Film og øl!

Manden afleverede Irma i morges, til en så godt som tom vuggestue… og han følte sig lidt som den onde far, der kørte fra datteren – andre forældre skal måske på arbejde, men vi ville sådan set bare gerne have en forældre-dag. Vi fik både handlet til nytårsmenuen, kørt en tur ind til byen for at se den seneste Woody Allen-film og fik en god øl på Cafe Langebro. Meget fin kærestedag 🙂 Også selvom vi var onde forældre!

Når det så er sagt, er det måske nok meget fint at give Irma et par dage i vuggestuen i vores 2 ugers ferie, ellers ender det jo med at vi skal køre hende ind på ny midt i januar. Det går sgu ikke. Og hun havde jo haft en fin dag, og er gået fuldstændig i brædderne her til aften!

En lille update på soveprojektet… det går fremad. Det går ikke strygende, men bedre. Aftenputningen kører fuldstændig efter bogen, og hun er helt med på at det er aften og hun skal sove – men vi har haft et par nætter hvor hun har været lysvågen mellem 02-04 (eller andre spændende tidsrum) og det er ikke ligefrem optimalt…Og så tror jeg også der er gået lidt forsinkelse i projektet pga forkølelse, hun er SÅ snottet at jeg sjældent har set noget lignende, og hun hoster som en anden storryger (og ja, det har vi været til lægen med, og det ER pga. snottet!) Jeg er glad for at vi stadig har ferie, og jeg håber HÅBER!!! at hun har lært at sove nogenlunde fint igennem inden vi starter på job igen.

Og så en lille pudsig ting med mad – Irma har i de seneste 4 måneder spyttet alt ud der mindede om banan: konsistens, smag etc. Men nu er det lige før det er det eneste der ryger indenbords. Det er jo virkelig dejligt at man igen kan give hende bananer, avocado, ostehapsere og den slags bløde sager, men når noget er inde, er andet jo ude – børnelogik – og jeg er lidt bange for at det nu går ud over rugbrødet! Lige så længe hun har kunne tygge har hun elsket rugbrød, det der med pålæg er sådan set lige meget, bare brød… Men nu ser det sort ud! Håber vi kan lokke noget lige så mættende i hende af anden karakter.

Reklamer

Med 1-årig datter!

Nu har jeg simpelthen en datter, der er et helt år gammel! Har siddet og kigget lidt tilbage på bloggen i dag, og jeg synes virkelig det her år er gået stærkt. Fra vandet der gik midt i sylten 1. juledag 2009 til at se Irma pakke gaver op (læs: hive i gavebåndet fordi det i virkeligheden er det, hun er mest pjattet med…). Det er alt for vildt 🙂 Nu er hun 1 år, og hun leger, snakker (eller…), går og halvløber rundt i hjemmet, griner, charmer og krammer.

Irma er  blevet overdænget med gaver i de sidste dage, og hun har fået bøger, en Bobbles-fisk, Duplo, kjole, Brioklodser, andre klodser til bondegårdsleg, puslepil, Little people-sager, hånddukker – og sikkert andre fine ting, som jeg pinligt nok har glemt. Vi, forældrene, havde simpelthen besluttet ikke at forære datteren gaver. Ondt måske? Men vi vil egentlig hellere forkæle hende på andre tidspunkter end lige der hvor andre overøser hende med alverdens dejlig opmærksomhed. Det går selvfølgelig ikke når hun er blevet lidt ældre, men for nu, tror jeg ikke Irma bekymrer sig om det. Jeg tænker fx at hun inden længe skal have sin første dukke, og to af mine gode veninder har givet Irma et tilskud til sådan en, så mon ikke det bliver til en januar-gave…

Og når det så er sagt har jeg i dag gået og tænkt på hvad Irma godt kan lide at lege. Her i (tilstræbt) prioriteret rækkefølge:

