Stemmeomlægning

Jeg tror næsten det er fysisk umuligt ikke at ændre sit stemmeleje en anelse når man taler med børn – sådan er det i hvert fald for langt de fleste. Men der er nogen det klæder mere end andre… I et sidste stykke tid har jeg lagt mærke til nogle, hvor det har virket småbizart. For det første er det bodybuildertypen, der taler med sådan en helt let og lys stemme at man ikke kan koble stemme og mand sammen. Ham mødte jeg på legepladsen i sidste weekend… I går aftes var jeg nede og hente is til mig og manden, og jeg overhørte en mor tale til sin datter, i sådan en helt skabet tegneserieagtig stemme – den 4-årige datter talte næsten på samme måde, så jeg går ud fra at de lever i en verden hvor den slags symbiose er et must…

Den sidste jeg vil nævne er en kvinde jeg mødte i min gård i går, hun var dernede med sin kæreste, deres søn på 2 år og en dreng de passede. Hun stod i en lang lys blomstret kjole og var højgravid på den lykkelige og smukke måde (læs: ingen elefantben og svedig krop…misundelig?, nej da…). Men da hun kaldte på sin søn, og talte med ham, var det med en lille sød nasal musestemme, der virkede så påtaget, at det ikke var mærkeligt at drengen skruede den selektive hørelse på…

Nu har jo så gået og tænkt en del over det her, og derfor også tænkt over min egen stemme som faktisk godt kan ryge i irriterende-kategorien hos nogle… Og at jeg faktisk kun taler med Irma med min normale voksenstemme når jeg er træt eller begyndende sur… Ups, det prøver jeg lige at arbejde på.