Skoldkopper!

Eller ja, det tror vi altså det er. Vi har ikke været til læge med Irma, og ved faktisk heller ikke rigtig om det er noget man skal? Hun har knopper på maven, benene og i ansigtet, men ingen af dem har udviklet sig til blærer endnu, som jeg ellers har læst det gør. Men hun har feber og er vildt slatten. Faren har været hjemme med hende i dag, og så må vi se hvad der sker, om det udvikler sig eller går i sig selv? For at få ro i sindet tror jeg nu alligevel jeg ringer til lægen i morgen, men umiddelbart kan vi faktisk ikke se nogen grund til at slæbe hende med derned, for at konstatere noget som vi nok godt ved…hmmm… Er sgu lidt i vildrede her.

Faldt lige over dette billede, som er 10 måneder gamle, meget syge Irma …

Reklamer

Legebarn – nu med venner..

Jeg synes det er så usandsynligt fedt at observere Irma når hun leger! Ofte får jeg jo ikke rigtig lov, får når hun ved jeg kigger, ændrer legen sig. Da jeg hentede hende i vuggestuen i dag var hun i fuld gang med at lege gemme-tagfat-rutsje-grine-leg med Victor fra hendes stue. De havde det vældig sjovt mens de løb rundt om og under rutsjebanen og grinede. Det kan man jo ikke bare komme og forstyrre!! Jeg valgte at gå hen og snakke lidt med yndlingspædagogen, og da der var gået et par minutter opdagede Irma at jeg var der, og kom selv hen i sit eget tempo. En kolossal brosten falder fra mit hjerte når jeg opdager, at jeg har et barn med sociale færdigheder!! Jeg ved godt at vi på ingen måde er ude over mobbe-drille-holden-udenfor-faren, men jeg tænker, at vi er et godt stykke på vej 🙂

– At jeg så forleden dag fik at vide, at hun havde taget en dukke ud af hænderne på selvsamme Victor, råbt MIIIIIN op i hovedet på ham, slået ham med dukken, og var skredet, det gemmer jeg så lige bagerst i scrapbogen…

Men selvom pædagogerne taler temmelig meget om det her MIIIIN-koncept, så bliver jeg stadig rigtig glad når jeg spørger Irma om hun har leget med nogen i vuggestuen, og hun så fortæller om E-M-I-L-Y (hun siger navnet meget langsomt og med tryk på Y…) og Nanna. Og storsmiler imens. Min lille pige har fået venner 🙂

Nu er hun til gengæld blevet syg – og det kom inden for en time. Jeg hentede en glad og fornøjet pige i dag, hun legede med mødregruppe-ven i gården, og var syngende under aftensmaden. En time inden putning begyndte det at gå op for mig at noget var i vejen. Irma fik røde plamager i ansigtet (oh yes…), og da jeg gav hende nattøj på, var der også kommet røde pletter på hendes mave… Nu må morgenen vise om knopperne er irritationsknopper eller reelle skoldkopper – feberen er i hvert fald landet!

En af de morgener…

Morgenen startede tidligt, og Irma vågnede op med gennemtisset ble og natdragt – og opførte sig som om nogen havde tisset på hendes sukkermad…

Irma og jeg havde planlagt visit hos Mormor mens manden havde lørdagsvagt, og jeg tror det var en god beslutning – hvis ikke min mor havde ageret buffer i dag, var Irma nok blevet sat på gaden… Kort fortalt var vi alle tre godt tvære da Irma og jeg tog ud af døren, og allerede på vej ned af Polensgade blev jeg en smule mere sur. Fordi jeg en tand for sent opdager en hundelort midt på fortovet. Klapvognens forreste hjul er godt smurt ind… Metroen kører lige for snuden af os og jeg begynder at indse at det bliver svært at nå bussen. Da vi så også misser den næste metro, er chancen helt passeret. Da vi lander ved Fields opdager jeg til min store rædsel at Irma har tabt sit kæreste eje: Muh-muh!! Pistforsvundet et sted mellem indre og ydre Amager. Crap!

