Degraderet…

Jeg bliver nødt til at advare mod videre læsning, nedenstående indeholder en del ynk og selvmedlidenhed…

Som jeg skrev i forrige indlæg klæber Irma til mig så snart hun kan. Men hun ikke bare klæber, hun piver imens… Og det er kun når hun er hos mig! Vi kan sagtens lege og grine, men pludselig vender hendes humør 180 grader og hun begynder at græde. Jeg prøver selvfølgelig med kram, men for det meste kæmper hun sig fri, for så ti sekunder senere og prøve at komme op igen. Og det med skiftningen kan jeg stort set godt opgive for tiden. Lige så snart jeg har lagt hende på puslebordet, prøver hun at sætte sig op, vende sig rundt, skrige, sparke med benene eller andre ting, som ikke ligefrem gør skiftningen lettere… Og jeg HAR prøvet med legetøj, sang, kilden, historier, og stort set alt andet. Når manden skifter, er der ingen problemer…

Det er altså en kende frustrerende!!

Hun vil være hos mig hele tiden, men græder samtidig… og lige så snart hun er alene med sin far, griner og leger hun fuldstændig problemfrit. Jeg er med på at dette er en fase, og formentlig også en reaktion på vuggestuestart, men det er godt nok svært at afkode hvad der er godt eller skidt. Gode tips modtages gerne, så længe det ikke handler om tålmodighed…

Oveni har hun i dag fået seriøst dårlig mave. Jeg tror vi (læs: manden…) har skiftet hende 10 gange! Og hendes røde numse har det ikke nemt. Lille stakkel. Hun har ikke spist anderledes end normalt, så måske reagerer hun på overforbrug af rugbrød?, hvilket praktisk talt er det eneste vi kan lokke i hende for tiden…

 

Reklamer

5 thoughts on “Degraderet…

  1. Kan ikke lide din overskrift, men jeg kan godt huske følelsen. Og jeg vil alligevel råbe højt til dig, at det bare er en fase og hav tålmodighed 🙂 Tænk bare på alt det, som sker i hendes liv lige nu, at kunne gå selv og have startet i vuggestue. Hun har gjort sig lidt fri men samtidig vil hun jo stadig være din lille putte. Det er da svært at kapere for sådan en lille en, ikk’. Tror ikke jeg har nogle gode råd, men har du “afledning” over puslebordet, uro, billeder eller lign.? Et spejl? Tjah.. ellers er der jo ikke så meget andet end at sige, at du er der jo for hende, det er din rolle, men hun skal bruge tid/år på at finde sin 😉 Knus!

  2. Helt enkelt – var du ikke hamretræt de første 14 dage til en måned efter du var begyndt på arbejde igen? Jo – det er man altid, når man begynder igen eller på noget nyt. Vuggestuen er ny for hende med en mio indtryk, hver dag. Muligvis er hun “overloaded” af indtryk og har bare brug for ro og tryghed. Bare at blive rummet af mor – at hun er ked af det for hun er så lille at hun ikke selv kan sige at hun er overtræt, har savnet dig, føler sig svigtet fordi “onde mødre”;-)som tager på arbejde, glæder sig over at se dig igen, ikke kan finde ud af at den første dyade er væk og hvad kommer så???
    Små børns måder at vise at de er utilfredse med mors og fars valg i livet er ved at vælge den ene fremfor den anden.

    Når alt dette så er sagt – så er jeg HELT enig med Michala – DET GÅR OVER og hun kommer til at elske vuggestuen – men hun skal lige mærke at hun er hetl tryg der og at det er ok. Hun skal lige have alle de nye indtryk gjort så kendte at de er blevet til hverdag for hende også. Hun har ikke det bevidste plan og overblik som vi har – og hun kan slet ikke sætte ord på det.

    Det bedste råd jeg kan give dig er at trække vejret rigtig dybt og gør dig umage med at “tune” dig ind på hende og bare “være”. Muligvis kan hun også mærke at du, kva dit arbejde er kommet op i et andet gear end når man går hjemme på barsel.

    Kærlig hilsen Mette

  3. Tak for jeres ord, damer! Også selvom I slår ned på tålmodigheden… Det er dejligt at høre det går over, og det bliver så den næste tids mantra 🙂 Og Michala: Jeg retter til på puslebordet! Vi har faktisk pillet hendes uro ned fordi hun ikke gad kigge på den, men vi har en anden på lager, som måske er sjovere.

    Mette, den sammenligning du laver med det nye arbejde og vuggestuen, slår ligesom hovedet på sømmet, tak for det 🙂

  4. Hej Marie
    Mht. Irmas mave og rugbrød så kan det nogen gange hjælpe at skifte til rugbrød uden kerner. For det første fordi deres små maver kan have svært ved at bearbejde kernene og få al nærinegn ud af dem og for det andet fordi det er sværere for maven at “processere” kernene, så maven kommer på overarbejde og de kan derfor få løs mave.

    Knus herfra!

  5. Hej Karen
    Tak for tippet! Det kan da sagtens være hun har fået kerne-overload… Det må jeg lige kigge på 🙂
    Kram til dig.

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s