Kedsomhed

Intelligente mennesker keder sig aldrig… hvor mange gange har jeg ikke hørt det, når jeg som barn slukøret gik hen til mine forældre og næsten gabte sætningen: “Jeg keeeeeeder mig”. Lidt senere i livet blev det til, at det var sundt at kede sig, sådan at lade sig selv lave ingenting, kigge ud af vinduet eller lægge kabale lige lidt for længe… Men lige meget om det er dumt eller korrekt, så synes jeg bare det er pisseirriterende at kede sig. For i mit univers bliver kedsomhed til ugidelighed, og så er der jo intet der er godt nok. Så kan der komme nok så mange gode forslag om gode film der skal ses, bøger der skal læses, telefonsamtaler der skal føres uden at gejsten stikker sit skønne ansigt frem…

Målet må være at lære, enten at nive kedsomheden i måsen inden den kommer snigende (kommer til at tænke på en fantastisk billedbog af Flemming Quist Møller: Olga og Kedsomheden. Om en lille pige der keder sig og derfor opfinder alle mulige gode og grumme væsner. Kan stadig fås på biblioteket :-)) eller at tvinge mig selv til at hive mig ud af kedsomhedens suppedas, inden jeg begynder at trække andre med indenfor!!

Og det mest tossede er jo, at jeg ofte har masser at tage mig til, men jeg gider ligesom ikke, eller også har jeg glemt at låne den ene bog jeg virkelig har lyst til at kaste mig over, eller noget helt fjerde. Her til aften var udslagsgiveren at jeg jo lige som alle andre har hentet Angry Birds på Iphonen, men så var det jeg stødte på en bane, der bare ikke ville lykkes for mig. Jeg har lært at alle (ALLE!!!) banerne har instruktionsvideoer på youtube. Men selvom jeg fandt den rette video kunne jeg stadig ikke få banen til at lykkes. Og nu er jeg jo tilfældigvis gift med sådan en, der har computerspil i blodet, og derfor i løbet af ingen tid kan gennemføre alle slags spil, så jeg rakte telefonen til manden, og han løste banen på under 1 minut… Taknemmelig? nej, demotiveret? JASGUDA! Ikke mere angry birds lige nu. Kernen er, at jeg jo i virkeligheden begynder at kede mig når jeg har prøvet at gennemføre en bane 5 gange uden held. Videre i teksten, kom nu!…

Og jeg må da virkelig erkende at jeg havde regnet med at den der kedsomhed blev lagt på hylden i det sekund vi fik et barn. Og der er da heller ikke mange kedsommelige stunder når Irma er vågen… Men når barnet sover, og det gør hun jo faktisk, så begynder det jo at stille krav til de voksne… Og hvis jeg ikke skal tage de der 8-9 kilo på igen som jeg lige har tabt, så skal jeg altså hverken kaste mig over den hjemmelavede slik eller den avancerede bagning! Nye hobbyideer modtages gerne (men inden jeg åbner for sluserne (…) så vil jeg lige indskyde at jeg har prøvet med alverdens spil, virkelig mange forskellige slags!, og interessen daler meget hurtigt! Det eneste vedvarende er faktisk puslespil, men det går bare ikke med Irma-langfinger…)

Reklamer