Og hvad skete der så?

Jeg vil lige følge op på reaktionerne af den dårlige dag i vuggestuen i torsdags. Fuldstændig ligesom pædagogen forudsagde var Irma stort set umulig at putte, og havde også en helt vildt urolig nat. Jeg forsøgte på et tidspunkt at lægge mig ind på sofaen med hende, hvilket resulterede i at hverken Irma eller jeg sov – hvad prøver man dog ikke der midt om natten i ren desperation! Men på besynderlig vis fik hun tilsyneladende nok søvn til at have en god fredag i vuggestuen. Jeg afleverede om morgenen – under ret store protester! DET gad hun på ingen måde. Men eftersom dagen lidt senere bød på fødselsdagssang og kage, var det en meget glad lille pige, jeg kunne hente om eftermiddagen. Jeg takker igen for børns skønne evne til at glemme og tilgive 🙂

Og selvom hun var 2 timer om at blive lagt fredag aften, sov hun sødt hele natten. Det tror vi i hvert fald… vi, faren og jeg, har i hvert fald sovet TUNGT hele natten 😉

Ellers har weekenden budt på mormor og morfar-visit, Irma og jeg endte faktisk med at være derude et helt døgn. Et døgn med Irma der roder i mine forældres køkkenskuffer, og som griner højt hver gang jeg siger nej til hende – Jeg er den fødte opdrager…hrm hrm… Og min far og jeg var i går ude og købe et nyt (brugt) medlem af vognparken. Jeg havde ellers satset på at vi kunne leve med barnevogn og cykelanhænger alene, men vi kommer simpelthen ikke udenom den klapvogn. Så nu er den indkøbt, med kørepose, regnslag og alt. Det er ikke sådan en, der kan pakkes sammen til ingenting, men til gengæld har den kurv under, 3 hjul (virkelig nem at manøvrere rundt med!) og kan vendes rundt så Irma både kan køre forlæns og baglæns – det sidste virker smart, men jeg må indrømme at jeg ikke helt har gennemskuet hvornår man bruger det…måske bliver jeg klogere??… Irma får lige lov at blive i barnevognen lidt endnu, synes ligesom ikke temperaturerne er nået klapvognshøjder endnu – og heldigvis kan vi få lov til at lade klapvognen stå ude ved mine forældre indtil vi laver byttet – vi kan simpelthen ikke tillade os at kapre mere plads i cykelkælderen!

Jeg skrev for et stykke tid siden, at Irma er begyndt at vinke, det er i høj grad tiltaget! Jeg er dog ikke helt sikker på, at hun ved hvorfor man vinker… Hun har ikke kodet det sammen med farvel endnu i hvert fald! I lørdags da vi skulle sige farvel til faren, stod han længe og vinkede til hende, uden reaktion. Og først 50 meter længere nede ad gaden, begynder hun at vinke – ganske spontant. Hvilket resulterede i, at en anden mand, der går i nærheden begynder at vinke til hende. Han fik et meget langt og undrende blik “Hvad i alverden laver du?” stod der skrevet henover panden på hende. Jeg opgav at forklare og sendte manden et smil i stedet 🙂

 

Reklamer

9 thoughts on “Og hvad skete der så?

  1. Nååååårh, det var godt, hun blev glad igen.

    En lille kommentar ang. klapvognens retning; Du skriver, at du ikke helt har gennemskuet, hvornår man skal lade hende køre baglæns – dét kan jeg godt fortælle dig: Hver gang, indtil hun bliver meget større. Det er nemlig rigtig, rigtig godt for hende, at hun kan se dig (eller John eller hvem det nu er der kører med hende), når I er ude i den store Verden.

    Mere her: http://www.sundhedsplejersken.dk/Born/Artikler-om-born2/Kontakt-og-samvar2/Test/

    Kh,
    Tue

  2. Hvor er det et fantastisk skønt billede!! Og Isak griner også højlydt hver gang jeg siger nej, og så bliver det jo bare sjovt at fortsætte (for os begge…). Lige med undtagelse af når jeg virkelig mener det, så kigger han helt forvirret på mig, stivner, og begynder at stortude…. hrm hrm…!!! 😉

    • hehe, det er det samme hos os. Dog ikke grædende Irma, men undrende… Det kommer da til at blive virkelig nemt… 😉

  3. Vendbar klapvogn er også smart, når solen er skarp. Så vender man bare styret i stedet for at gå og trække klapvognen.

  4. @Tue: Det er åbenbart fordi jeg er så ego at jeg ikke kan forestille mig, at min datter vil kigge på ANDET end mig…hahaha. Du har jo ret, hun bliver jo mere og mere nysgerrig på verdenen.

    @Janet: Og ja, det lyder da rigtig smart – bortset fra at det på denne vogn altså er kassen der skal vendes, ikke bare et håndtag, der skal justeres…desværre 🙂

    • Nejnej, Marie, omvendt! Jeg siger jo netop, at hun skal vende, så hun kan se dig. Når hun er så lille, er Verden alt for stor og overvældende, og en klapvognstur er så fuld af indtryk, så det godt kan være lidt skræmmende, hvis man ikke lige kan se MOR midt i det hele.

      • Åh, hvor kan man dog misforstå hinanden på skrift! Jeg er helt med på hvad du siger Tue, enig og med.

  5. Jeps søde…det er MEGET vigtigt for Irma, at kunne opnå mest muligt visuel kontakt med sine forældre så længe hun er så lille…jeg tror faktisk først vi vendte Marcus og Simone om omkring de 3 år..og vi har jo altså kun brugt klapvognen i forbindelse med udflugter, hvor der virkelig skete noget omkring dem (læs Tivoli el. Legoland el. “gågade-tur”)…! SÅ altså hold øjenkontakt med hende så længe i overhovedet har mulighed for det %))) Og til lykke med vognen iøvrigt – godt valg med en trehjuler!!

    • Det er hermed noteret. Vi har jo en cykelanhænger, som, når vi bruger den som gåvogn, vender “den forkerte vej”. Og vi synes begge det føles meget forkert at vi ikke har den nære kontakt med Irma, som vi er vant til fra barnevognen. Og der er jo noget med den der mavefornemmelse ift. ens børn, den går man sjældent galt med 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s