke blevet sat ud på trappen endnu…

Hendes søvnproblemer kan dog også skyldes at hun oplever meget i disse dage. Hun er begyndt at gå lidt, mens hun holder fast i møblerne altså, og det går hurtigere og hurtigere. Hun kravler fra rum til rum og udforsker verden, og i dag opdagede faren at hun nemt kan åbne døre, der er lukket på klem. Når vi er ude og gå tur er hun praktisk talt umulig at lægge ned, hun skal følge med i ALT hvad der sker, og hænger ofte udover siden på vognen. Alle de nye indtryk må bestemt være medvirkende til al den uro.

På trods af al denne bevægelse og møffen omkring, er hun blevet tykkere på det sidste. Synes ellers alle har fortalt os, at hun ville blive slankere når hun lærte at kravle – jeg synes næsten det modsatte er sket… Hun kan stort set spise hele tiden, og vi skal afgjort blive bedre til at give hende mad på faste tidspunkter. Og inden der er nogen der ringer til Børnetelefonen, så er det ikke fordi jeg har syge model-ambitioner for min lille pige, men det er altså en seriøs mave hun har fået de sidste par uger 🙂  Desuden er hun blevet modermælkserstatnings-junkie! Når flasken er tom, stikker hun i et vræl – hver gang! Også selvom vi kan se på hende, at det løber over hvis hun får mere… Men hun er helt holdt op med at søge mit bryst, og det er meget rart – jeg ville nok have det svært med at lægge amningen på hylden hvis hun var helt ulykkelig over det.

Nu vil jeg lige straks (forhåbentlig!!) smutte under dynen – den eneste grund til at jeg stadig er oppe, er en lille vågen pige der nægter at overgive sig (= dette blogindlæg har taget over 3½ time at skrive) …