Om at tælle

Nusj hvor har jeg talt mange gange til 10 de sidste par dage. Har periodisk haft den sureste datter, der kan gå på to ben! Og ikke sur som “nu sætter jeg mig lige hen i hjørnet og skumler”, men sur på den der “nu piver og græder jeg hele tiden mens jeg kun vil læse en anden bog end den vi læser, og synge en anden sang end den vi synger-måden”. 1-2-3-4….

Der er jo ingen tvivl om at jeg elsker at være sammen med Irma, derfor føles det også bare SÅ ubehageligt, når lysten til at lege med hende erstattes af sur-pligt-følelsen, fordi hun bare er muggen. Ydermere har hun sovet topdårligt de sidste nætter, været helt utrøstelig, og har haft intense drømme, der har forskrækket og vækket hende. Så vi er nok også lidt tyndslidte på lunten (kan man sige det??…) Forklaringen må ligge i (håbe, krydse fingre, ønske!!), at sygdommen ikke helt har forladt hende – og at dårligdom, træthed og manglende appetit har ført til olmt lune.

Vi satser på fulddyrket nattesøvn og storspisende datter, fra NU af.

På trods af manglende søvn og sur Irma synes jeg dog faktisk weekenden har vist overraskende meget overskud. Jeg kan i hvert fald løfte sløret for, at der lige nu er (udover uanselige store mængder koffein i systemet,) ren lejlighed, nylakerede negle, færdigstøbt madplan og handlet til hele næste uge. OG vi har været på legeplads! Nu glæder jeg mig til mandens hjemmelavede pizza, en rolig aften i sofaen og så den der nattesøvn vi aftalte :-).

Reklamer

2 thoughts on “Om at tælle

  1. Kan bare sige har lige været der. Og det mens at Thomsen var i Beijing. Jeg var ved at sælge hende. Alt var bare glat m galt på. HELDIGVIS skulle vi til lille Silles fødselsdag fredag, som jeg var ved at aflyse så sur var hun – og gad ikke rigtigt have monsteret med – men det var som om da hun så hendes body – så forsvandt alt surhed. Og her resten af weekenden har det bare været gode gamle Clara. Så hun var alligevel ikke gået stykker af den 3-dags-feber. Gudsketak og lov. Så nu er jeg også glad igen – det andet der – er lige som bare uudholdeligt. Og så tænk sig tre børn! Jeg flytter hjemmefra!

    Hygge herfra

    • puh, 3 sure løg – det klarer man ikke alene!!
      Og godt at Clara blev sig selv igen, ikke den der sygdoms-surhed, man får jo lyst til at se sende dem udenfor døren…

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s