fødselsdagsrefleksion

Der skal jo være tradition omkring en fødselsdag, og min (som var i går) er blevet meget lig med fridag, et hyggeindslag i byen og god mad om aftenen – som oftest i selskab med mine forældre. I går var ingen undtagelse, og dagen startede med gave fra manden – lad mig sige det sådan: nu er jeg endelig blevet en del af smartphone-verdenen 🙂 Jeg mangler lige det rette sim-kort, som desværre nok først kommer i næste uge, så indtil videre ligger mit kommende favoritlegetøj stadig i vindueskarmen og ser meget fin, men slukket ud… Resten af dagen bød på frokost på Husmanns Vinstue med smørrebrød og øl, og herhjem til middag med fiskemenu (som vi var nødt til at revidere, fordi ingen rent faktisk var sultne…tak til Husmanns for STORE stykker mad…)

Derudover er jeg blevet begavet med de lækreste røde skindhandsker, en meget fin hjemmestrikket halsedisse, lækker ansigtscreme og penge til at købe en plaid til stuen. Meget tilfreds på gavefronten!! 🙂 I dag har jeg inviteret en masse skønne mennesker på boller og lagkage (fordi det bare ER indbegrebet af fødselsdag!), så formiddagen byder på bagning, lidt mere bagning, oprydning (som altid!!) og pyntning af hjemmegjort othellolagkage (aldrig har jeg lavet SÅ meget kagecreme…). Så jeg er lige i gang med at overtale manden til at gå på legeplads med Irma… 🙂

Men når nu indlægget hedder refleksion, så betyder det jo, at jeg hvert år (som traditionen byder) gør status over år og liv, og i år har jeg tænkt over de ting, som er på top 5-listen over ting, som jeg skal give videre til Irma:

  1. Madglæde! Det må være den højeste prioritet. Og det er ikke nødvendigvis noget, der kommer lige med det første, men noget som jeg håber hun tager med sig når hun engang er stor nok til at flytte hjemmefra (okay, den sætning gav mig så akut brystspændinger, godt det ikke ligger lige for med den flytning….!) Men jeg håber hun vil elske at være i køkkenet, nyde at både lave og spise mad.
  2. Evnen til at være en god ven. Det er heller ikke noget jeg var skidegod til mens jeg voksede op, men noget som jeg synes, jeg er kommet efter. Mine forældre gjorde et stort nummer ud af at fortælle om venskaber, og der har altid været et evigt rend af mennesker i vores hjem, og der er da heldigvis noget der har sat sig fast! Det er også noget som Irmas far sætter højt, så jeg forudser mange højtravende taler med løftet pegefinger…
  3. Lære at bruge en toiletbørste. Okay, måske er det ikke lige i samme kaliber som ovenstående, men det er bare så overdrevet klamt når mennesker ikke kan bruge en toiletbørste. Det SKAL læres!
  4. Være positiv – måske kan det læres, måske kan det ikke. Men når jeg kigger på min lille glade trold, så tror jeg ikke denne pind bliver det helt store problem 🙂
  5. Fjern altid ALTID klistermærket fra nye sko! Det ser bare så åndsvagt ud, og det kan ødelægge de lækreste stiletter.

Og hermed har jeg ridset de fem ALLER-vigtigste livslærdomme op…. eller 🙂

Ville ønske der var othellolagkage nok til alle, der læser med i dag – det er næsten en skam at alle ikke skal smage. God weekend!!

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s