Vent på mor!!…

Så skete det der IKKE måtte ske! Irma faldt i går ned af kældertrappen. Vi var nede i gården og lege, og jeg havde været henne og hænge tøj op uden problemer. Lige pludselig stikker hun af sted og løber hen mod trappen – det er sket før, men som regel bliver hun stående. Så jeg kalder og løber efter: “Vent på mor, Irma, vent på mor”. Men nej… Irma synes jo allerede nu hun er kommet i kan-selv-alderen, og nogle gange bliver man derfor nødt til at snige sig til at hjælpe hende. For fanden jeg nåede hende ikke. Hun faldt 4-5 trin ned, og jeg tror hun tog et skridt, smuttede og trillede ned med hovedet først. Hun fik en hudafskrabning på issen, og en helt vild forskrækkelse. Men gudskelov at der ikke skete mere!

Jeg blev ved med at se det hele for mig i går, og har også drømt om det i nat. Og jeg må bare indse at hun lige nu er ALT for lille til ikke at blive overvåget konstant og hele tiden. Og tror også at manden holdt sig meget i skindet for ikke at komme med belærende fraser (der kom et par stykker i løbet af dagen, men ingenting ift. hvad jeg havde regnet med).

I dag har hun så været helt absurd klodset. Hun er gået ind i dørkarmene mindst 3 gange (og slået øret hver gang!!), fået fingeren i klemme 2 gange, faldet over sine egne ben og dørtrinnene et hav af gange – og det er jo bare herhjemme. Hvad pokker er der så ikke sket nede i vuggestuen??? Så måske har hun ikke bare fået en ridse i hovedet, måske har hun faktisk slået noget løs? Jeg ser straks samtalen med psykologen om 18-20 år: “Ja, jeg havde faktisk potentiale for noget med gymnastik og idræt, indtil min mor lod mig falde ned af en betontrappe. Siden da har jeg været klodset”… Shit altså!

Reklamer

7 thoughts on “Vent på mor!!…

  1. Ingen overreaktion her….
    Børn slår sig, basta!!! Sådan har det altid været, og det bliver det nok ved med (sagde moren, til datteren med evigt asfalteksem)

    • Siger du jeg har hang til drama???? … 😉
      Åh, det er lidt en trøst, men ville da bare lige ønske hun kunne vente bare 2 minutter (læs: år!!) med alt det overmodigheds-fis! Jeg har da ikke nerver til det

  2. Jeg ved godt det ikke hjælper, men vi har allesammen været der. Man kigger væk, og vups! Ungen har hevet armen af led (Bertram), forsvundet med en fremmed (Asbjørn) eller skvattet ned fra legehuset (Emil). Det sker!
    Det er sjældent, de kommer noget til for alvor – men derfor er det ikke sjovt alligevel…

    • Åh altså, av av av! Men du har ret, det lyder ikke traume-forårsagende. Jeg prøver at slappe af – dog håber jeg stadig jeg vågner med super-opmærksomheds-speedy-gonzales-evner i morgen tidlig…

  3. Jeg kan kun istemme – det sker – selvom man gør sig umage.
    Søren er også faldet ned af trappen, da vi boede i Kolding. Christian – nej der er vist ikke sket noget med ham. Nikolaj har fået blå øjne indtil flere gange. Der står 4-1 til institution/skole. (Det er kun sket en gang hjemme)Til gengæld sendte jeg ham engang ud på trampolinen fordi han var så irriterende aktiv! 5 hop senere måtte jeg på skadestue med ham. Den var dog ikke brækket.
    Så ja det er hamreubehageligt, men heldigvis er det sjældent at der sker noget for alvor.
    Knus Mette

    • Åh ja, den trampolin! Den trend har nok forårsaget et hav af skadestuebesøg i de seneste år! Og selvom jeg har gået til det (mine forældre var også MEGET tøvende overfor den tilladelse!), så gyser jeg stadig lidt for når Irma bliver stor nok til hoppesjov… men det hører jo med – må forsøge at være cool overskudsmor, i det mindste bare på overfladen 😉

  4. Min far sendte denne til mig, da jeg havde annonceret min graviditet 😉

    Tankevækkende!!!

    Ifølge dagens lovgivere og
    bureaukrater burde de af os, som var
    børn i 40’erne, 50’erne, 60’erne,
    ja til og med tidligt i 70’erne ikke have
    overlevet.
    Vores børnesenge var malet
    med blybaseret maling.
    Vi havde ingen børnesikring
    på medicinflasker, døre eller skabe,
    og når vi cyklede,
    bar ingen af os hjelm.

    Som børn kørte vi i biler
    uden sikkerhedsseler eller airbags.

    Vi drak vand fra
    haveslangen og ikke af flasker.

    Skræk og rædsel!
    Vi spiste brød med smør,
    drak sodavand med sukker i,
    men blev aldrig overvægtige,
    fordi vi altid var ude at lege.

    Vi delte gerne en sodavand med andre
    og drak af samme flaske –
    uden at nogen rent faktisk døde af det.

    Man brugte timer på at
    bygge sæbekassebiler af ting,
    der var kasseret, og ræsede i fuld fart
    ned ad bakken bare for så at finde ud af,
    at vi havde glemt at sætte
    bremser på.

    Efter nogle ture i grøften
    lærte man at løse problemet.
    Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen
    for at lege ude hele dagen
    og kom først hjem,
    når gadelygterne blev tændt.

    Ingen kunne få fat i os i
    løbet af dagen –
    Ingen havde jo mobiltelefon.

    Utænkeligt!

    Vi havde ingen
    playstations, Nintendo 64 eller X-boxe
    – i det hele taget ingen Tv-spil,
    ikke 99 Tv-kanaler, ingen videofilm, dvd’er,
    cd’er, surround-sound, mobiltelefoner,
    hjemmePC’er eller chatrooms
    på Internettet.

    Vi havde venner!

    Vi gik ud og fandt dem!
    Vi faldt ned fra træer,
    skar os, brækkede arme og ben,
    slog tænder ud.
    Men ingen blev sagsøgt efter disse uheld.
    Det var uheld.
    Ingen andre kunne få skylden
    – kun os selv.

    Husker du uheldene? Vi sloges,
    blev gule og blå og lærte at komme
    os over det.

    Vi fandt på lege med pinde
    og tennisbolde, spiste jord og græs.
    Til trods for advarslerne var det
    ikke mange øjne, der blev stukket ud,
    og græsset voksede ikke inden i os
    resten af vores liv.
    Vi cyklede og gik hjem til hinanden,
    bankede på døren,
    gik lige ind og blandede os i samtalen.

    Nogle elever var ikke så
    kvikke som andre i skolen,
    så de dumpede og måtte gå et år om.
    Frygteligt!

    Denne generation har
    fostret nogle af de bedste problemløsere
    og mest risikovillige
    investorer nogensinde.

    De sidste 50 år har været
    en eksplosion af nyskabelser og nye ideer.

    Vi havde frihed, fiaskoer,
    succes’er og ansvar,
    og vi lærte at forholde os til det alt sammen.
    Og du er en af
    dem.

    Tillykke!!!
    Send denne videre til andre
    som oplevede den store lykke at
    vokse op som barn, før lovgivningsmagten
    og andre myndigheder regulerede
    “vores liv til vores eget bedste?”
    Det gode liv var
    vores.

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s