Syg med mor!

“Dit barn er nu 50 uger, og tiden er inde igen. Dit barn vil omkring denne periode begynde sin omklamrende fase hen imod sit ottende spring.”

Ja…. jeg er netop begyndt at abonnere på E-spring-vækkeuret fra Vidunderlige uger, og lige præcis denne besked er da ikke synderligt vidunderlig… Og rent faktisk startede det også lidt tid inden jeg fik denne vækning, så what’s the point!!?? Nu ikke sur, Marie, det er jo bare et autogenereret nyhedsbrev med fødselsdagsafhængigt indhold, ikke noget at hidse sig op over.. Sandt, sandt, men har til gengæld nogle gange lyst til at råbe til min datter, at hun ikke behøver pive hver gang jeg er i nærheden (på tag-mig-op-mor-måden) og at faren sådan set også duer selvom jeg er hjemme!

I går var jeg ude og spise julemiddag med hovedbestyrelsen og kom hjem lidt efter 22 til en vågen datter… Hun havde jo selvfølgelig sovet, og var blevet puttet ganske udramatisk flere gange af faren. Hun var lige ved at falde hen da lyden af hoveddøren fik hende til at reagere. Og jeg fik ikke engang lov til at få støvlerne af, før hun begyndte at skrige (kalde?…) voldsomt og jeg måtte slå mig ned i sengen ved siden af hende. Godt puttet i armhulen sov hun fint videre, men ved det mindste ryk – de der faste moves man laver lige inden man løfter barnet over i egen seng – begyndte hun igen at græde. Great! Så nu har jeg efterhånden så mange myoser i min venstre skulder af at ligge i en alt for fastlåst stilling i vores 140cm brede seng, at det også er begyndt at gøre ondt at cykle… Og det synes jeg faktisk er lidt af en dødsyg bivirkning! (Og hvis man ikke må ynke på sin egen blog, hvor må man så??)

“Det er en fase”! Frem med mantraet! Og samtidig lytter jeg for tiden til Julia Lahmes “Sandheder fra en løgner”, hvor hun levende fortæller om sin knap 2-årige søn, der stadig sover dårligt og allerbedst imellem mor og far….ååååhhhh, så længe med øm skulder og børne-nyre-spark klarer jeg bare ikke!

Og nu får jeg helt dårlig samvittighed over, at jeg kan blive så vred på hende fordi hun klæber og ikke vil sove som moren synes hun skal sove – hun besidder jo altså endnu ikke evnen til at være beregnende og manipulatorisk (og med mig som mor, er det ikke sikkert det nogensinde kommer til hende…jeg er så ringe en skuespiller at folk altid kan regne mig ud!). Så for at rette op på balancen bliver jeg nødt til lige at fortælle, at hun er begyndt at vinke. Det kommer på sjove tidspunkter og lidt skævt af hvad vinkenormen plejer at være, men pyt, jeg har nu en datter der vinker! I starten var det det klassiske børnevink med åben-luk-hånd, men nu er det et energisk fra side-til-side-vink, og det ser bare så fint ud. Og titte-bøh-legen er nu det sjoveste i hele verden herhjemme. Da vi i weekenden var hos mine svigerforældre, gemte hun sig bag sine hænder, for så umiddelbart efter at sprede armene og kigge begejstret på os – eller gemte er måske så meget sagt… Hun satte hænderne op til hovedet og nogen gange ramte de tilfældigvis lige der hvor øjnene sad, men hun var selv helt smadret af grin 🙂

Reklamer

4 thoughts on “Syg med mor!

  1. Det er sjovt som borte-borte-tit-tit bare er den FEDESTE leg på når de er lige omkring et år.
    Træls med det der klamren sig fast til dig; jeg kan da godt huske perioder med mor-syge, men det lyder ret vildt.
    Og så skal hun da ud af sengen (sagde moren, der først fik den yngste ud ved 6-års alderen…) NU!!!
    Kys

  2. absolut den fedeste leg. Det var også den leg hun mente vi skulle lege ml. 01.30 og 03 i nat…
    Og ja og ja!!! Vi gør en indsats her i juleferien, nu skal det simpelthen være

  3. Nu er jeg ikke bange for at indrømme, at vi gør tingene anderledes end normen her hos os. Og har derfor omfavnet samsovningen som noget positivt. Dermed ikke sagt at det er for alle, men mit råd er at finde noget ro med situationen og overveje om det er værd at bruge energi på en kæmpe “kamp” om søvnen. Vi har lavet en tilbygning til vores seng, så vi alle kan være der, og helt ærligt er det det bedste vi har gjort. Elsker at sove sammen, putte om natten og vågne med smil og kram. Kan da godt være, at jeg ikke ligger så godt som jeg kunne have gjort, til gengæld har jeg en søn der er tryg og glad. Og det er jo kun en kort periode, om nogle år gider han slet ikke at putte med os mere… Håber I finder en god løsning der passer jer, ville bare lige pippe at jeg ikke finder det spor mærkeligt eller forkert at sove sammen som familie, heller ikke til børnene er 6 år 😉

  4. Jeg synes det lyder dejligt og rummeligt og alt mulig andet. Og jeg ville ønsker jeg kunne adoptere jeres holdning til sovning! Men ak, mit temperament er et andet. Men respekt til jer for at I kan få det til at fungere, jeg er imponeret.

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s