Tilgivelse, måske…

I sidste uge var de temmelig hårdt ramt af sygdom i vuggestuen, ikke bare blandt børnene, men også blandt pædagogerne. Og Irmas yndlings-Lars var syg hele ugen! Da han så var tilbage i dag, var Irma over en time om at komme hen til ham – når han kaldte på hende fik han bare et fornærmet blik og en lille pige der trodsigt gik den modsatte vej. Tal da lige om at være tøsefornærmet! Det var heldigt de skulle have boller i karry til frokost, ellers var hun da sikkert ikke blevet god igen. Men intet siger “beklager jeg har været syg og ikke har leget med dig i hvad der føles som 100 år” som farsboller med sovs og ris 🙂

Han er skam ikke den første hun er blevet sur på. I sidste uge var det Yasmina det gik ud over. Kutymen er, at når klokken rammer 16, så samler de alle de endnu ikke hentede børn på 1.sal, og så er der for det meste en af de faste pædagoger fra hver stue tilbage til at kigge efter børnene. Men som sagt var de sygdomsramt i sidste uge, så Irma blev fulgt nedenunder, og Yasmina vinkede farvel og gik op for at tage tøj på og gå hjem. Irma var ikke tilfreds med at blive ladt alene hos “fremmede” pædagoger (langt de fleste har hun mødt adskillige gange)! Da faren så kommer og henter Irma cirka 2 minutter senere, går de op og henter hendes flyverdragt, og hvem møder de? Yasmina selvfølgelig. Og Irma sender hende det ondeste blik hun kan byde – og hun er efterhånden i god træning… Og dagen efter var hun STADIG sur på den stakkels pædagog. Sikke et temperament!

Jeg tror vist jeg på et tidspunkt skrev om børns evne til at blive hurtigt gode igen… ja, det kan jeg da godt glemme her. Velkommen til børnenes svar på elefanten: Pigen med superhukommelse og talent for at bære nag!

Og nu sidder jeg så lige og bladrer i min blog og læser, at jeg har skrevet temmelig meget om en sur datter i denne måned, det går sgu da ikke! Hun er altså også glad – faktisk for det meste!! Hun kan næsten sige gyng-gang, og det gør hun gerne med stor entusiasme indtil vi sidder på gyngen og hun bare koncentrerer sig helt vildt om at holde fast. Og hun kan tælle til 3 (i hvert fald så mor og far kan forstå det…), for det gør jeg altid inden vi slår koldbøtter i stuen. Så hun kommer løbende imod mig, storsmilende og siger “eeeenn, tooo, teee”, og så skal vi slå koldbøtter. Herligt 🙂

 

Reklamer

Kedsomhed

Intelligente mennesker keder sig aldrig… hvor mange gange har jeg ikke hørt det, når jeg som barn slukøret gik hen til mine forældre og næsten gabte sætningen: “Jeg keeeeeeder mig”. Lidt senere i livet blev det til, at det var sundt at kede sig, sådan at lade sig selv lave ingenting, kigge ud af vinduet eller lægge kabale lige lidt for længe… Men lige meget om det er dumt eller korrekt, så synes jeg bare det er pisseirriterende at kede sig. For i mit univers bliver kedsomhed til ugidelighed, og så er der jo intet der er godt nok. Så kan der komme nok så mange gode forslag om gode film der skal ses, bøger der skal læses, telefonsamtaler der skal føres uden at gejsten stikker sit skønne ansigt frem…

Målet må være at lære, enten at nive kedsomheden i måsen inden den kommer snigende (kommer til at tænke på en fantastisk billedbog af Flemming Quist Møller: Olga og Kedsomheden. Om en lille pige der keder sig og derfor opfinder alle mulige gode og grumme væsner. Kan stadig fås på biblioteket :-)) eller at tvinge mig selv til at hive mig ud af kedsomhedens suppedas, inden jeg begynder at trække andre med indenfor!!

