Undskyld!

Irma er syg, igen igen! Hun har feber og svinger mellem at være i totalt hopla, synge sange, grine højt og være superpyller, der kun vil kramme og nærmest sidde inden for trøjen, helt tæt. Heldigvis kunne mormor og morfar træde til, og det bliver nok til endnu en dag med hjemmepasning i morgen. Heldigvis er kram fra morfaren mindst lige så gode som fra mor og far – specielt når vi ikke er hjemme…

Men grunden til undskyldningen kommer her – for til al sygdom kommer en optakt. Og det var i Irmas tilfælde allerede tirsdag eftermiddag, hvor hun bare var sur med sur på da jeg hentede hende i vuggestuen. Hun ville IKKE med hjem, IKKE lege på legeplads, IKKE spise, IKKE noget!! Så jeg slæbte min datter op på 2. sal, som den flitsbue hun lignede… hun kaster sig bare bagud når noget ikke stemmer helt overens med hendes ønsker… Hvilket vil sige at jeg allerede lidt over 16 blev vurderet som den onde mor af samtlige gamle damer, der står bag deres gardiner og overvåger gaden, great!

Oppe i lejligheden brugte vi den første time på at kramme, Irma var tilsyneladende i underskud – der blev budt på banan, mælk og lidt brød, Kaj og Andrea på Ramasjang, og mere kram… Manden havde aftenvagt og jeg kunne derfor nyde den skønne ulvetime alene… Mad skulle der også til, og jeg placerede ganske upædagogisk Irma på køkkenbordet, og gik i gang med madlavningen. Men efter at have dyppet sine agurkestænger tilpas mange gange i saltkarret, blev hun altså sat ned på gulvet igen – under STORE protester. Og efter halvanden time med piv, skrål, og generel IKKE-stemning, var jeg nu pludselig moren med den hævede stemme. Og ja, jeg ved sgu da godt det ikke virker en hat, men det føles fuldstændig rigtigt og den eneste mulige ventil: “Sæt dig ned, skat” bliver til “SÆT DIG NU NED FOR FANDEN”… Ja, kønt er det ikke…

Nå, og her var det så den søde dame fra Red Barnet ringede for at bede mig om at sende nogle penge til Japan – eller det formoder jeg hun ville, for hun nåede kun at præsentere sig, før jeg i snerrende tone sagde (læs: stadig i hævet stemmeleje…): NEJTAK og smækkede røret på. Så undskyld dame fra Red Barnet, jeg beklager inderligt. Jeg ved godt du bare passer dit arbejde, og endda i en god tjeneste. Et godt råd: Ring aldrig i ulvetimen…

Reklamer

2 thoughts on “Undskyld!

  1. Du er så sød Marie! Prøv med varm havregrød næste gang du er alene med krop umuligt barn. Denne besked er lige så meget til mig selv… som var den SURE mor forleden, fordi der var børn der kun ville spise snacks, og jeg synes da vi skulle ha’ den helt store sunde menu til aftensmad… hvilket resulterede i, at det blev smidt ud og børnene spiste yoghurt med havregryn… suk…

    • Havregrød er ikke altid løsningen – men youghurt med havregryn er ALTID spiseligt (særligt den gode sukkerholdige med banan og pære…
      Og lige præcis det scenarie som du beskriver Sabine: Been there… 😉

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s