Godnat, min skat

Nogle aftener er det bare SKØNT når barnet sover! Egentlig ikke så pænt at indrømme, men sådan er det vist bare nogle dage… Irma var ellers totalt i hopla da jeg hentede hende i vuggestue i dag – jeg stod lidt på afstand og kiggede på hende mens hun legede ved rutsjebanen sammen med en anden pige. Jeg blev helt stolt da jeg så hvor god hun var til at lege og give plads (vi hører nemlig rigtig meget: MIIIIIIN!!! for tiden…). Hun løb ud til cykelvognen og sang sange hele vejen hjem. Og i det øjeblik vi landede i lejligheden startede KAOS! Hvor pokker kom det fra?? Hun fik en snack og et glas mælk – og der var en far på banen, der gerne ville læse historie, lege, synge… men nej, hysteriet var på ON, og når det sker, er det kun mig der duer. Og nogle gange er det bare helt fint, så tager jeg mig tid til at gøre tingene komplet i Irmas tempo – men i dag sagde lunten nej…Kunne simpelthen ikke finde den rummelige mor frem…

Irma nægtede derefter at spise aftensmad, og hun er stadig ikke nået til den alder hvor vi bare siger “nå, det var sørme ærgerligt” (hvis vi nogensinde kommer til det, det aner jeg faktisk ikke!). For hvis hun ikke spiser, sover hun dårligt, og så er dagen i morgen også ødelagt, altså en komplet loose-loose-løsning. Så vi endte med at lokke brød, et æble, lidt rosiner og en riskiks i hende inden sengetid – men sådan en eftermiddag og aften hvor ulvetimen ikke rigtig slutter før 3 minutter i sengetid, er sgu hårdt!

Vi har gang i en af de uger, hvor vi er hjemme lidt på skift, manden er ude her til aften og arbejder sent flere af de næste dage. Jeg har to dage hvor jeg skal ud og spise – så den rummelige forælder skal virkelig findes frem! Og tror måske det hele står og falder med om vi bliver godkendt til et huslån eller ej… Vi bliver klogere i morgen…

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s