Jyllandstur og hjemme før tid

Vi havde planlagt og pakket til at være i det jyske i over en uge, men det endte med kun at være en forlænget weekend. Vi havde en naiv forestilling om at kunne tage rundt og besøge familie, hygge i solskinnet, bade, og have gode nætter med dyb søvn…hrm hrm… sådan blev det ikke. Det var hyggeligt i dagstimerne, selvom det med solskinnet udeblev, men de gode nætter kom ikke rigtig… Og da vi efter tre dage var trætte som efter en festival, og havde en kuffert, der næsten lignede resultatet af samme, besluttede vi at tage hjem – helt hjem til egne senge, rent tøj, og livet uden for kufferten! Når jeg pakker til en uges sommerferie, så kigger jeg naturligvis lige på vejrudsigten, men jeg regner ærligt talt ikke med at skulle have 7-8 par lange bukser med fordi de andre bliver småvåde og møgbeskidte af haveleg. Det er simpelthen ikke meningen! Og jeg er bare ikke rigtig lejrskole-camping-vandretur-festival-frilufts-typen – det må jeg hermed erkende. Troede faktisk stadig der var en del spejder i mig, og jeg kan måske godt lokke lidt tjikker-likker frem, men fandme kun i solskin!!

Og selvom vi jo faktisk hverken har sovet i telt eller soveposer, men rent faktisk er blevet puslet og plejet af søde familiemedlemmer, der har tilbudt husly, dyner og grillmad, så er det vist slut med rundtur med Irma på denne måde – hun blev forvirret, havde afbrudt nattesøvn, og jeg tror vi mærker en reminiscens af det herhjemme nu, hvor hun ikke vil have at vi går fra hende ved putning. Vi skal blive på hendes værelse indtil hun sover tungt.  Næste sommer må vi finde på noget smartere, noget med at bo ét sted i længere tid, noget med have og bademuligheder, og noget med solskinsgaranti 🙂 Det kan da ikke være for meget forlangt…

Så nu nyder vi resten af ferien i hjembyen, og det er jo heller ikke helt værst. Vi tilbød havearbejds-assistance hos mine forældre i dag, hvilket resulterede i to timers intensiv hækkeklipning med hvad dertil hører – men den store bonus var en Irma iført badeble og solhat, der legede i mormor og morfars have hele dagen. Og selvom det tog lidt længere tid at putte hende end normalt, tror jeg ikke vi hører mere til hende i aften – al den ude-leg plejer at tære på kræfterne (også hos de ikke havearbejds-vante forældre…) Tror dagen i morgen byder på endnu en ude-udflugt, skal bare lige beslutte, hvor den bærer os hen…

Reklamer

2 thoughts on “Jyllandstur og hjemme før tid

  1. åhh, hvor kan jeg godt forstå dig. Jeg er heller ikke på nogen måde friluftsmennesker – hader insekter og kryb + jeg har en kæreste, som nægter at ligge i telt (det blev han kureret for under soldatertiden).
    Feriehytter eller vandrehjem plejer at kunne gøre tricket.
    Nyd den sidste ferie. Håber at Irma falder ind i vant rytme.

    Kram fra Odense

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s