Udemoren hjemme igen

Jeg må jo være ærlig… det var ganske simpelt fantastisk at være på voksenweekend! Det var noget så ueksotisk som Nyborg Strand og noget så usexet som en generalforsamling, men det var fedt!! Sjovt og temmelig voksenagtigt – og ikke  mindst lige det jeg trængte til (ja, hver sin lyst…)

Irma tog imod mig med et stort smil i søndags, som om jeg bare lige havde været en tur på arbejde. Så al min frygt om at hun ville være sur på mig for at være væk, var komplet ubegrundet – heldigvis! Til gengæld har hun hængt på mig hele ugen, HÆNGT!! Det er til at blive vanvittig af. Nu forstår jeg pludselig hvorfor nogle børn er helt hjulbenede af at sidde på mors hofte, det ville Irma sgu også være hvis hun fik lov – eller hvis jeg havde kræfterne…pigen er jo tung! Jeg kan ikke engang få lov til at tage støvlerne af når jeg kommer ind af døren før hun insisterer på at sidde på skødet. Og det er da også hyggeligt, men når hendes verden bryder sammen fordi jeg går ud og tisser… det er sgu da ikke hyggeligt!!

Jeg læser lidt i Vidunderlige uger og kan læse, at jeg ikke er ene om denne fase. Der er en del frustration, særligt fra mødre, i denne periode omkring 46. uge. Det er altid meget rart at kunne ty til fagbøgerne når desperationen kalder – og så rent faktisk læse, at det kun er en fase, pyyha – bare knap så fedt at lære, at faserne kan vare alt fra 2 uger til ½ år…SHIIIT det klarer jeg ikke!! Et styks datter til af-klæbring, jatak… 🙂

Og når al den galde lige er kommet frem og blæst væk… så bliver jeg nødt til at prale med selvsamme datter! For hun går jo, den lille fis! 10½ måned gammel og så stavrer hun afsted på sine små ben. Faren talte i går at hun gik 22 skridt på egen hånd. Sådan! Hun kravler selvfølgelig stadig mest, og når hun ikke går selv, bruger hun alt i nærheden som gå-vogn: triptrapstolen, puffen i stuen, store puder og andre upraktiske hjulløse ting som bliver skubbet hen ad gulvet indtil der kommer en forhindring… Hun vil frem i verden vores lille trold 🙂

 

Reklamer

14 thoughts on “Udemoren hjemme igen

  1. Jeg har læst din blog med stor glæde i lang tid, det er altitd sjovt at læse om andre i samme “båd”. Min yngre datter er 14 mnd, så jeg kan relatere til meget af det du beskriver. Kommer herved ud af skyggen og kommenterer for første gang… Tak for at dele dine/jeres oplevelser 🙂

    Det der med at hænge fast på mor kommer og går i faser, og sker især efter forældrefri. Her i huset kalder vi dem “frimærker” i den perioden, eller alternativt (og lide mere nerdet) “Klingon” 🙂 Mit råd er at stille op til det behov hun har, på et tidspunkt får hun nok. Alt hvad man prøver at begrænse, bliver bare desto mere eftertragtet….

  2. @Pauline og Mette: Indtil videre er hun meget glad for den her herhjemme: http://www.vsmile.dk/products/116206/ og lige så snart hun opdager det med dukker, skal vi have den byttet ud med dukke-gå-Brio-vognen der står og venter ude hos mine forældre.

    @Aslaug: HEJ! Dejligt at høre fra dig 🙂 Og tak for frimærke/Klingon-tip (fantastiske udtryk!!) Jeg tror du har ret. Her til aften har jeg været alene med Irma, og oveni det almindelig klæberi havde hun tilmed ondt i maven, så jeg har vitterlig ikke kunne sætte hende ned i over 3 timer…
    Håber alt går godt på Island!! 🙂

  3. Du kan jo prøve en mei tal, så er hun pludselig ikke så tung mere – og du kan også bære hende på ryggen 😉 (ja, jeg kommenterer mest når det handler om bæredimser :-))

  4. @Ulla: Tja, det er vel en mulighed, men er hun mon ikke snart for tung til sådan en??
    (læste det i øvrigt først som en mai tai…hehehe)

  5. Jamen det er jo netop pointen, hun er ikke for tung, slet ikke 🙂 De gode bæredimser kan man bære store børn i, helt op til 3-4 årige, så det kan du altså sagtens 🙂

  6. Her i huset er vi også bæredimse-frelst, og har både Mei Tai, vikler og slynger. Jeg har jo en ældre datter (der ikke er af den mindste typen), og hende bar jeg i Mei Tai langt ind i min anden graviditet, så hun har været godt over to år på det tidspunkt. Det er nemlig også smart efter de er begyndt at gå, i situationer hvor man bare ikke vil have at den lille løber væk.
    For ikke at snakke om frimærke-faser, når man kan vippe bebs op på mors (eller fars) ryg og give nærhed samtidig med at man får noget gjort. Og så skal man huske at nyde det at de gerne vil være hos en, det er nemlig utroligt hvor hurtigt man som mor bliver totalt uinteressant for den selvstendige lille person…
    Nogle gange når jeg spørger min 3-årige datter om jeg må få en kram, svarer hun: “Nej mor, du har fået”…

  7. @Ulla: 13!!?? Jamen for pokker da! Er det nogle du sælger ud af eller er du samler?… 🙂
    Jeg vil meget gerne have demo! For jeg er helt blank på slynger.

    @Aslaug: hahaha det med de sparsomme kram, hører jeg også fra andre. Bl.a. hos min svigerinde, hvor deres søn har kastet sin kærlighed på sin kusine Irma, så faren må kun få kys når Irma er på besøg… Desværre bor de helt i Kolding, så vi ser dem ikke så tit – og faren må derfor kigge længe efter sine kys… 🙂

  8. Jeg talte efter og det blev kun til 12 😉 Har diverse udlånseksemplarer af vikler og slynger, og min kæreste vandt en konkurrence på slyngebarn, så vi fik lidt ekstra dér. Du siger bare til, vil gerne hjælpe 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s