Sundhedsplejerske-besøg

I går havde vi besøg af sundhedsplejersken, og det er ca. 10 måneder siden sidst. Men det er altid et dejligt gensyn, for vi har virkelig vundet i lotteriet når det kommer til sundhedsplejersker. Hun er så afslappet, tager sin tid og er altid nede på Irmas niveau – også rent bogstaveligt, da hun næsten altid sætter sig på gulvet… Vi snakkede om hvordan det gik, vi har jo ikke de store bekymringer, vi synes Irma klarer sig rigtig godt – og så er det jo ingen sag at være til syn med sin datter 😉

Vi talte dog om hvordan vi får vænnet Irma fra flasken – som en del af hendes putteritual får hun altid lidt lun mælk i sutteflaske, og fordi det jo går så godt med soveriet, ønsker vi ikke at sætte det over styr pga. en dum flaske. Men hun foreslog, at vi enten prøvede at give hende lidt lun mælk i en kop eller langsomt fortynde mælken så meget, at vi på sigt kunne erstatte det med vand. Vi har ikke taget en endelig beslutning endnu, og det kommer til at vente til efter sommerferien da Italiensturen ikke skal spoleres med ikke-sovende barn…

Efter vores spørgsmål hev sundhedsplejersken et lille afkrydsningsskema frem, og stillede os spørgsmål ud fra det, og meget af det gav sig selv efter hun havde observeret Irma i en halv times tid: Om hun kan drikke af kop, om hun kan løbe, om hun kan sige mere end tre ord, hvilken hånd der er hendes primære (helt sikkert højre), om hun kan tegne en tegning (lave streger på et papir…) og om hun “læser” en bog rigtigt og vender den om hvis den er på hovedet. Og selvom det måske er små ting, så er det bare så stort at få at vide, at Irma klarer sig over al forventning, og kan ting som nogle børn først kan i 2-års-alderen. SÅ stolte forældre 🙂

Men størrelsesmæssigt ligger hun noget over standarden, og ikke fordi jeg nogensinde havde en forventning om at manden og jeg ville producere små nips, så synes jeg alligevel det er vildt, at vi køber str 92 (2 år) i stort set alt slags tøj… Gedigen lille fis vi har her!!

Nå, men nu sover prinsessen og vi skal endelig med på Mad Men-bølgen, føler mig i den grad bagud hvad tv-serier angår…God fredag!

Reklamer

2 thoughts on “Sundhedsplejerske-besøg

  1. Det der med store børn, det ved vi noget om. Asbjørn er voksen 5 (fem!) cm på et halv år! Der skal altså noget rugbrød og medister til at holde den maskine kørende….

    Hvor er det flot at hun kan så meget! Super Seje Irma!

    • hahaha, ja de er sgu dyre i drift, de voksemaskiner 🙂
      Og tak Camilla, er stadig ret stolt!

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s