Velkommen til et nyt segment!!

Da vi vendte hjem til lejligheden med lille 2-dage gamle Irma, følte vi os mildest talt som forandrede mennesker. Det er afgjort den mest skelsættende oplevelse i vores liv: at blive forældre. Både på hospitalet og fra verdens sødeste sundhedsplejerske (som vi er så heldige at have fået tildelt!) har vi fået et hav af pjecer, udgivelser fra Sundhedsstyrelsen, reklamer, bud om børneklub-medlemslaber – alt sammen information, som man som førstegangsforældre pligtskyldigt læser. Okay, herhjemme var det nok kun den ene forælder, der opfattede det som pligtlæsning…men stadig!! Mange af tingene var uden tvivl nyttig viden, men jeg synes at et bestemt notat manglede – det med segmentskiftet!

Jeg sidder oftere og oftere og er ved at sprænge i luften over naboer, genboer, overboer og underboer, hvor INGEN af dem er i samme nye segment som os. De er alle stadig på feststadiet: uden børn, soven længe, røg i hjemmet og HØJ musik på alle tidspunkter af døgnet.

Jeg er sådan set ikke misundelig, seriøst!! Har jo været der og har ingen intentioner om at bevæge mig tilbage. Jeg er stadig en festabe og en dansetosse, så jeg er heller ikke ligefrem bange for at blive kedelig og gammel lige med det samme…

Men derfor kan det stadig godt være lidt af et chok at opdage, at vi er landet lige lukt i segmentet for madplaner og ugentlige indkøb, for dem der har Byggemand bob-temaet på hjernen flere dage i træk, dem der laver flere statusupdates om deres børn end deres eget liv, og for dem der i frokostpausen opdager at de har snot på skulderen… Der er selvfølgelig mange andre skønne karaktertræk ved denne gruppe, men ville sgu ærligt talt gerne have haft en heads up!!

Reklamer

4 thoughts on “Velkommen til et nyt segment!!

  1. Jo det er mærkeligt, når man opdager at ens fokus i livet HAR flyttet sig. Væk fra cafebesøgene og shoppeture. Tøjindkøbene blev pludselig til den lille og til min forskrækkelse fandt jeg ud af, at jeg syntes det var sjovere at købe tøj til ungerne end til mig selv? Bye bye selvforkælelse:-/
    Jeg havde også en periode med madplaner. De er nu heller ikke så tosset, for det ER billigere at få brugt alle grøntsagerne – end at smide 1/3 del ud… Jeg elsker også spontanitet og det at kunne åbne fryseren og sige – ”Hmm, hvad vil jeg have i dag?” Og ja så støder to indre behov sammen… Indtil nu er det oftest spontaniteten der har vundet :-D. Jo jeg kan stadig huske diverse introer til børneudsendelser… Fx Rasmus Klump. Selv sovesangen kan jeg stadig :-D.
    Jeg ved ikke om jeg decideret savner livet uden børn – jo og nej… Jeg elsker at være mor og jeg elsker mine tre drenge højt. Jeg elsker deres smil og deres livsglæde. (Fire med den store skønne dreng også.) Jeg vil ikke bytte med et liv uden min kernefamilie.
    Da drengene var helt små, var der dage, hvor jeg næsten har glemt hvem jeg selv var – før jeg blev mor. Jeg kan huske at jeg i en periode synes det var svært at finde den nye identitet. Den anden Mette, der er HELT voksen. Jeg tror det tager tid at skifte ham og det tager tid at erkende, at det er det der er sket.
    Jeg kan huske jeg engang for mange år siden så et fødselsdagskort – en reproduktion af Piet Hein. Han havde tegnet årene op med små streger. I de første ti år var der lang afstand mellem stregerne og jo ældre man blev, des tættere er stregerne sat. Lige pludselig – uden varsel nærmest – kan man mærke at man er en af dem, hvor årene bare suser forbi…
    Så husk at leve i nuet – uden der går for megen ”mindfullness” i den og sidder og tygger på en enkelt rosin i et kvarter ;-D.
    Knus Mette

    • Jeg synes sgu det er flot at du har plads til spontanitet i din hverdag Mette, med 4 gutter i hjemmet kan det umuligt være helt nemt.
      Og det med nuet, bevarer jeg som en konstant reminder, tak!! 🙂

  2. Jamen, er det ikke bare rammende. Ser dit indlæg og billedet af jeres skønne Irma og kommer så i tanke om at det da også er længe siden, jeg har lagt vejen forbi Huign & Mugins hjemmeside (pga. Irmas dragt). Altså!

    • hehe, det er også en af mine favoritdragter til hende. Jeg køber dog primært det mærke via mammashop.se – de har ret tit udsalg!

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s