Eftermiddagslur…

Forleden kom jeg hjem fra arbejde og Irma var temmelig umulig fordi hun var dødtræt, men ikke gad sove eftermiddagslur. Faren havde hårdt brug for en pause, så det endte med at Irma og jeg tog et lille hvil på sofaen 🙂 Utrolig hyggeligt!! Og selvom det ikke er sket siden hun var helt lille, så lå jeg og tænkte på, om det nu kom til at ødelægge hendes rytme, om hun i fremtiden KUN ville ligge på min mave og sove, og den slags tossede tanker. Det er da utroligt! At jeg ikke kan nyde at datteren sover hos mig uden at tænke i katastrofer! Altså! Nogle gange burde jeg klage over den samvittighed og de normer jeg banker mig selv i hovedet med – det ødelægger altså hyggen noget så gevaldigt!

Desuden er jeg startet på et sukkerstop! Jeg ved det går imod mine tidligere blog-projekter, men det er altså virkelig på tide. Grunden til sukkerstoppet er egentlig min psoriasis, det går temmelig meget amok for tiden. Og jeg har ikke nogen anelse om, om det virker eller ej. Men når alternativet hos lægen er at dænge kroppen over med binyrebarkhormon, så er jeg villig til at ty til adskillige yderligheder!

Nu har jeg holdt en uge. Næsten… for jeg var til tøsearrangement i går aftes og kom til at bestille en mojito uden at overveje hvad der, udover rom, er hjørnestenen i den drink… UPS! Nå, men bortset fra det, er både slik og kager (og alt det andet) fjernet fra det daglige repertoire – og på mystisk vis er det faktisk nemmere at holde end det plejer at være, når jeg fx er på slankekur. Måske fordi jeg aldrig har prøvet det her før. På slankekur kan man jo altid bilde sig ind at vingummier og lakridser er tilladt guf, for det er jo chokolade og flødeis der er det onde! Men med sukkerstop er der ligesom ikke nogen genveje, i hvert fald ikke for mig. En god veninde foreslog ellers Isis-produkterne, som er sødet med naturlige sødestoffer, men det er min rygrad simpelthen ikke stærk nok til at klare. De smager jo stadig af slik! Og i min optik betyder det, at de smager af mere… Sært at være så primitiv når det handler om sukker, men på denne front må jeg angribe det ligesom et rygestop – det ville jeg nemlig heller aldrig kunne klare halvt. Lige nu er jeg spændt på hvor længe jeg kan holde det. De sidste dage har kontoret på arbejde flydt over med brownies, chokolade og bastogne-kiks, og her har jeg kunnet stå imod – ikke nemt! Men den store udfordring kommer lørdag, hvor jeg skal til fødselsdag (jeg ved selvfølgelig ikke om der bliver serveret søde sager, men fødselaren er lige så meget en sukkergris som mig, så mon ikke :-)) Her skal jeg også lige lære at gå imod min børneopdragelse, for normalt ville jeg aldrig sige nejtak til noget der blev serveret for mig når jeg er gæst. Det virker på en måde uforskammet og utaknemmeligt. Måske man på forhånd kan sige undskyld?…