Bureaukrati og skrankepaver!

Ja, jeg har så oparbejdet en vis harme for mærkeligt indviklede systemer og korrekte medarbejdere, der ikke kan se udover regel-manualen når trætte mødre står med hysteriske (og nu overdriver jeg faktisk temmelig meget) børn på armen. Men på den anden side… så er jo også selv bibliotekar – og dermed i nogen menneskers øjne, den selvsamme skrankepave. Nu har jeg godt nok ikke ekspederet biblioteksbrugere i over 2 år, men alligevel… Så efter jeg forleden forlod Borgerservice med et lidt for højt HRMPF og et “Kors, hvor er det firkantet”, har jeg fortrudt. Big time! UNDSKYLD Borgerservice-dame! Det er jo ikke dig, der er inden i Claus Hjorth Frederiksen, manden der har gjort det surt at være dansker i de sidste 10 år! Og nu ved jeg godt at han ikke er Borgerservice-minister, men han er indbegrebet af en skrankepave og en absurd regel-opfinder i mine øjne, og tilmed en ond en af slagsen! NÅ! Så kunne galden nok blive rettet det rette sted hen! Måske er det noget med at Irma er ved at få flere kindtænder og at nattens 6 timers søvn var et mindre mirakel set i lyset af de forrige nætters ballade, måske er jeg bare træt… Men måske er det også bare noget med at nok er nok.

Jeg er så SKIDE (og jeg må godt bande, det er sgu MIN blog) træt af hvordan tingene kører i det her land. Når mennesker ikke kan få lov til at bo sammen med den de elsker uden at blive tjekket i begge ender og tilmed være nødt til at bosætte sig i Sverige for overhovedet at have en hverdag. Når man i en tid med så meget arbejdsløshed skal være bange for at blive fyret, miste retten til dagpenge OG understøttelse (hvis man tilfældigvis har arvet onkel Torbens lille røde bil eller har en ægtefælle med job). Når der ikke længere er midler til at nyslåede forældre kan blive på fødegangen til der er styr på amningen, så flere og flere spædbørn er underernærede (WTF!!). Når helt almindelige familier har så grumme, racistiske oplevelser, som denne kvinde fortæller om (jeg er stadig dybt rystet). Og når de indfører brugerbetaling på uddannelserne uden at der rigtig er nogen, der gider tage sig af det.

HOLD NU OP!! Det er sgu da utroligt at vi har så meget nok i os selv, at vi ikke gider opføre os ordentligt overfor naboen. Retorikken herhjemme er jo så grim at vi ikke engang selv hører det – at vi ikke engang studser over at der skal indføres særlige restriktioner, der mest af alt får mig til at tænke på jødeforfølgelsen under krigen.

Måske er det nu jeg burde gå tilbage til mit oprindelig indlæg med børneleg og hyggestund – men det må komme i morgen. I dag er jeg bare lidt gal, og det bliver jeg nødt til at dele. Det satte også lige prikken over i’et at Ekstra Bladet har valgt at give Brixtofte økonomisk taletid – godt nok er han regeringskritisk, men jeg associerede til Lomborg da jeg læste det…

Reklamer

6 thoughts on “Bureaukrati og skrankepaver!

  1. Tak fordi du sætter ord på mine tanker, det gjorde ondt helt derinde i hjertet, efter at have læst om Samuel og hans mors oplevelse – Hvorfor findes der sådan mennesker???

  2. Godt Marie :-)Stil op – og jeg vil sætte min stemme på dig 🙂

    Nu SKAL det valg altså komme. Enig med dig i at samfundet trænger til luftforandring. Især for at Claus Hjorterne kan komme lidt ud på sidelinien. Er lidt træt af at der er epoxylim på regeringens stole… Det må der være – ellers så havde de vel for hulen da have rejst sig op og erkendt deres egen metaltræthed.

    Jeg har siddet og forsøgt at formulere noget der dækker over det jeg mener om den racistiske historie, som du har sat et link til. Jeg kan ikke finde ord for, hvor flov jeg er over at være af dansk oprindelse, når der er børn og voksne, der oplever sådan noget. Det er så uendeligt dumt og stupidt, det som ham fyren gør. SÅDAN OPFØRER MAN SIG ALTSÅ IKKE. Nogen burde sende den uendeligt uintelligente fyr i bilen på genopdragelseskursus i det offentlige danske system – med 100 Claus Hjorter, der KUN er i besiddelse af EN firkantet regel. Opfør dig ordentligt!

    Og kan vi så få en hyggelig historie – selvom jeg nyder at du kommer op af stolen og frem med dine meninger.

    Knus Mette

    • haha tak for støtten Mette. Stiller nok ikke lige op til noget pt. dog… Og ja, tilbage til de søde historier, coming right up 😉
      Kram til dig!!

  3. Suk, ja. Nu har den her regering vundet 3 valg i streg. Jeg tænkte, det er løgn, da de kom til – starthjælp o.s.v. Jeg tror på en eller anden måde , at de er lykkedes med at skabe en mentalitetsændring. Der bor stadigvæk børn i flygtningelejre i årevis og nu skal flygtninge ikke kunne få tolke når de skal have hjælp i sundhedsvæsnet.Apropos citatet “The only thing necessary for evil to thriumph is for good people to do nothing”, så skulle oppositionen måske træde lidt mere i karakter. Jeg savner politikere som Lykketoft,der kan argumentere supergodt for sine synspunkter. Den her kommentar er vist lidt ude af et sidespor. God weekend

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s