Jeg trøster Irma (læs: nok mest mig selv…) ved at dele en kanelsnegl med hende mens vi venter på den næste bus – og har klikket hende ud af klapvognen så hun kan suse lidt rundt i konditoriet. Først på vej ud af centret opdager jeg at mine bukser er smurt ind i glasur og remonce, og Irmas leggings er smurt med hundelort, fra det før-omtalte forhjul… great!

Resten af dagen er gået med en datter, der har haft uforudsigelige humørsvingninger – har bl.a. kastet sig skrigende på gulvet fordi jeg ville hjælpe hende af med jakken… Enten er hun ved at blive syg eller også MÅ der være en anden logisk forklaring! Dagen i morgen skal indeholde langt mindre drama – ellers sætter jeg mig selv på gaden… Og skammer mig slet ikke over hvor meget jeg nyder stilheden lige nu 🙂

Stor pige!

Min gode veninde var i dag forbi med en låne-løbecykel som hendes datter på 3 er blevet for stor til. Og jeg sidder her i køkkenet og kigger på den, på dens store hjul, som der jo kun er to af, og tænker: DET kan da ikke passe! Og nej, okay, Irma drøner ikke rundt på den i første forsøg, men hun kan sidde på den, nå jorden og er nysgerrig på hele cykelkonceptet. At hun så ikke kan holde balancen, og væltede i det sekund hun satte sig op på den, er en helt anden sag… Men lige pludselig er hun jo blevet en stor pige!

En stor pige, der i dag sagde Mormor for første gang – det er helt sikkert også det nemmeste af alle bedsteforældre-navnene, men alligevel! Desværre holdt hun op med at sige det da mormoren rent faktisk kom på besøg. Virkelig ærgerligt (for jeg havde jo nået at prale…pokkers!) Min mor var på besøg til aftensmad, og det var rigtig sjovt at observere Irma vise rundt, fortælle mormor om hendes legetøj og hvordan man skulle lege med det, og at det var mormor der skulle synge sange. Bedsteforældre er da bare det bedste!

Og jeg ved ikke om I helt kan se det korte pandehår på billedet, men jeg kalder det klippe-dokumentation alligevel! Man kan i hvert fald nemt se hvor stor hun pludselig er blevet. Fatter det sgu ikke helt…

(Og beklager det lidt banale indlæg, men det er nu engang den ret man har som mor!!..)

Watch out!!

År tilbage jokede min søster med, at når man ser biler med “børn i bilen”-stickers på, så er det ikke fordi man skal køre varsomt i nærheden af dem. Snarere passe på dem, fordi de kører så råddent, og har mere travlt med at trøste, tørre næse, skælde ud og nusse på kinden end rent faktisk at køre bil.

Tror faktisk ikke det er helt galt set! Jeg var til møde på ydre Frederiksberg i dag, og styrtede ud af døren da klokken slog 4. Og der er nu intet som en følelse af at hente sit barn som den sidste, der kan give gode cykelben! Kørte 7,5 kilometer på 18 minutter – ikke imponerende tænker du? Tilføj damecykel med cykelkurv, myldretrafik og seriøst mange lyskryds! Jeg nåede at ringe med klokken 4 gange og sendte hadeblikke til to varevogne, der valgte at dreje til højre da deres lys VAR blevet rødt! Fik muligvis også fingeren af en anden cyklist – højst sandsynligt en mor med samme ærinde som mig. Ups! Men bortset fra det kørte jeg pænt…hrm hrm… Måske skal jeg købe en sticker til cyklen? Eller til hjelmen? “Travl mor, coming through!” eller  “Kære turist på udlejningscykel, bliv væk fra myldretrafikken” ELLER “Flyt jer nu, for fa’en”?? Andre bud? 🙂

