Hjemvendt

Postkort fra Ungarn… (som alle andre postkort kommer det sjovt nok først frem når folk forlængst er kommet hjem fra ferie…)

Det har været en skøn uge! For det første fordi vores ud- og hjemrejse gik så problemfrit at jeg nu tror at mandens og min dårlige rejse-karma er slut (forklaring: Vi er ALTID med det tog/fly som er forsinket! Kig på oversigtstavlen og find det ene fly som er forsinket, det er vores! Men ikke mere!!) Vi tog afsted 7.30 lørdag morgen med den tungeste kuffert i verden, pakket klapvogn og weekendseng under armen (ja, den kom med alligevel), og 5 timer senere låste vi os ind i lækker herskabslejlighed midt i Budapest. Og ugen er hastet forbi med lange gåture i storbyen, mange timers hygge og gyngning og legeplads-leg, indtagelse af de mest fantastiske hvidvine (oh yes, hvis jeg kunne, ville jeg tage bad i Tokay – den lækreste og sødeste dessertvin!!), afslapning og generel nydelse af ferie og familietid!

Al min bekymring omkring at rejse med Irma kan nu lægges væk (sagde hun hovent… bare vent til næste gang…) Det gik virkelig smertefrit. Selvfølgelig har hun da fået sine små flip, men ingenting i forhold til almindelig hverdagsulvetime, og når hun så endelig blev gal i skralden, var det jo en fryd at være på tur med toptålmodige bedsteforældre, der kan rumme Irma i alle henseender, og som gider synge sange, fortælle historier og lege med hende på alle tider af døgnet.

Vi har som sagt forsøgt at rejse så meget på Irmas præmisser som overhovedet muligt, men på den anden side har vi jo stadig været på storbyferie – hvilket betyder mange klapvognstimer og ofte frokost og snacks i en fart. Men overordnet set har hun vist hygget sig. Langt det meste af tiden nød hun at blive kørt rundt, hun har sunget sange og snakket som aldrig før – og charmet en hel del ungarere!! Der skal nok komme lidt flere detaljeprægede historier, men lige nu står den på sovetid – vækkeuret ringede 04.30 i morges/nat og eftersom dagen er gået med indkøb, leg, tøjvask og andre praktiske gøremål står sengen nu og råber på mig (satser på at jeg skal læse mindst 7 linjer i min krimi…) Zzzzzz….

Reklamer

Kampen om tandbørsten…

Det er MANGE måneder siden at Irma har syntes at tandbørstning var noget man kunne se frem til. Det er og bliver en kamp! Men for tiden kører vi på distraktionspumperne  – damen har jo temperament, men heldigvis også hukommelse som en si, så hvis man distrakterer hende med noget sjovt, eller finder noget andet legetøj end det Nanna/Emily/Victor/?? leger med, så går det også an… Og vi har fundet ud af at hvis vi spiller en youtube-video for hende, så kan vi få lov at børste hendes tænder i de minutter videoen varer! Måske det ikke er verdens mest pædagogisk korrekte metode (hvad ved jeg!?), men så længe Irma får børstet tænder og vi ikke har med en skrigende flitsbue at gøre, så er alle vist forholdsvist tilfredse…

Men vi finder nogle meget forskellige videoer til hende.. Sammen med faren har Irma set temmelig mange trailers til computerspil, eller guidede ture igennem spil som manden er i gang med. Det viser jeg hende ikke… I starten fandt jeg videoer med børn der griner, og selvom det jo er voldsomt hyggeligt, så er det måske ikke det mest varierende indslag. Så nu er jeg gået over til gamle danske klassikere, musikklip fra Sommer i Tyrol, revysang med Daimi og Dirch og selvfølgelig min absolutte favoritfilm:

Og nu er manden ikke ligefrem fortaler for den gamle danske filmskat, men vi skal jo heller ikke være enig om alt – og Irma synes det er hyggeligt. Hun rocker lidt med, synger lidt og får børstet bisser – alle er glade 🙂

27 kilo lettere!

Jeg er faktisk lidt overrasket over hvor lidt jeg har skrevet om vores hjemme-vægttabs-projekt – det startede trods alt i december, og det går faktisk ret godt (sagde hun stolt). Vi (manden og jeg) besluttede at starte til diætist i december måned – for hvis man kan tabe sig her, så kan man jo tabe sig hele året. Og hold nu kæft, det var en stor tilfredsstillelse da vi stillede os på vægten i begyndelsen af det nye år med lidt færre kilo på kroppen end måneden før 🙂

Og nu, 5 måneder inde, har vi tilsammen smidt 27 kilo! Hvis jeg selv lige skal sige det, er det dælme da en del! Og ja ja, vi kan da hurtigt blive enige om, at de aldrig skulle have været der i første omgang… men hvis hr og fru bagklog lige klapper kaje, så soler jeg mig lige i stoltheden herovre!! Aaaahhh.

