Tromlet

I dag hentede jeg en Irma med tårer øjnene. Det er heldigvis ikke noget jeg har prøvet før, og jeg håber virkelig heller ikke det er noget, der bliver hverdagskost. Hun har haft en dårlig dag i vuggestuen. Hun er blevet tromlet af en anden pige. Og eftersom jeg fik grumme billeder på nethinden af skubberier og andet voldsomt, var jeg lige nødt til at høre nærmere; “øøøhh, hvad betyder tromlet??”. I denne henseende betyder tromlet at, der er en pige, der er “efter hende”. Irma kan rigtig godt lide at lege selv nede på stuen, hun går og hygger med legesager, kigger lidt på de andre børn, efteraber de store piger og leger videre. Denne pige har i dag rendt i hælene af hende – og jeg fik altså ikke alle detaljer, men hun har under alle omstændigheder ikke fået lov til at gå for sig selv. Pædagogerne har været opmærksomme på det, også fordi denne pige har gjort det samme ved en af de andre små. Så de har skilt pigerne ad flere gange, rykket dem ned i hver sin ende af stuen, og virkelig passet på lød det til. Men det er stadig nået at blive for meget for Irma.

Så da en af de små drenge kom hen, til eftermiddagsmaden, og tog fat i hendes højstol (mere skulle der åbenbart ikke til) gik hun helt bananas og græd og skreg. Så jeg hentede Irma med 11-tal under næsen og tårer i øjnene. Puuh det skærer i mit hjerte.

Pædagogen forklarede at vi pga. den dårlige dag godt kunne opleve lidt uroligheder her til aften og måske sågar i nat, i form af onde drømme, og Irma har, ganske som hun forudsagde, været en time om at blive lagt – helt usædvanligt! 60 minutter med at kramme, læse historie (x 7…), “læg dig ned og sov, skat”, nusse lidt på ryggen, give en sut, give lidt at drikke…osv osv… Jeg håber nu at hun kan få en god nattesøvn, det er altså synd hvis hun er alt for træt i vuggestuen i morgen, så er der jo slet ikke noget at stå imod med. Og det er vel også på tide hun lærer at slå igen?… 😉

Reklamer

7 thoughts on “Tromlet

  1. Årh lille pus da – det har hun da ikke fortjent.
    Vi har nogengange givet køb på pladsen i vores egen seng og ladet en af dem sove inde hos os – hvis det var nødvendigt med tryghed – dengang de var små. Hellere det end at oplevelsen hænger ved i flere dage.

    Knus Mette

    • Det tror jeg bestemt også vi gør hvis hun vågner i nat og er ked af det. Men nu må vi se, indtil videre får hun bare overmange kys og kram 🙂

  2. Nåååårhhh…Mosters lille skattemus!! Det er bare noget af det værste…Mindes stadig da jeg hentede Simone med en rift tværs over kinden fordi Iben havde revet hende (kom senere til at være kollega med Ibens mor og pigerne går i paralelklasse)…Jeg kunne næsten have begået mord! Marcus’ første var et seriøst bidmærke på kinden….samme reaktion fra moren!!! Hvorom alting er, så mener jeg jo, at børn både skal kunne og bør “slå igen”. Og med det mener jag, at kunne forsvare sig/sige fra. Desværre er børn foskellige…Simone har frygteligt svært ved det…Marcus har alt for nemt ved det. Så en guidning til ungerne udi hvornår og hvordan, uden pædagogisk ukorrekte bemærkninger er for mig det bedste man kan lære sine børn ift. disse situationer! Men uha hvor kan jeg huske hvor ondt det gør – især den første gang…men iøvrigt hver gang!!!!!

    • Ja, hende løvemoren er svær at holde i snor når man henter et trist (eller såret!!) barn. Og du har helt ret, jeg synes også man skal lære sit barn at give igen, ikke fysisk men på anden vis.
      – Og Jane, du er altså faster, ikke moster 😉

      • Ups!!!! Ja, det er jo FASTER jeg er %) Syntes også bedst om, at børn ikke giver fysisk igen, men inden sproget er udviklet er fysikken altså det sprog der virker bedst….men bare rolig, hun skal jo ikke på bokse-kursus %)))) Hun skal bare lære at finde sine grænser – tror hun finder dem frem snarligt, faktisk at de allerede er dannet, hvis vi skal dømme ud fra hendes reaktion over for den lille dreng…%) Uanset, så er det bare en af de dårligere sider ved forældreskabet – vi skal lære at klare at børnene lærer af livet – ØV!! Kys til Jer alle 3 fra FASTER Jane %)

  3. Åh, hvad de små pus ikke skal igennem.

    Her til morgen afleverede jeg Arthur (lidt sent) på en stue med lutter grædende børn. Jeg var lige ved at tage ham med igen, men tænkte 1) de falder nok til ro igen og 2) måske (men også kun måske) er det lærerigt nok ift. at udvikle empati og omsorg, for han lignede en der havde lyst til at give dem alle sammen en sut.

    Men stakkels pædagoger altså! Og stakkels små pus, som savner deres forældre/er trætte eller hvad det nu var …..

    Håber Irma har haft en god dag i dag og så er det bare hjem og hygge igennem i weekenden.

    • Jeg synes empati-tanken er fin, og sikkert også rigtig hvis Arthur har en god dag. Håber det går rigtig godt med ham i jeres vuggestue!
      Og ja, jeg sidder og arbejder herhjemme og er klar til at springe ned og hente hende hvis de ringer, men ingen lyd er gode nyheder – og der er fødselsdag og kage dernede i dag. Det håber jeg letter stemningen og humøret 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s