På små ben

Gad vide hvor mange flere skridt Irma tager end os, for at komme det samme stykke vej? Det funderede jeg lidt over i dag, da Irma og jeg for første gang gik hjem fra vuggestuen. Det var egentlig bare af logistiske årsager fordi manden havde stille cykelanhængeren hjem i gården efter at have afleveret Irma – vuggestuens kælder havde set bekymrende våd ud (ligesom alle andres…), så han besluttede ikke at bruge den som parkeringsplads hvis nu de ville arrangere noget kældertørring eller noget. Og det er nødvendigt at være i det rette lune til sådan en slentretur – jeg tror der er ca. en kilometer – for hver gang en bil kørte forbi, skulle vi stoppe og beundre, og hver gang en cykel kørte forbi, skulle vi snakke lidt om det. Meget meget hyggelig tur, og Irma ville ikke bæres én eneste gang, hvilket jeg syntes var ret imponerende. Med de små ben, og de mange, mange skridt hun tog – alene bare for at komme hen og klappe på de flotte hjulkapsler på bilerne… Jeg frygtede konstant for at en hidsig bilalarm ville starte og Irma ville sætte i et brøl, eller endnu værre: I løb! For shit, hvor skal man bare være den opmærksomme mor – vi bor ikke ligefrem i et kvarter hvor beboerne er kendt for at køre efter bogen, så alle antenner er ude!!

Vi har også sluset ud i vores kælderrum, som stort set alle andre i København, vi fik ryddet op og smidt ud, og har lavet en oversigt til forsikringen…(en anmeldelse som de ikke har tid til at kigge på før tidligst om en uge, kunne godt høre på den forsikringsdame jeg talte med, at de var hårdt spændt for!) Men heldigvis var det primært kælderting: Gamle spil, tasker, blandede sager mv. – slet, slet ikke i samme boldgade, som ovre ved Maren!!

Vi har desuden fået opklaring på boligdrømmene i dag – mødet med bankrådgiveren måtte udskydes til i dag, men hun kom med ret gode nyheder, så nu ser en fremtid med have pludselig ret mulig ud. Ja, hun havde desværre ikke lige en køber til vores lejlighed, så flytning sker nok ikke lige i morgen, men selvom vi skal blive boende et års tid endnu, går det såmænd nok – så længe vi har en vis garanti for at drømmene kan gå i opfyldelse!

Nu skal jeg lige lægge en hånd på de sidste hemmelige forberedelser til mandens fødselsdag i morgen, vi holder fri ham og jeg, og jeg har lagt planer – MEGET hemmelige, og selvom manden ikke kommer så tit forbi bloggen, tør jeg alligevel ikke løfte sløret… det må simpelthen vente 😉

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s