Étbarns-politik

Nogle dage skal det bare ikke være sjovt at hente Irma. Som sagt er der totalt kaos i vuggestuen for tiden pga. håndværkerier, og jeg kan næppe forestille mig, at jeg er den eneste med et barn, der stritter voldsomt imod alle de forandringer. Hun har igen i dag skulle sove et nyt sted, og først da yndlingspædagogen holdt hende i hånden, holdt hun op med at stirre forvirret rundt og faldt i søvn… Det er ikke helt optimalt!

Irma var komplet overtræt allerede da jeg hentede hende, og hjemme i gården kom hun til at grine så meget af gyngeturen at hun simpelthen faldt af… det sker ellers ALDRIG! Oppe i lejligheden skiftede hun mellem at grine højt og stor-drama-tude – og jeg prøvede at kommunikere med hende gennem tårerne: Er du sulten, skat?, Vil du have et glas mælk?, Skal vi læse en bog?, Har du skidt?… Ingen respons! Ikke før jeg stillede det helt rigtige spørgsmål: Vil du have en figenstang? Mirakel!! Alle tårer forsvandt og frem kom smil og grin…MÅLLØS! Så er freden forbi – troede jeg… Lige indtil hun har munden fuld af figen-guf, og prøver at trække skuffen ud for at tage en mere (børnesikringer fra Ikea er verdens bedste opfindelse!!!), hvorpå jeg siger: Nej skat, du får kun én. WAAAAAAAHHHHHH!! Tårer, snot, skrig og skrål – og figensnask i hele munden… great.

Men med Hr. Skæg som min redning og 48 biblioteksbøger, kom vi igennem aftenen og frem til putning…. Nogle gange forstår jeg ikke hvordan det lykkes at lave mad?… Og hvis ugen flød over med eftermiddage og aftener som denne her, ville jeg nok ikke være så interesseret i at gøre Irma til storesøster – nogensinde… Så en lille bøn til håndværkerne i institutionen: Bliv nu færdige til tiden, pleeeeeeeeease!!!