Og det mest tossede er jo, at jeg ofte har masser at tage mig til, men jeg gider ligesom ikke, eller også har jeg glemt at låne den ene bog jeg virkelig har lyst til at kaste mig over, eller noget helt fjerde. Her til aften var udslagsgiveren at jeg jo lige som alle andre har hentet Angry Birds på Iphonen, men så var det jeg stødte på en bane, der bare ikke ville lykkes for mig. Jeg har lært at alle (ALLE!!!) banerne har instruktionsvideoer på youtube. Men selvom jeg fandt den rette video kunne jeg stadig ikke få banen til at lykkes. Og nu er jeg jo tilfældigvis gift med sådan en, der har computerspil i blodet, og derfor i løbet af ingen tid kan gennemføre alle slags spil, så jeg rakte telefonen til manden, og han løste banen på under 1 minut… Taknemmelig? nej, demotiveret? JASGUDA! Ikke mere angry birds lige nu. Kernen er, at jeg jo i virkeligheden begynder at kede mig når jeg har prøvet at gennemføre en bane 5 gange uden held. Videre i teksten, kom nu!…

Og jeg må da virkelig erkende at jeg havde regnet med at den der kedsomhed blev lagt på hylden i det sekund vi fik et barn. Og der er da heller ikke mange kedsommelige stunder når Irma er vågen… Men når barnet sover, og det gør hun jo faktisk, så begynder det jo at stille krav til de voksne… Og hvis jeg ikke skal tage de der 8-9 kilo på igen som jeg lige har tabt, så skal jeg altså hverken kaste mig over den hjemmelavede slik eller den avancerede bagning! Nye hobbyideer modtages gerne (men inden jeg åbner for sluserne (…) så vil jeg lige indskyde at jeg har prøvet med alverdens spil, virkelig mange forskellige slags!, og interessen daler meget hurtigt! Det eneste vedvarende er faktisk puslespil, men det går bare ikke med Irma-langfinger…)

Om at tælle

Nusj hvor har jeg talt mange gange til 10 de sidste par dage. Har periodisk haft den sureste datter, der kan gå på to ben! Og ikke sur som “nu sætter jeg mig lige hen i hjørnet og skumler”, men sur på den der “nu piver og græder jeg hele tiden mens jeg kun vil læse en anden bog end den vi læser, og synge en anden sang end den vi synger-måden”. 1-2-3-4….

Der er jo ingen tvivl om at jeg elsker at være sammen med Irma, derfor føles det også bare SÅ ubehageligt, når lysten til at lege med hende erstattes af sur-pligt-følelsen, fordi hun bare er muggen. Ydermere har hun sovet topdårligt de sidste nætter, været helt utrøstelig, og har haft intense drømme, der har forskrækket og vækket hende. Så vi er nok også lidt tyndslidte på lunten (kan man sige det??…) Forklaringen må ligge i (håbe, krydse fingre, ønske!!), at sygdommen ikke helt har forladt hende – og at dårligdom, træthed og manglende appetit har ført til olmt lune.

Vi satser på fulddyrket nattesøvn og storspisende datter, fra NU af.

På trods af manglende søvn og sur Irma synes jeg dog faktisk weekenden har vist overraskende meget overskud. Jeg kan i hvert fald løfte sløret for, at der lige nu er (udover uanselige store mængder koffein i systemet,) ren lejlighed, nylakerede negle, færdigstøbt madplan og handlet til hele næste uge. OG vi har været på legeplads! Nu glæder jeg mig til mandens hjemmelavede pizza, en rolig aften i sofaen og så den der nattesøvn vi aftalte :-).

Undskyld!

