Omsorgsdag

Ja, det gad jeg altså godt gøre til en fast ugentlig ting: Omsorgsdagen. I dag bruger jeg min første af slagsen fordi manden skal undervise i computerspilsformidling på mit arbejde – en sjov lille verden, denne biblioteksverden 🙂 Men åh hvor er det dog et fantastisk koncept. En hel dag hjemme med Irmli-birmli – en hverdag er bare noget andet end weekenden. Måske fordi det er helt igennem tilladt at lave ingenting. Vi har været en kort tur på legepladsen, hvor Irma mest af alt har kigget efter de andre børn der leger omkring hende – hun er SÅ klar til at komme i institution! Og en lille køretur rundt i kvarteret, i solskinnet. Ellers har der bare været leg i køkkenet, gåture (mor støtter!!) igennem lejligheden og jubel fra Irma når hun igen har fået fingre i en fjernbetjening… Om lidt kommer mormoren forbi til kaffe, og så er den dag ligesom strøget forbi.

Derudover er jeg en anelse træt fordi Irma igen ikke gad at sove igennem… Det er altså virkelig noget rod! Det første halve år gik jo fuldstændig fejlfrit (eller…jeg har i hvert fald allerede glemt de problemer der var dengang…), men nu!! Shit altså! I nat vågnede hun 02.30, jeg gav hende en flaske som hun plejer at få, men denne gang var hun ikke rigtig interesseret i at sove videre. Jeg kan se på hende, at hun er dødtræt, men hun har ikke i sinde at give op. Jeg tog dynen og Irma og gik ind i stuen på sofaen, hvor vi sad i halvmørket og bare sad. Nok mest fordi jeg ikke havde kræfter til mere… Og eftersom manden som sagt havde arbejdsdag i dag, synes jeg lige jeg ville prøve at være flink og gå andetsteds hen med meget vågen datter. Efter 20 minutter begyndte hun at slappe af, og faldt endelig i søvn så vi kunne lægge os i hver vores seng igen.

Det er så udmattende med de her natteture og jeg er lidt i 7 sind omkring hvad vi skal gøre. Kan man overhovedet gøre noget konsekvent når børn er så små? Og skal vi bare acceptere tingenes tilstand? Eller er det at foretrække at høre hende skrige midt om natten for at trumfe et eller andet koncept igennem? (Og her må der godt lige huskes på at vi bor i lejlighed, og vi er de eneste i vores andelsforening med små børn!!) Jeg ved det ærligt talt ikke, men hårdt er det sgu. God bud modtages gerne…

Jeg elsker jo min datters selskab – vil bare så forfærdelig gerne have min nattesøvn…

Og noget andet der holder mig vågen: Denne forbandede institutionsplads!! KOM NU Københavns Kommune!! Min mor har fortalt mig, at der også var problemer med pasningen i 1972 da de fik min søster og boede på Østerbro – kunne man ikke forvente en bedring på knap 40 år??! Det er lige til at få lange løg af (altså….) Så hvis nogen læser med og gerne vil passe min skønne datter fra midt i november til januar (hvor det formentlig kan lade sig gøre at få plads), så skriv lige. Det pisser mig i øvrigt af, at jeg ikke kan tørre den her problematik af på den siddende regering (det er bare min egen lille kæphest!), jeg er med på at de bestemt ikke har gjort tingene bedre udfra mit perspektiv, men eftersom København har været en rød kommune sådan godt og vel altid, så går den bare ikke, vel… Ja, det var så lige dagens sure opstød. Pudsigt, er egentlig glad i låget i dag, ved da ikke lige hvor det kom fra…

Reklamer

7 thoughts on “Omsorgsdag

  1. Du skal ikke lade hende græde om natten, det kommer der ikke noget godt ud af. Jeg har KUN brugt den metode når de ikke ville falde i søvn alene, og det er en anden problemstilling. Tror, du går det helt rigtige: vær så kedelig som overhovedet muligt. En stille, halvmørk stue lyder godt. Det er hårdt mens det står på, det ved jeg godt.
    Sikke da noget l… med manglende plads! Kan man få noget privat, der ikke er ubetaleligt? Eller ringe og tigge, måske? Det havde jeg en gang held med med et kollegieværelse 😉

  2. Jeg har kun hørt om godt om bogen “Godnat- og sov godt”, den kan vist lånes på biblo.
    Jeg ved dog ikke om det hjælper på at vågne op om natten 😦 Rosa gjorde jo det samme, og jeg tog hende altså sjældent op – bare nusse lidt, give en sut, og så godnat. Men Camilla har ret, det gælder om at være kedelig (så kan man jo tage revanche om dagen…)

  3. Vi fortsætter med den kedelige og stille-om-natten-stil, så håber vi det går 🙂
    @Signe: Jeg har også læst forskellige bøger, men der står mest om putteritualer og sov-i-egen-seng-rutiner, og det har vi sådan set fint styr på.

    Ja, det med pladsen er noget møg. Det med at ringe og plage får jeg simpelthen ondt i maven af, jeg har prøvet, men jeg kan ikke få mig selv til at blive ved. Jeg har netop i dag skrevet til to private der havde lavet opslag, så nu må vi se om det giver pote. De får formentlig 30 svar eller mere… så sandsynligheden for at blive “udvalgt” er ikke kæmpestor…

  4. Når man nu er kedelig og halvblunde r- mens man venter på ungen bliver træt igen…så skal man lige huske en lille bitte detalje… LÆG MOBILEN UDEN FOR BARNETS RÆKKEVIDDE…

    Da Nikolaj var omkring et års tid legede han lige så stille i soveværelset kl. meget tidligt om morgenen. Jeg lå halvvågen på sengen (tilsyneladende ikke vågen NOK) og svarede hmmm og ja mens han nussede lige så stille rundt..
    Lige pludselig lå der en mobil på sengen, hvor der var en mand, der insisterende sagde haaalloo… Jeg løftede røret og svarede – stadig lettere søvnig. Da jeg var temmelig ør af træthed, efter en nats søvn i stiplede linier, så lød jeg lettere vrøvlet i falckmandens ører… Han spurgte mig mere end en gang om jeg var ok inden han gav mig lov til at lægge røret på. Jeg forsøgte at afslutte samtalen hurtigst muligt da jeg synes det var ret pinligt.. Flovt – men jeg kan godt grine af den idag:-D

    Og min dejlige mand – ja han fik et uvenligt skub af mig, hvor jeg brokkede mig over at han ikke havde lagt den telefon laaaangt væk. Det vil jeg egentlig godt undskylde for idag 😀

    Knus Mette

  5. I skulle overveje en hængekøje i stuen… så kan man falde i søvn med et barn, der bliver vugget i søvn i ens favn 🙂 wiiin (super dåååårlig ide hvis det så bliver en vane… men man får søvn ;))

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s