Om overtro…

Jeg synes normalt ikke jeg er et overtroisk menneske, og i virkeligheden tror jeg meget sjældent på ting som ikke både er videnskabeligt bevist og testet oppefra og ned. Jeg forarges når jeg læser om hvordan USA’s skolesystem infiltreres af hardcore kristne, der vil have historiebøgerne skrevet om, så børnene ikke lærer om det hersens evolutionspjat. Og jeg fniser af tv-programmer der handler om hvordan den og den har levet før, eller hvilke ånder, der huserer i deres hjem. Jeg er altid villig til at tage diskussionen videnskab versus tro – og selv oppe imod den sejeste troende retoriker, må jeg alligevel lidt hovent og hovedrystende notere mig, at jeg jo uden tvivl har ret… Derudover har jeg altid nægtet at banke under bordet (når man nu engang skal det), jeg går som regel altid UNDER stigen, og synes, at det der med at kaste salt over skulderen, er noget værre griseri. Jeg har meldt mig aktivt ud af folkekirken, og siger aldrig fadervor når det skal siges i kor.

Men jeg har i adskillige uger været bange for at nævne, at det går RIGTIG godt med Irmas søvn (det tager max et kvarter at putte hende, inkl. historielæsning, sang og kram!!), af ren og skær frygt for at jinxe det…. (“Meget valid kilde”: Jinxe = Uhyre underbygget teori, baseret på empiri indsamlet af adskillige forældre, sundhedsplejersker og søvnforskere)

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s