Grunden til at det lige bliver i dag I får disse spændende fakta præsenteret, er at jeg har rundet et skarpt hjørne: Jeg vejer nu det samme i dag som jeg gjorde på min bryllupsdag, og det er faktisk en ret fed fornemmelse. Nu skal jeg bare ikke falde i den fælde jeg gjorde dagen efter vores bryllup – der valgte jeg så at placere mig i sofaen med en stor dåse (det SER bare ikke pænt ud på skrift!!) skål med svigermors hjemmebagte småkager og rejste mig først da bøtten var tom… Tror vi snakker op til flere pakker smør pakket pænt ind i sukker, mel, kokos og chokolade…ups.

Men derfor billedet af mig i brudekjole, dejlig dag – og ung og lykkelig ser jeg jo ud 🙂

Nu fortsætter forårsrengøringen – og ja, jeg er hende den onde onde mor, der har valgt at holde fri fra arbejde, men stadig aflevere barnet i vuggestue så jeg kan komme i bund med det hersens rengøring. Til gengæld kan jeg afsløre at jeg var på vuggestuens legeplads i en time i går eftermiddags, fordi Irma ikke ville med hjem…

Bureaukrati og skrankepaver!

Ja, jeg har så oparbejdet en vis harme for mærkeligt indviklede systemer og korrekte medarbejdere, der ikke kan se udover regel-manualen når trætte mødre står med hysteriske (og nu overdriver jeg faktisk temmelig meget) børn på armen. Men på den anden side… så er jo også selv bibliotekar – og dermed i nogen menneskers øjne, den selvsamme skrankepave. Nu har jeg godt nok ikke ekspederet biblioteksbrugere i over 2 år, men alligevel… Så efter jeg forleden forlod Borgerservice med et lidt for højt HRMPF og et “Kors, hvor er det firkantet”, har jeg fortrudt. Big time! UNDSKYLD Borgerservice-dame! Det er jo ikke dig, der er inden i Claus Hjorth Frederiksen, manden der har gjort det surt at være dansker i de sidste 10 år! Og nu ved jeg godt at han ikke er Borgerservice-minister, men han er indbegrebet af en skrankepave og en absurd regel-opfinder i mine øjne, og tilmed en ond en af slagsen! NÅ! Så kunne galden nok blive rettet det rette sted hen! Måske er det noget med at Irma er ved at få flere kindtænder og at nattens 6 timers søvn var et mindre mirakel set i lyset af de forrige nætters ballade, måske er jeg bare træt… Men måske er det også bare noget med at nok er nok.

Jeg er så SKIDE (og jeg må godt bande, det er sgu MIN blog) træt af hvordan tingene kører i det her land. Når mennesker ikke kan få lov til at bo sammen med den de elsker uden at blive tjekket i begge ender og tilmed være nødt til at bosætte sig i Sverige for overhovedet at have en hverdag. Når man i en tid med så meget arbejdsløshed skal være bange for at blive fyret, miste retten til dagpenge OG understøttelse (hvis man tilfældigvis har arvet onkel Torbens lille røde bil eller har en ægtefælle med job). Når der ikke længere er midler til at nyslåede forældre kan blive på fødegangen til der er styr på amningen, så flere og flere spædbørn er underernærede (WTF!!). Når helt almindelige familier har så grumme, racistiske oplevelser, som denne kvinde fortæller om (jeg er stadig dybt rystet). Og når de indfører brugerbetaling på uddannelserne uden at der rigtig er nogen, der gider tage sig af det.

HOLD NU OP!! Det er sgu da utroligt at vi har så meget nok i os selv, at vi ikke gider opføre os ordentligt overfor naboen. Retorikken herhjemme er jo så grim at vi ikke engang selv hører det – at vi ikke engang studser over at der skal indføres særlige restriktioner, der mest af alt får mig til at tænke på jødeforfølgelsen under krigen.

Måske er det nu jeg burde gå tilbage til mit oprindelig indlæg med børneleg og hyggestund – men det må komme i morgen. I dag er jeg bare lidt gal, og det bliver jeg nødt til at dele. Det satte også lige prikken over i’et at Ekstra Bladet har valgt at give Brixtofte økonomisk taletid – godt nok er han regeringskritisk, men jeg associerede til Lomborg da jeg læste det…

Wannebe husejere!

Kom og køb, kom og køb – lejlighed sættes til salg og hus med have søges!! Venter lige et øjeblik (eller efter den planlagte forårsrengøring i påskeferien…) med at lægge billeder af hjemmet op, men efter i dag kan det bare ikke gå stærkt nok. Vi har været hjemme hos mine forældre i eftermiddag, og udover den helt fantastiske forplejning (som altid) så har Irma tonset rundt i haven, leget lidt i sandkassen som var fundet frem i dagens anledning, og bare hygget på græsplænen. Vi andre kunne lege lidt med og nyde solen og kaffen på terrassen!