Weekend

I går var jeg til fest. Til housewarming hos en af mine rigtig gode venner – sjovt nok er han flyttet ind i en lejlighed der ligger 2 numre fra et hus vi har kig på. Gad virkelig godt være hans næsten-nabo, så kom og køb, kom og køb 😉 Men inden da skulle jeg jo gøre mig klar – og i god tid fik jeg strøget min kjole, lagt makeup, sat hår og fundet skoene frem. Alt var på plads, og jeg følte mig virkelig tjekket. Jeg gik ind for at læse historie for Irma, og ville herefter lægge hende ind i seng, helt ligesom jeg plejer. Men det er så her man ikke skal koble festtøj med mor-sysler, for da jeg bukker mig hen over sengen med 14 kilo tung datter i armene, kunne jeg høre et højt RIIITTSSJJ (og fik vist også sagt FUCK ret højt ind imellem sov nu godt skat, og godnat Irma…), og vidste med sikkerhed at jeg ville blive forsinket… Kjolen var revnet ved siden af lynlåsen i ryggen, great! Ny kjole måtte frem på strygebrættet, og jeg styrtede ud af døren – nu ikke længere i specielt god tid. Da jeg så ovenikøbet kom til at køre for langt med bussen (WTF!?), var det virkelig slut med rettidigheden. Og det var først da jeg ankom og alle var i komplet afslappet form, at jeg opdagede at jeg slet ikke havde behøvet at stresse – har tilsyneladende bare glemt de helt almindelige festkodeks og regler for fashionably late… Sjov lørdag aften – en skam at weekenduret ikke var blevet slået til hos Irma, der vågnede lidt før 6… Min søde mand stod op med hende, og da jeg fik øjne halvanden time senere, havde Irma set 3 Hr Skæg-afsnit, og manden havde blundet lidt i sofaen 🙂

 

Men der var jo også noget med en klipning! Jeg vovede pelsen i går eftermiddags, og med mandens skeptiske øjne i nakken begyndte jeg på projektet. Irma var mildest talt ikke begejstret – hun var blevet plantet midt i stuen på sin triptrap-stol med frisørslag på – en stofble elegant monteret med tøjklemme… Snip, snip snip…og så var pandehåret blevet studset og lidt af de lange lokker i nakken var blevet trimmet. Jeg gik efter det tjavsede look, og jeg synes faktisk det gik okay – næste gang er jeg nok lidt mere modig, for jeg kunne sagtens have taget mere af. Irma har ikke klaget, og det er vel det vigtigste. Jeg glemte desværre at tage et efterbillede, så det må I have til gode.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klip, klip, klip

Irma er langt om længe ved at være dér, hvor det rent faktisk er blevet tiltrængt med en klipning. Hun har de lækreste små krøller i nakken, mens pandehåret bare er langt og tjavset. Håret i tindingerne er stadig ikke-eksisterende, så frisuren kan vel betegnes, som en natur-mullet

Men her kommer dilemmaet (ja, ja, måske ikke verdens største problem, men stort nok!). Skal jeg klippe hende selv – efter devisen: How hard can it be? (…), eller få en frisør til det? I mine øjne vil det jo pynte gevaldigt med en pandehårsstudsning og ikke rigtig mere, men jeg er bekymret for om resultatet bliver ligesom her:

 

 

 

 

 

Og sandsynligheden for at jeg har en lille engel siddende på stolen, der tålmodigt lægger sine lokker i mine hænder, er også ret overskuelig… Chancen for denne scene er meget større:

 

 

 

 

 

 

Jeg har overhovedet ikke forstand på frisører og deres evne til at klippe børn, og mine tanker flyver konstant hen på en historie, som manden fortalte for nylig. At der nogle kilometer fra hvor han voksede op, lå en hundeklipper. Her kom folk fra nær og fjern og fik trimmet deres vovser. MEN både børn og voksne kunne da også lige få en klipning. Prisen var 7 kr. for en voksen, 5 kr. for et barn…(Og nej, jeg er ikke gift med en mand på over 80!!) Der var muligvis ikke den store variation i de frisurer folk kom ud med – “skal det være en halv eller en hel centimeter?”… Men ikke desto mindre kendte både manden og en af svigerinderne nogle, der var blevet klippet derude. Så – måske hvis vi bare kører langt nok ud på landet, finder vi et godt sted?…

Étbarns-politik

Nogle dage skal det bare ikke være sjovt at hente Irma. Som sagt er der totalt kaos i vuggestuen for tiden pga. håndværkerier, og jeg kan næppe forestille mig, at jeg er den eneste med et barn, der stritter voldsomt imod alle de forandringer. Hun har igen i dag skulle sove et nyt sted, og først da yndlingspædagogen holdt hende i hånden, holdt hun op med at stirre forvirret rundt og faldt i søvn… Det er ikke helt optimalt!