Irma er syg, igen igen! Hun har feber og svinger mellem at være i totalt hopla, synge sange, grine højt og være superpyller, der kun vil kramme og nærmest sidde inden for trøjen, helt tæt. Heldigvis kunne mormor og morfar træde til, og det bliver nok til endnu en dag med hjemmepasning i morgen. Heldigvis er kram fra morfaren mindst lige så gode som fra mor og far – specielt når vi ikke er hjemme…

Men grunden til undskyldningen kommer her – for til al sygdom kommer en optakt. Og det var i Irmas tilfælde allerede tirsdag eftermiddag, hvor hun bare var sur med sur på da jeg hentede hende i vuggestuen. Hun ville IKKE med hjem, IKKE lege på legeplads, IKKE spise, IKKE noget!! Så jeg slæbte min datter op på 2. sal, som den flitsbue hun lignede… hun kaster sig bare bagud når noget ikke stemmer helt overens med hendes ønsker… Hvilket vil sige at jeg allerede lidt over 16 blev vurderet som den onde mor af samtlige gamle damer, der står bag deres gardiner og overvåger gaden, great!

Oppe i lejligheden brugte vi den første time på at kramme, Irma var tilsyneladende i underskud – der blev budt på banan, mælk og lidt brød, Kaj og Andrea på Ramasjang, og mere kram… Manden havde aftenvagt og jeg kunne derfor nyde den skønne ulvetime alene… Mad skulle der også til, og jeg placerede ganske upædagogisk Irma på køkkenbordet, og gik i gang med madlavningen. Men efter at have dyppet sine agurkestænger tilpas mange gange i saltkarret, blev hun altså sat ned på gulvet igen – under STORE protester. Og efter halvanden time med piv, skrål, og generel IKKE-stemning, var jeg nu pludselig moren med den hævede stemme. Og ja, jeg ved sgu da godt det ikke virker en hat, men det føles fuldstændig rigtigt og den eneste mulige ventil: “Sæt dig ned, skat” bliver til “SÆT DIG NU NED FOR FANDEN”… Ja, kønt er det ikke…

Nå, og her var det så den søde dame fra Red Barnet ringede for at bede mig om at sende nogle penge til Japan – eller det formoder jeg hun ville, for hun nåede kun at præsentere sig, før jeg i snerrende tone sagde (læs: stadig i hævet stemmeleje…): NEJTAK og smækkede røret på. Så undskyld dame fra Red Barnet, jeg beklager inderligt. Jeg ved godt du bare passer dit arbejde, og endda i en god tjeneste. Et godt råd: Ring aldrig i ulvetimen…

Søvnunderskud

Og her taler jeg ikke om mig eller manden, men om Irma… Hun kom hjem fra vuggestue i dag og var skiftevis pylret, sur, sulten og overgearet (egentlig ikke noget ualmindeligt her…), men gennemgående var hun bare træt. Nu er det jo ikke første gang hun er træt efter en dag i vuggestuen, og vi har prøvet til mange gange før med at tage en lur på sofaen inden aftensmaden, eller simpelthen bare lægge hende når hun er træt uanset klokkeslet. Men resultatet er stort set altid det samme = Irma sover uroligt, vågner midt om natten, skal trøstes, skiftes eller andet ufedt. Så vi prøvede med ego-tilgangen i dag, den hvor vi holder hende vågen. Først i bad med datteren, så holder hun normalt fest i sit karbad, plasker og leger, og så er hun altid i tophopla når hun er færdig. Nej, den gik ikke – efter tørring sad jeg med meget sur og lettere hysterisk datter, som hverken ville have tøj, ble eller andet på… Så til næste fif på dagsordenen, sang og historielæsning. Det startede meget godt, men lige så snart vi nåede til sidste side i en bog, blev hun stiktosset og stak i et højt hyl…

Så meget for hyggestund..

Irma bliver normalt puttet så hun sover kl. 20, men i aften stod hun så, lidt over 7, grædende og pegede på sin seng… Måske kan hun ikke tale, men lige her forstod vi hende nu ganske tydeligt… slut med ego-forældre, Irma blev puttet. Ti minutter senere sang hun sig selv i søvn.