  1. Titte-bøh – det er stadig den bedste leg, og Irma er i gang med at udvide den til gemmeleg, hvor hun løber væk fra os og gemmer sig bag en stol eller andet tilgængeligt.
  2. Læse bøger – det har været hendes yndlingsleg i mange måneder, hun er nu begyndt at sidde og bladre i bøgerne selv, pege på siderne og fortælle historier.
  3. Bære rundt på ting – vi ved ikke helt hvorfor, men hun synes tilsyneladende det er sjovt at gå rundt i hele lejligheden med store papkasser, legetøj, bamser m.m. Mere oprydning til mor og far…
  4. Kravle op og ned af sofaen – det er nemt for hende at komme op, men for det meste skal vi helst være i nærheden og sige “ordentligt ned”, så hun husker at kravle ned med benene og ikke hovedet først…
  5. Rive ned hvad vi bygger op – her gælder det alt lige fra Lego til de nye Brioklodser, det er bare en sjov leg!

Jeg er spændt på hvad de nye favoritlege bliver, om hun bliver en pyntetosset prinsesse eller bare en større udgave af den ballademager hun er nu 🙂

Sov godt??

Som jeg skrev for nylig hører jeg for tiden Julia Lahmes: Sandheder fra en løgner. Og rettere sagt, hørte indtil i morges lige omkring Svanemølle Strand, da bogen var færdig… Bogen er jo på ingen måde fiktiv, men er om Julias eget liv og hendes valg og hvad dertil hører. Til tider har jeg været irriteret på hendes fortælling (hun har selv indlæst den), men for det meste har jeg cyklet med en klump i halsen fordi jeg godt kan sætte mig ind i hendes liv. Ikke så meget i forhold til løgnene (jeg tror kun jeg lyver i samme grad som alle andre…), men i forhold til gerne at ville være supermennesket på arbejde, i parforholdet og som mor – ikke mindst! Det handler jo bl.a. om, at ville hente sit barn tidligt, at ville lave lækker (sund og fedtfattig) mad til barn og mand hver dag, at være effektiv på arbejdet, og en god kollega selvfølgelig! Og så naturligvis det med soveværelsesdynamoen (eller noget…)

Men!!! Læg nu blot den dårlige samvittighed på hylden, det er snart jul og ferie (14 dage!!!), og jeg har planer om både at barbere ben og bage lagkagebundene til Irmas lagkage selv – ikke samtidig selvfølgelig… Men alting skal nok nås, det har jeg besluttet – og dermed sænkede julefreden sig i det lille hjem…

Eller… for vi er startet med nyt soveritual. Vi skal lige lære det, og det skal Irma også, og i går startede vi ud med “what not to do”… Manden havde to sove-bøger med hjem fra arbejde: Godnat og sov godt og Sov igennem uden gråd. Begge bestsellere, MEGET forskellige!! Vi har fået anbefalet den første fra en del mennesker, men der findes lige så mange der sværger til den, som dem der forsager den! Vi gik i gang… trods kritikken. Jeg læste historie, gav flaske, børstede tænder og lagde hende ind i sin egen seng. Puttede med NY bamse (meget vigtigt, selvom Irma kun ville have sin putteko: muh-muh), og sagde de berømte ord: Godnat og sov godt. Gik ud, slukkede lyset og satte døren på klem. Og så starter æggeuret. Og det var nemt, efter 1 minut kiggede vi til hende, sagde godnat igen, men eftersom hun bare sad lige så stille i mørket, gik vi hurtigt ud igen. Intervallerne bliver større, men allerede efter 10 minutter sov hun tungt. Da hun vågnede igen – for det gør hun jo – så skal man efter bogen, gå ind til barnet og tale med beroligende stemme og trøste på afstand. PÅ AFSTAND! Man må ikke tage barnet op, ikke røre eller give sutten… Vi prøvede virkelig. Men efter 20 minutter med stigende intensitet i Irmas gråd, sad vi begge to med ondt i maven i køkkenet, og tog en rask beslutning: Jeg gik ind og tog hende op, trøstede, gav hende lidt at drikke, puttede hende igen – hvorefter hun sov i sin egen seng, på sit eget værelse indtil kl. 5 da hun vågnede og kom ind til os. Ja, hun var selvfølgelig udmattet af alt det gråd… det var da den eneste bonus ved den teknik…

Jeg kan sagtens anerkende at andre har haft stor succes med Godnat og sov godt-teknikken, men jeg forstår den ikke. Hverken mit eller mandens hjerte kunne bære det. Måske det betyder at vores nye (selvopfundne) metode tager længere tid, men det er stadig vejen frem for os – lige indtil en af os finder en ny hellig gral… 🙂 Jeg skal nok fortælle nærmere om vores valg, men vi skal lige selv lære den at kende først…

I skrivende stund er jeg lidt spændt på natten, Irma har simpelthen så meget uro i kroppen at hun ikke kan falde til ro. Hun ligger og sparker og overstrækker sine små ben, lille mus. Nu må vi se….Godnat og sov godt…

Syg med mor!

