Søvnunderskud

Og her taler jeg ikke om mig eller manden, men om Irma… Hun kom hjem fra vuggestue i dag og var skiftevis pylret, sur, sulten og overgearet (egentlig ikke noget ualmindeligt her…), men gennemgående var hun bare træt. Nu er det jo ikke første gang hun er træt efter en dag i vuggestuen, og vi har prøvet til mange gange før med at tage en lur på sofaen inden aftensmaden, eller simpelthen bare lægge hende når hun er træt uanset klokkeslet. Men resultatet er stort set altid det samme = Irma sover uroligt, vågner midt om natten, skal trøstes, skiftes eller andet ufedt. Så vi prøvede med ego-tilgangen i dag, den hvor vi holder hende vågen. Først i bad med datteren, så holder hun normalt fest i sit karbad, plasker og leger, og så er hun altid i tophopla når hun er færdig. Nej, den gik ikke – efter tørring sad jeg med meget sur og lettere hysterisk datter, som hverken ville have tøj, ble eller andet på… Så til næste fif på dagsordenen, sang og historielæsning. Det startede meget godt, men lige så snart vi nåede til sidste side i en bog, blev hun stiktosset og stak i et højt hyl…

Så meget for hyggestund..

Irma bliver normalt puttet så hun sover kl. 20, men i aften stod hun så, lidt over 7, grædende og pegede på sin seng… Måske kan hun ikke tale, men lige her forstod vi hende nu ganske tydeligt… slut med ego-forældre, Irma blev puttet. Ti minutter senere sang hun sig selv i søvn.

I det hele taget er hun voldsomt glad for sin seng. Hvor hun tidligere godt har villet sove i arm enten på sofaen eller i vores seng, er det bare helt slut med det nu. Når hun først er puttet, vil hun ikke op igen – slut. Ikke ligefrem det problem jeg hører oftest fra andre forældre…

Reklamer