Irma var komplet overtræt allerede da jeg hentede hende, og hjemme i gården kom hun til at grine så meget af gyngeturen at hun simpelthen faldt af… det sker ellers ALDRIG! Oppe i lejligheden skiftede hun mellem at grine højt og stor-drama-tude – og jeg prøvede at kommunikere med hende gennem tårerne: Er du sulten, skat?, Vil du have et glas mælk?, Skal vi læse en bog?, Har du skidt?… Ingen respons! Ikke før jeg stillede det helt rigtige spørgsmål: Vil du have en figenstang? Mirakel!! Alle tårer forsvandt og frem kom smil og grin…MÅLLØS! Så er freden forbi – troede jeg… Lige indtil hun har munden fuld af figen-guf, og prøver at trække skuffen ud for at tage en mere (børnesikringer fra Ikea er verdens bedste opfindelse!!!), hvorpå jeg siger: Nej skat, du får kun én. WAAAAAAAHHHHHH!! Tårer, snot, skrig og skrål – og figensnask i hele munden… great.

Men med Hr. Skæg som min redning og 48 biblioteksbøger, kom vi igennem aftenen og frem til putning…. Nogle gange forstår jeg ikke hvordan det lykkes at lave mad?… Og hvis ugen flød over med eftermiddage og aftener som denne her, ville jeg nok ikke være så interesseret i at gøre Irma til storesøster – nogensinde… Så en lille bøn til håndværkerne i institutionen: Bliv nu færdige til tiden, pleeeeeeeeease!!!

Reboot!

Der ER faktisk ikke noget at være sur over! Det er hermed indset (og måske påmindet en gang eller 7…hrm hrm..) Så nu er det sgu slut med at gå rundt og mukke i krogene, SLUT siger jeg!! Vi går stadig til diætist og bliver målt og vejet, og i morges fik jeg løftet sløret for, at jeg trods alt ikke havde taget mere end 800 g på henover sommeren. Og jo, jo, vægten skulle da helst gå nedad, men når nu jeg både har drukket hvidvin for ca. 5 personer OG spist omkring 200% mere chokolade end der står i vores madplan (…), så havde jeg ærligt talt regnet med et værre resultat. (Og manden, den disciplinerede djævel, havde selvfølgelig tabt sig!!) Så nu må jeg tilbage i kampen og tage mig lidt sammen – tænker i motionsplaner nu… og nej, det er ikke Copenhagen Challenge… Skal nok fortælle om det NÅR det rent faktisk er blevet til noget 🙂

Der er komplet kaos i vores vuggestue for tiden. Institutionen skal have nyt ventilationssystem, hvilket betyder lukkede stuer, støv i lange baner, afskærmede gange og mange flere børn på få m2. Pædagogerne tager det med overraskende ro, hvilket selvfølgelig er meget godt. Men der går altså pylremor i mig, når jeg ikke kan finde nogle former for vante rammer, ingen af Irmas faste pædagoger og en masse forældre og børn, der render lige så forvirrede omkring… Ikke den ultimative aflevering. Heldigvis er de gode til at være ude, både på legeplads og på tur – også når det regner. På med gummistøvlerne og ud og leg!

Derudover er Irma begyndt at sove inde i Drømmeland – et fælles soverum for de lidt større børn. De har kun plads til 5-6 barnevogne ude på altanen, så nu hvor hun er stor nok, og der er kommet flere små på hendes stue, kan hun godt sove med de andre børn. Jeg er faktisk lidt overrasket over at hun kan – at hun ikke er for nysgerrig – men tilsyneladende er hun faldet hurtigt i søvn og er vågnet stille og roligt, ligger og nynner for sig selv. Det lyder da vildt hyggeligt! Så nu er vi altså dem med det store vuggestuebarn! Jeg er da også ved at sprænge af erfarenhed…eller…