Med 1-årig datter!

Nu har jeg simpelthen en datter, der er et helt år gammel! Har siddet og kigget lidt tilbage på bloggen i dag, og jeg synes virkelig det her år er gået stærkt. Fra vandet der gik midt i sylten 1. juledag 2009 til at se Irma pakke gaver op (læs: hive i gavebåndet fordi det i virkeligheden er det, hun er mest pjattet med…). Det er alt for vildt 🙂 Nu er hun 1 år, og hun leger, snakker (eller…), går og halvløber rundt i hjemmet, griner, charmer og krammer.

Irma er  blevet overdænget med gaver i de sidste dage, og hun har fået bøger, en Bobbles-fisk, Duplo, kjole, Brioklodser, andre klodser til bondegårdsleg, puslepil, Little people-sager, hånddukker – og sikkert andre fine ting, som jeg pinligt nok har glemt. Vi, forældrene, havde simpelthen besluttet ikke at forære datteren gaver. Ondt måske? Men vi vil egentlig hellere forkæle hende på andre tidspunkter end lige der hvor andre overøser hende med alverdens dejlig opmærksomhed. Det går selvfølgelig ikke når hun er blevet lidt ældre, men for nu, tror jeg ikke Irma bekymrer sig om det. Jeg tænker fx at hun inden længe skal have sin første dukke, og to af mine gode veninder har givet Irma et tilskud til sådan en, så mon ikke det bliver til en januar-gave…

Og når det så er sagt har jeg i dag gået og tænkt på hvad Irma godt kan lide at lege. Her i (tilstræbt) prioriteret rækkefølge:

  1. Titte-bøh – det er stadig den bedste leg, og Irma er i gang med at udvide den til gemmeleg, hvor hun løber væk fra os og gemmer sig bag en stol eller andet tilgængeligt.
  2. Læse bøger – det har været hendes yndlingsleg i mange måneder, hun er nu begyndt at sidde og bladre i bøgerne selv, pege på siderne og fortælle historier.
  3. Bære rundt på ting – vi ved ikke helt hvorfor, men hun synes tilsyneladende det er sjovt at gå rundt i hele lejligheden med store papkasser, legetøj, bamser m.m. Mere oprydning til mor og far…
  4. Kravle op og ned af sofaen – det er nemt for hende at komme op, men for det meste skal vi helst være i nærheden og sige “ordentligt ned”, så hun husker at kravle ned med benene og ikke hovedet først…
  5. Rive ned hvad vi bygger op – her gælder det alt lige fra Lego til de nye Brioklodser, det er bare en sjov leg!

Jeg er spændt på hvad de nye favoritlege bliver, om hun bliver en pyntetosset prinsesse eller bare en større udgave af den ballademager hun er nu 🙂

Reklamer

5 thoughts on “Med 1-årig datter!

  1. Ja, det gik sgu stærkt det år – men prøv at tænke tilbage på en tid før du fik barn; det er ligesom om det virker uvirkeligt, ikke?
    Jeg satser på ballademager 😉

    • Ja, det er sgu mærkeligt at tænke tilbage på tiden uden Irma, meget surrealistisk faktisk!
      Og det holder jeg sådan set også mest på…hun er begyndt at have et skævt smil, SÅ fræk!!! 🙂

  2. Dejligt med en prioriteret legeliste. Angående 3eren, så er det måske bibliotekargenet som slår igennem. Hun synes måske ikke tingene er på sin rette plads pt.

    Iøvrigt er 3eren måske kopiering af forældrenes handlinger. Prøv at overvej hvor meget du egentlig går rundt med ting i hjemmet… Fra den ene ende til den anden, og tilbage igen.. 😉

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s