“Dit barn er nu 50 uger, og tiden er inde igen. Dit barn vil omkring denne periode begynde sin omklamrende fase hen imod sit ottende spring.”

Ja…. jeg er netop begyndt at abonnere på E-spring-vækkeuret fra Vidunderlige uger, og lige præcis denne besked er da ikke synderligt vidunderlig… Og rent faktisk startede det også lidt tid inden jeg fik denne vækning, så what’s the point!!?? Nu ikke sur, Marie, det er jo bare et autogenereret nyhedsbrev med fødselsdagsafhængigt indhold, ikke noget at hidse sig op over.. Sandt, sandt, men har til gengæld nogle gange lyst til at råbe til min datter, at hun ikke behøver pive hver gang jeg er i nærheden (på tag-mig-op-mor-måden) og at faren sådan set også duer selvom jeg er hjemme!

I går var jeg ude og spise julemiddag med hovedbestyrelsen og kom hjem lidt efter 22 til en vågen datter… Hun havde jo selvfølgelig sovet, og var blevet puttet ganske udramatisk flere gange af faren. Hun var lige ved at falde hen da lyden af hoveddøren fik hende til at reagere. Og jeg fik ikke engang lov til at få støvlerne af, før hun begyndte at skrige (kalde?…) voldsomt og jeg måtte slå mig ned i sengen ved siden af hende. Godt puttet i armhulen sov hun fint videre, men ved det mindste ryk – de der faste moves man laver lige inden man løfter barnet over i egen seng – begyndte hun igen at græde. Great! Så nu har jeg efterhånden så mange myoser i min venstre skulder af at ligge i en alt for fastlåst stilling i vores 140cm brede seng, at det også er begyndt at gøre ondt at cykle… Og det synes jeg faktisk er lidt af en dødsyg bivirkning! (Og hvis man ikke må ynke på sin egen blog, hvor må man så??)

“Det er en fase”! Frem med mantraet! Og samtidig lytter jeg for tiden til Julia Lahmes “Sandheder fra en løgner”, hvor hun levende fortæller om sin knap 2-årige søn, der stadig sover dårligt og allerbedst imellem mor og far….ååååhhhh, så længe med øm skulder og børne-nyre-spark klarer jeg bare ikke!

Og nu får jeg helt dårlig samvittighed over, at jeg kan blive så vred på hende fordi hun klæber og ikke vil sove som moren synes hun skal sove – hun besidder jo altså endnu ikke evnen til at være beregnende og manipulatorisk (og med mig som mor, er det ikke sikkert det nogensinde kommer til hende…jeg er så ringe en skuespiller at folk altid kan regne mig ud!). Så for at rette op på balancen bliver jeg nødt til lige at fortælle, at hun er begyndt at vinke. Det kommer på sjove tidspunkter og lidt skævt af hvad vinkenormen plejer at være, men pyt, jeg har nu en datter der vinker! I starten var det det klassiske børnevink med åben-luk-hånd, men nu er det et energisk fra side-til-side-vink, og det ser bare så fint ud. Og titte-bøh-legen er nu det sjoveste i hele verden herhjemme. Da vi i weekenden var hos mine svigerforældre, gemte hun sig bag sine hænder, for så umiddelbart efter at sprede armene og kigge begejstret på os – eller gemte er måske så meget sagt… Hun satte hænderne op til hovedet og nogen gange ramte de tilfældigvis lige der hvor øjnene sad, men hun var selv helt smadret af grin 🙂

Grønnere græs

Udover tyngdeloven og grundloven findes der jo også andre love, som vi desværre bliver nødt til at leve med. Der er den med ostemaden. Altså den med, at hvis man taber en smurt mad, så ender den ALTID med pålægssiden nedad. Og så er der den med at det ALTID er modvind når man er sent på den. Og så er der den med, at når man har taget sin nye hvide trøje på (den eneste hvide i skabet!), så er det den dag datteren beslutter at hun vil slå til skeen med havregrød og jerndråber… og hvide bluser er bare ikke særligt pæne med orange pletter på… EEeeehhh!!!