I det hele taget er hun voldsomt glad for sin seng. Hvor hun tidligere godt har villet sove i arm enten på sofaen eller i vores seng, er det bare helt slut med det nu. Når hun først er puttet, vil hun ikke op igen – slut. Ikke ligefrem det problem jeg hører oftest fra andre forældre…

fødselsdagsrefleksion

Der skal jo være tradition omkring en fødselsdag, og min (som var i går) er blevet meget lig med fridag, et hyggeindslag i byen og god mad om aftenen – som oftest i selskab med mine forældre. I går var ingen undtagelse, og dagen startede med gave fra manden – lad mig sige det sådan: nu er jeg endelig blevet en del af smartphone-verdenen 🙂 Jeg mangler lige det rette sim-kort, som desværre nok først kommer i næste uge, så indtil videre ligger mit kommende favoritlegetøj stadig i vindueskarmen og ser meget fin, men slukket ud… Resten af dagen bød på frokost på Husmanns Vinstue med smørrebrød og øl, og herhjem til middag med fiskemenu (som vi var nødt til at revidere, fordi ingen rent faktisk var sultne…tak til Husmanns for STORE stykker mad…)

Derudover er jeg blevet begavet med de lækreste røde skindhandsker, en meget fin hjemmestrikket halsedisse, lækker ansigtscreme og penge til at købe en plaid til stuen. Meget tilfreds på gavefronten!! 🙂 I dag har jeg inviteret en masse skønne mennesker på boller og lagkage (fordi det bare ER indbegrebet af fødselsdag!), så formiddagen byder på bagning, lidt mere bagning, oprydning (som altid!!) og pyntning af hjemmegjort othellolagkage (aldrig har jeg lavet SÅ meget kagecreme…). Så jeg er lige i gang med at overtale manden til at gå på legeplads med Irma… 🙂

Men når nu indlægget hedder refleksion, så betyder det jo, at jeg hvert år (som traditionen byder) gør status over år og liv, og i år har jeg tænkt over de ting, som er på top 5-listen over ting, som jeg skal give videre til Irma:

  1. Madglæde! Det må være den højeste prioritet. Og det er ikke nødvendigvis noget, der kommer lige med det første, men noget som jeg håber hun tager med sig når hun engang er stor nok til at flytte hjemmefra (okay, den sætning gav mig så akut brystspændinger, godt det ikke ligger lige for med den flytning….!) Men jeg håber hun vil elske at være i køkkenet, nyde at både lave og spise mad.
  2. Evnen til at være en god ven. Det er heller ikke noget jeg var skidegod til mens jeg voksede op, men noget som jeg synes, jeg er kommet efter. Mine forældre gjorde et stort nummer ud af at fortælle om venskaber, og der har altid været et evigt rend af mennesker i vores hjem, og der er da heldigvis noget der har sat sig fast! Det er også noget som Irmas far sætter højt, så jeg forudser mange højtravende taler med løftet pegefinger…
  3. Lære at bruge en toiletbørste. Okay, måske er det ikke lige i samme kaliber som ovenstående, men det er bare så overdrevet klamt når mennesker ikke kan bruge en toiletbørste. Det SKAL læres!
  4. Være positiv – måske kan det læres, måske kan det ikke. Men når jeg kigger på min lille glade trold, så tror jeg ikke denne pind bliver det helt store problem 🙂
  5. Fjern altid ALTID klistermærket fra nye sko! Det ser bare så åndsvagt ud, og det kan ødelægge de lækreste stiletter.

Og hermed har jeg ridset de fem ALLER-vigtigste livslærdomme op…. eller 🙂

Ville ønske der var othellolagkage nok til alle, der læser med i dag – det er næsten en skam at alle ikke skal smage. God weekend!!

10 x bonus!!