Vi har i længere tid talt om hvor skønt det kunne være med en have og i dag blev det bare bekræftet! Det er det vi skal. Så på torsdag kommer vurderingsmanden, og så sætter vi rent faktisk boligen til salg. Uh, det er store sager for en tryghedsnarkoman som mig!! Vi har boet her siden 2004 (manden siden ’03), og for to år siden slog vi væggen ned ind til naboen (altså, vi købte ham ud først…). Vi er faktisk stadig glade for at bo her, men når to provinsboere gifter sig og starter familie, så må der hus og have til før den endelig familieidyl sænker sig 😉

Og jeg glæder mig allerede helt vildt til at vi i næste weekend skal lege husejere – vi låner mine forældres hus fordi de selv drager på påskeferie, og så krydser vi ellers alle de mulige fingre for at vejret bliver tilnærmelsesvist så godt som i dag!! Og lige meget hvad, så står den på havevandring, rutsjeture og grovnydning af mange m2!!

 

Novicemor!

For nylig mindede en af Irmas pædagoger mig om hvor afslørende børn kan være – dog primært de talende af slagsen… Hun fortalte lidt om hvor mange børn der, hvis man om mandagen spørger hvad de har lavet i weekenden, svarer “Vi har været  i Amagercentret”. Og for jer der ikke kender stedet, kan jeg afsløre at det lige præcis er alt hvad det lyder til! Og det lyder jo ikke særlig charmerende når ens børn kun kan berette at man har været dernede – ikke noget med en tur i skoven, været på besøg hos bedsterne, været på biblioteket eller noget andet sjovt. Selvom det jo siges at være fra børn man hører sandheden, kan de små pus jo sådan set også glemme at fortælle de andre sjove ting der er sket – så helt sandt behøver det ikke at være…

Okay, hele den lange intro for at fortælle at Irma har haft sin klapvognsdebut i Amagercentret (for jeg har jo været der med hende før, men der var hun så lille at hun sov, dybt begravet i voksi og barnevogn). Damen skulle have forårssko – og det har hun fået. Men sådan noget som at tage en tur i centret for at købe sko kan godt virke som en helt igennem uoverskuelig ting første gang! Det må være noget med, at det SKAL være en lørdag, der presser mig lidt. Og det er jo i virkeligheden noget fis, men det her med at gå derned en dag efter vuggestue ville jeg ikke helt kunne overskue hvis Irma lige pludselig fik et ulvetime-fit.

Hun synes det var sjovt, vi trillede ind igennem svingdørene og allerede her begyndte hun at lyse op (shoppinggenet trænger sig tidligt på…). Og da vi kom om på 1. sal og ind i skobutikken, stod hun længe og kiggede på to store piger der prøvede sko, meget betaget. Så var det tid til fodmåling og prøvning af sko. Og da hun allerede løb afsted i det første par hun fik på, kunne jeg ikke se nogen grund til at prøve flere…

Vi var ude igen efter 20 minutter – ikke nogen dårlig oplevelse og ikke specielt uoverskueligt. Det prøver jeg lige at huske til om 3-4 uger når vi skal shoppe sandaler…

Og så droppede jeg simpelthen planerne om at tage pasbilledet selv. Der ligger en meget hyggelig fotomand meget tæt på hvor vi bor, så det nåede vi lige inden skoshopping. Hun ser godt nok temmelig betuttet ud på billedet, men jeg kan til gengæld sætte kryds ved Rigtig belysning, Begge ører synlige, Åbne øjne, Lukket mund, Sidder selv, Ingen legetøj, Ensfarvet baggrund. Så lever vi med at hun ligner en der er på grådens rand…Tror det handlede om, at manden prøvede at få hende til at kigge på sig ved at vinke med et tøjdyr og sige mærkelige lyde – ville du ikke se betænkelig ud??..

Morgenrutiner

Alle mennesker er jo vanemennesker – nogle absolut mere end andre – men jeg tror simpelthen ikke på det ultimativt spontane menneske! Nogle er til en morgensmøg på sengekanten, nogle til the og sprød avis, nogle til havregrød med den helt rigtige størrelse smørklat og nogle til løbeture og efterfølgende lange bade. Ja ja, jeg har da mødt mennesker, der påstår at de ønsker spontanitet og impulshandlinger over hele linien, men jeg nægter at tro på, at ikke også disse mennesker i virkeligheden bedst kan lide at sove i højre side eller medbringer deres sutsko på forretningsrejser fordi det bare ikke er helt det samme uden. Vanemennesker er hvad vi er!