Jeg tror de fleste mennesker kender det, at man da egentlig godt kunne tænke sig noget andet end det man lige besluttede sig at have/købe/fik med fra fødslen…  Jeg synes i hvert fald ikke det er sjældent at jeg tager mig selv i at tænke “Uh, hendes ben i de der støvler gad jeg sgu godt have” eller “den der talje ville virkelig klæde mine hofter”… ELLER “måske vi ikke skulle have købt den der cykelvogn til en halv milliard, men en cykelstol i stedet”… Men hvor de to første (selvfølgelig) stadig gælder, så kan sidstnævnte lige streges fra listen. For når det er så koldt som nu, så er jeg skisme glad for at jeg kan komme Irma i en vogn med oversejl og ikke bag på min cykel i en stol! Bbrrrr…. :-/ Til gengæld vil jeg meget gerne have et tip til hvordan man lige har en alvorssnak med sin snart 1-årige omkring, at hun da skal beholde cykelhjelmen på!! Måske er det fordi hun også har hue på indenunder hjelmen, men lige meget hvad pokker vi gør, så kan hun lige smutte ud af hjelmen – og det var jo ikke aftalen!..

Kan selv, vil selv…

Så er vi landet. Efter sådan en weekend med familie, hygge og samvær havde vi bare en stille søndag eftermiddag og aften, hvor vi praktisk talt ikke sagde noget til hinanden – på den gode måde altså. Og her taler jeg naturligvis ikke om Irma, for kors hvor hun snakker! Hele tiden! Læser højt fra bøger, snakker med bamser, med tv’et, og med os. Det er bare en skam det ikke giver vildt meget mening det hun siger… Desuden er hun begyndt at ville spise selv og drikke selv. Hun har i nogle uger tilkæmpet sig skeen med havregrød eller hvad der nu ellers var i tallerkenen, og har nogle gange nægtet at spise med mindre hun selv førte skeen ind i munden – det får lige sådan et måltid til at vare ca. 3 gange så længe… Min store bekymring (eller en af dem…) har længe været, at hun ikke har ville drikke af kop og glas. Vi har kun fået væske i hende med sutteflaske eller tudekop, og i vuggestuen har hun stort set ikke drukket noget, til pædagogernes ærgrelse. Men i denne weekend har hun vist knækket koden. For det første har hun lært at holde sin flaske selv, regnet ud at den altså skal løftes før der kommer noget ud. Dernæst har hun her til aftensmaden drukket mælk af sin kop, stort set uden at spilde! For første gang nogensinde! Det er virkelig en lettelse. Tidligere (eller indtil i går…) spyttede hun bare vandet/mælken ud når hun drak af almindelig kop. Meget rart at det nu kommer indenbords.

Men for lige at vende weekendens udflugt, så var vi i Strib for at se hele mandens familie. Og det betød at vi lørdag var lidt over 20 mennesker til stor-frokost med alle min svigermors lækkerier, og alle nevøer og niecer var selvfølgelig også med. Som jeg skrev i sidste indlæg er de jo lige et nummer ældre end Irma, men det var tilsyneladende ikke nogen hindring for den lille fis, hun rendte rundt i måsen af dem, og grinede af sine fætre og kusiner når de skar ansigter til hende eller løb efter hende 🙂 Det var virkelig fedt at observere. Og på en hel dag sov hun kun halvanden time! Jeg prøvede endda at gå en tur med barnevognen, men der var en fjeder i ryggen på hende og hun kom op og sidde lige så snart jeg lagde hende ned… Det gav ikke den fedeste nat… Hun sov egentlig okay, men hun havde så meget uro i kroppen af hun lå og sparkede i søvne – og når damen har bestemt at hun ikke gider sove andre steder end i smørhullet er det sgu en anelse voldsomt. Jeg nåede tilmed at få en hæl lige på kinden – måske bruger hun kun str. 21, men AV!!!

