Blogsjufteri

Kan man mon dømmes for det? Må i hvert fald hellere skrive lidt inden wordpress skriver til mig og lukker bloggen pga. inaktivitet… Der er bare intet overskud i de her dage – jeg er så DØDTRÆT af kulde, at jeg bare har lyst til at begrave mig under dynen og vågne op når termometeret igen nærmer sig 10 grader, så hver aften når Irma er puttet er jeg sådan set klar til at gå i seng også… Ikke just den mest inspirerende hustru man kan forestille sig… Prøver lige at oppe mig – og blogger fra sofaen mens manden ser fodbold 🙂

Det har ellers været en afsindig uge: Vi var på Noma i torsdags, og det er uden tvivl DEN største restaurantoplevelse jeg nogensinde har haft. Min søster var så god at tage billeder af hele oplevelsen, og der er frit slag for dem, der vil kigge med! (I øvrigt ret sjovt at nævne en restaurant og så bare vide, at ALLE ved hvilken jeg taler om…) Hele aftenen emmede af forkælelse og professionel opmærksomhed fra personalet, og vi havde nogle madoplevelser, som jeg for det første aldrig havde drømt om rent smagsmæssigt, og for det andet aldrig ville kunne producere noget lignende selv.

Men nok om mad og udemors-udskejelser, for jeg har simpelthen fået en datter, der nu har regnet Lego ud, og er begyndt at sætte ting i små systemer. Vi har for lang tid siden overdraget en skuffe i køkkenet til Irma (den med alle plasticbøtterne) og det er hun ret glad for. For tiden er det især de små muffinsforme, der optager hende: Hun sætter dem i orden, om og om igen. Hun kan sidde helt koncentreret og stille i over 10 minutter og sætte formene op på række og samle dem i en fin stak (hvem sagde bibliotekar-barn…) Her til aften havde hun gang i en anden skuffe, den med konserves (vi har KUN skuffer i vores køkken), og da hun begyndte at tage alle dåser op af skuffen, stille dem på række og så blive gal over at hun ikke kunne stille dem pænt op i skuffen igen, vidste jeg den var gal: To bibliotekarer = barn med system-OCD og i vores tilfælde, også en kort lunte… great…

Og ikke nok med de motoriske systemer, der er tilmed også begyndt at komme små ord ud af den lille fis. Nu siger hun MUUUH når hun peger på en ko (nogle gange…), siger hej-hej når hun vinker, og siger mam-mam-mam når hun vil have mere at spise. Der er også både et far og et mor på vej, og ikke mindst et hallo, hver gang hun render omkring med sin lille telefon. Forventer en lille speed-snakker any day now 🙂

Reklamer

6 thoughts on “Blogsjufteri

  1. Det er da federe end Olivia, der bare altid efterlod sig bunker af rod – det gør hun så stadig 😦
    Sjovt med sproget, det er altså en helt ny verden der åbner sig!

  2. Jeg synes, det er flot, du har overskud til at skrive på bloggen, også selv om sengen kalder tidligere og tidligere 🙂
    Selvom I ser Irma’s udvikling hver eneste dag, så må det stadig vække forbløffelse over, hvor stærkt det går.
    Så må du se, hvornår de næste ord bliver “NEJ!”, “VIL IKKE!”, etc. 😉

    • Jeg er konstant forbløffet, og synes det er vildt sjovt at vi kan se små udviklingstrin stort set dagligt. Og du har nok ret, Nina – tror ikke det går længe før “nej” kommer på banen…;-)

  3. Okay, jeg fik det så til at lyde som om vi har et lille ordensmenneske, det var vist fejlagtigt… 😉

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s