Laaaang søndag

Shit, det har været en langsom søndag. Og selvom det selvfølgelig er ganske tilladt en gang imellem, så er det nu godt, det ikke er den slags dage, der er flest af i ugens løb… Som jeg skrev i går, var det en meget snottet Irma, der blev puttet i aftes, hvilket også resulterede i, at jeg endte med at lægge mig på en madras på hendes værelse – i stedet for at rende frem og tilbage – det gav lidt mere søvn, og en meget overrasket Irma der i morges opdagede mig lige der ved siden af… 🙂 Så bortset fra Irma, var det nogle meget trætte hoveder, der stod op til en planløs søndag.

Men nej, vi skal da på udflugt skal vi… De gode ideer stod ikke ligefrem i kø, så vi endte med at udse os Amagers udkant: Naturcenter Vestamager. Jeg fandt en hjemmeside, hvor der stod beskrevet, at der herude fandtes underholdning til børn i alle aldre, så vi var overhovedet ikke nervøse, da vi begav os vestover… Men ak, vi ankommer til Kongelunden, som er amatørcykelrytternes samlingssted (…), og hvor lege-mekkaet er et stort træskib og en masse pæle sat kunstnerisk i en rundkreds… godt så… Tak for den underholdning…

Vi tog tilbage igen på det samme klip, så meget for den spildte time i metro. Og vi landede tilbage på vores vanlige legeplads, spiste madpakker og gyngede på alle gyngerne – helt ligesom vi plejer… Tror ikke vi behøver tage tilbage til Naturcentret før Irma starter til spejder (hvilket vil sige aldrig, hvis det står til hendes far…)

Resten af søndagen er gået med at se Tour, bygge lidt med Duplo, læse bøger, lege med Ipad’en, lave koldbøtter i stuen og bage boller. Jeg nåede også lige at rydde op i kummefryseren (Note to self: Gør lige det lidt oftere!!), men det er længe siden vi har opholdt os så meget i stuen som vi har gjort i dag…Og selvom dagen har været ultrasløv, har jeg stadig ikke fået indhentet den søvn som snotten tog fra mig i nat… Det var vist godnat-meldingen herfra 🙂

Reklamer

6 thoughts on “Laaaang søndag

  1. Vi har været i haven hele dagen, ryddet brændenælder, sat telt op, ditto badebassin…og det var vist det. Vi har været helt lykkelige.

  2. Hey Marie. Ikke helt fair vurdering, hvis i kun nåede til stammerne og skibet. Ude på selve naturskolen er der bla udstilling, naturlegeplads, mulighed for ponyridning og en fin café. Det er vist en ommer;-). Husk kontanter til ponyridning. Man lejer en pony i en halv eller hel time og kan så selv trække afkommet rundt på fælleden. God fornøjelse:-)

    • Hej Jeanette, ja, det er vist en ommer. Pokkers vi ikke lige vidste det i går formiddags. Det er jo ikke til at se nogle steder, og skilte er der ikke rigtig noget af… Hvor langt skal man gå fra metrostationen?

      • Fra Vestamager Station er der under 1 km. Det er ikke ret langt fra der, hvor i var. Der er nogle stier, der fører derhen, men det er lidt svært at forklare. I må bruge en navigations-app:-)

  3. Tak Jeanette. Ja, der må hentes en app – for der er desværre ikke meget skilteværk derude. Det kunne de evt. overveje for at undgå skuffede legeplads-søgere som os…
    Tak for hjælpen 🙂

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s