Også herhjemme. Der er helt faste rutiner. Selvfølgelig fornyer vi, forbedrer og justerer – og alt efter om den ene kan møde sent, arbejder hjemme eller andet der bryder rutinen – så retter vi til. Og for tiden, hvor Irma er inde i en god soverytme (do not jinx this!!) er det fantastisk at vågne tidligt (mig), gå i bad, gøre mig arbejdsklar, samtidig med at jeg kan høre en vågen datter, der leger i sin seng. Og hun skal have tid. Det går ikke at vi drøner ind til hende lige så snart hun er vågnet, hun skal lige lege, lytte til morgenlyde, snakke med bamserne, synge lidt – før hun er klar til godmorgenkram fra mor eller far. I morges var ingen undtagelse, Irma nåede at sidde og lege i mindst et kvarter inden jeg gik ind til hende, hvor jeg blev mødt med verdens største smil og et højt HEJ! Så kan en regnvåd tirsdag ikke starte bedre 🙂

Hvor barnlig er du?

Irma har en absolut favoritbog. Hun har mange, men den vi læser allermest er en sangbog med godnatsange (og det er nu så meget sagt, da jeg fx aldrig har betragtet Hist hvor vejen slår en bugt som en godnatsang…) Hun kan høre de sange igen og igen, og det er altså ikke fordi de bliver sunget med nogen form for skønsang herhjemme – har af samme grund slettet alle potentielle drømme om Irmas deltagelse i X-faktor… Pigen er tydeligvis tonedøv (enten det eller verdens mest rummelige menneske…gæt selv…)

Men lige meget hvor mange gange jeg synger Jeg en gård mig bygge vil, så må jeg HVER gang kigge stift på teksten når jeg når til sidste vers. Og det må simpelthen blive min alderstest nr. 1: Hvor gammel er du? Hvad synger du efter denne sætning: Op af brøndens klare vand... ??

Åh, det er så pokkers barnligt, og det er nok også det jeg synes er så uendeligt sjovt – beklager den platte humor, men var den eneste der havde lyst til vin herhjemme i aften, og flasken var sørme åben… 😉 God lørdag!

Rejselogistik

Vi skal til Budapest i påsken, og vi har lokket mine svigerforældre med. Jeg glæder mig meget til at opleve byen som voksen (var der med mine forældre i sommeren ’92 og husker primært de meget glade ungarere som synes det var superfedt at dansken havde banket tysken i fodbold…). Men allerede her en måned inden vi skal afsted, er jeg så småt begyndt planlægningen… Har naturligvis lånt Budapest-bøger på biblioteket (har dog ikke liiiige fået læst så meget i dem endnu), nej her til aften har jeg brugt tiden ved computeren for at kigge efter den helt rette løsning ift. at rejse med klapvogn. Det er skam en heftig fredagsunderholdning jeg fører mig frem med her!!

Efter en del søgninger, og en næsten-køb-oplevelse af carebag-tasken “Rejsetasken der rummer det hele, men ikke fylder efter brug”, som bliver skældt temmelig meget ud på diverse børnefora, fordi den i virkeligheden ikke passer særlig godt på klapvognen (navnet til trods), er jeg landet på at vi laver en leje-model. Man kan leje nogle Airshells (lyder sgu da også meget sejt) i lufthavnen, og det koster 150 kr for en uge – det kan vi vist godt klare. Og så slipper man ovenikøbet for at have monstrummet stående bagefter. Kun fordele ved den forretning.

Derudover har jeg opdaget af der ikke er nogen børneseng i den lejlighed vi skal bo i Budapest. Og da jeg var i Århus sidste weekend og sov i arm med Irma, og på et tidspunkt i løbet af natten vågnede ved at hun lå over mit hoved (Møffegøj!!!), så kan dette altså ikke stå på i en hel uge – så får ingen af os jo sovet. Og så kan det faktisk være lige meget om vi er på ferie, i udlandet, hvem der har vundet i fodbold eller noget som helst andet, så bliver det slet ikke sjovt.. Så en weekendseng må anskaffes. Lige nu har jeg kig på en i Dragør igennem den blå avis, men læser du med, har en liggende og skal ikke selv på påskeferie, så skriv lige!! 🙂

Og så skal vi lige have lavet pas til Irma – nu har vi også kun talt om det i 4 måneder… Nogle gange er det simpelthen for svært at få tingene gjort. Jeg må også lige indrømme at jeg gik lidt kold på reglerne for sådan et pas, især reglerne for billede…

Så i weekenden SKAL vi have taget billede af Irma som har den rette belysning, med den rette kontrast-baggrundsfarve, uden tøjdyr, uden briller, med de rigtige antal cm mellem kamera og motiv, med to synlige ører, åbne øjne og lukket mund. Piece of cake…