Nu har vi netop taget hul på en af de der gode uger, hvor vi praktisk talt ikke er hjemme samtidig… det er virkelig ikke særlig fedt, men nok temmelig uundgåeligt. Åh, hvor jeg dog glæder mig til juleferie!!!

December i høj fart

Der er sådan en pigeting (og det tillader jeg mig at skrive, da jeg HAR fået bekræftet at andre med samme køn, agerer på samme let tossede vis), at når man køber nyt tøj til sig selv, så skal man først have det på til fest inden man kan begynde at gå med det i hverdagen! Den anden vej rundt går bare ikke. Det er noget ganske andet for mænd (og her generaliserer jeg på det allergroveste fordi jeg stort set kun har hjemme-empirien at arbejde med…). Når de (læs: min mand…) køber nyt tøj, skal det bare på med det samme lige meget om det er til arbejde, til fest eller til møde i banken. Og han kan på ingen måde se hvorfor der er behov for den slags beklædningssystemer som jeg stiller op – og jeg kan på ingen måde se, hvorfor mit system ikke er det logiske i hele verden.

Og nu er det jo så at vi er blevet forældre… og jeg vil (i starten temmelig ubevidst, nu overhovedet ikke længere…) gerne overføre mit absolut gyldige princip til Irmas garderobe – men her har manden det altoverskyggende argument, at hun jo skisme vokser ud af det før hun kan nå at komme til fest i tøjet. Satans! Kan jo godt se, at jeg totalt har tabt denne her runde! Bliver enten nødt til at fæstne mig med tålmodighed og tage revanche når Irma bliver teenager eller simpelthen arrangere nogle flere fester i vuggestuen…hmmm…

Senere i dag drager vi vestpå mod mandens hjemstavn og skal lørdag være sammen med hele familien. Vi bliver knap 30 hvor næsten halvdelen er børn (i alderen 11 måneder til 16…) – der skal nok blive gang i den. Og jeg har derfor været ude og købe alle, ALLE!!!, børnejulegaverne som skal udveksles dér. Det har været lidt et pres at nå, men til gengæld er det da skønt at have overstået den største del af gaveræset. Nu skal vi bare lige arrangere det sådan, at vi omkring kl. 13 i eftermiddag kan få en semi-tom bus ind til Hovedbanen og dernæst en togkupe med GOD plads – for vi kommer virkelig til at fylde! Kan man bestille den slags ved Movia? Jeg giver gerne et ekstra klik med klippekortet 🙂

Og så til lidt hverdagssnak… for nu har søvnen igen fået førstepladsen på listen over vigtige ting herhjemme. Det er sjovt som det lynhurtigt får absolut øverste prioritet – når det ikke fungerer ordentligt… Irma gider ikke sove for sig selv, så kan jeg faktisk ikke sige det kortere. Vi putter hende i hendes egen seng, og hvis hun vågner inden vi selv er gået i seng, kan vi som regel godt nusse hende lidt og lægge hende tilbage i tremmesengen. Men lige så snart hun kan se (eller mærke) at vi også er gået i seng, så SKAL hun død og pine over ved os og ligge. Henover julen skal vi holde 14 dages ferie, og her bliver vi simpelthen nødt til at træne lidt sove-konsekvens. Måske endda rykke hendes seng tilbage på hendes eget værelse… Uuuhh hvor kunne det være skønt! Men det med at tage kampene en onsdag aften/nat og tage på arbejde med kun 3 timers søvn i bagagen, det holder simpelthen ikke i længden – så tror jeg både vi bliver sygemeldt og skilt :-/

Og nu hvor jeg sidder og kigger på at Irma prøver at hjælpe manden med at tømme opvaskemaskinen (det går utrolig godt…), så kan jeg jo simpelthen ikke forestille mig at have en bedre familie (okay, så blev det alligevel pladderromantisk, men når jeg nævner det fæle S-ord i et indlæg, må jeg lige krydre det med lidt sukkersødt julestemning!!)