Så gik der hul. For første gang har Irma simpelthen skidt sin hud i laser… Vi talte sammen, og vi har skiftet 10 bonusbleer i dag – hendes stakkels numse og mave er helt i stykker. Så nu er hun puttet iført stykker af kogt stofble og godt med creme. Og så håber vi at aftenens kartoffelmos bliver lidt længere indenbords… Vi ved slet ikke hvad der har sat maven SÅ meget i gang, men min mor mener at kunne huske, at jeg også havde mavevrøvl når der var tænder på vej. Og Irma har helt sikkert ondt for tænder – vi har kæmpet med tandbørsten længe nu, men i de sidste dage er det blevet helt vanvittigt, hun nægter at tage den ind i munden, sidder bare med lukket mund, ryster på hovedet og græder – det er sgu da hjerteskærende.

Hun er i øvrigt blevet den store nejsiger, udover ‘hov’ og ‘hejhej’ er ‘nej’ det første rene ord hun er kommet med. Og det bliver understøttet af kraftig rysten på hovedet og stort grin. ‘Vil du have mere havregrød?’ udløser et stort smil, et kraftigt nej og et greb efter skeen… Ord og forståelse følges ikke helt ad 🙂

Nu sidder vi her lørdag aften, deler en flaske rødvin og planlægger menu for næste weekend – jeg har fødselsdag og har inviteret folk både fredag og lørdag, det bliver mægtigt. Indtil videre har jeg tre kogebøger åbne, har googlet op til flere opskrifter mens manden, ved hans computer, er i gang med at planlægge vinmenu – nyder hjemmelørdagen i fulde drag 🙂

Fastelavnsdag

Jeg hygger mig lidt over at fastelavn stadig slår Halloween med længder! Jeg synes der er noget sjovt ved at der er forskellige traditioner på hver deres side af kloden, og at alle ikke nødvendigvis behøver fejre det samme. Alene opfindelsen af fastelavnsboller gør, at denne højtid er så gennembragende fantastisk! Og skønt at komme ned og se, at en af Irmas pædagoger også har klædt sig ud, som kæmpebaby no less – i sparkedragt, sutteklud og rottehaler, hun var virkelig fin.

Da manden havde afleveret Irma, i hendes meget fine strutskørt (men jeg må dog indrømme, at der måske nok ikke var lagt så meget sjæl i den udklædning…), fik jeg en sms: De andre børn er klædt MEGET ud! Det var ordene…

Og ganske rigtigt, da jeg hentede Irma, blev jeg mødt af en ninja turtle, en løve, en kat, et par feer og en ordentlig bunke prinsesser – og Irma havde ikke længere matchende body på, fordi den lille trold havde gennemskidt sit tøj, en halv time efter jeg havde givet hende det på…sådan min skat 🙂 Så det lilla skørt var nu sat sammen med en sort/grå/rød body, lyserød-stribede strømpebukser og en pink hagesmæk – farvekoordination for alle pengene… Til gengæld fortalte pædagogerne at Irma havde danset og poseret foran spejlet og havde flere gange bare stået og kigget på nederdelen, så helt tabt var det ikke.

Næste år bliver det nok lidt mere gennemført…måske…

 

Prinsesse for en dag

Så er det snart fastelavn, og det skal fejres i morgen i Irmas vuggestue. Irma går på en såkaldt flexstue med både store og små børn, og i morgen deler de så børnene op så de små nøjes med leg og fastelavnsboller, og de store får lov til at slå ‘katten af posen’ som det hedder 🙂

Irma skal være pseudoprinsesse… Jeg kan jo ikke få lov til at komme noget om hovedet på hende, ikke noget som skal blive der i hvert fald. Og med de kampe vi har derhjemme med tandbørstningen, så vil jeg ikke engang forsøge at give hende noget sminke på – synes på en måde også det ville være synd.
Men prinsessen får et lille strutskørte på, og så er hun udklædt – prinsesse med ble, body, sutsko og hagesmæk… Hun blir vildt smart!!