Klip, klip, klip

Irma er langt om længe ved at være dér, hvor det rent faktisk er blevet tiltrængt med en klipning. Hun har de lækreste små krøller i nakken, mens pandehåret bare er langt og tjavset. Håret i tindingerne er stadig ikke-eksisterende, så frisuren kan vel betegnes, som en natur-mullet

Men her kommer dilemmaet (ja, ja, måske ikke verdens største problem, men stort nok!). Skal jeg klippe hende selv – efter devisen: How hard can it be? (…), eller få en frisør til det? I mine øjne vil det jo pynte gevaldigt med en pandehårsstudsning og ikke rigtig mere, men jeg er bekymret for om resultatet bliver ligesom her:

 

 

 

 

 

Og sandsynligheden for at jeg har en lille engel siddende på stolen, der tålmodigt lægger sine lokker i mine hænder, er også ret overskuelig… Chancen for denne scene er meget større:

 

 

 

 

 

 

Jeg har overhovedet ikke forstand på frisører og deres evne til at klippe børn, og mine tanker flyver konstant hen på en historie, som manden fortalte for nylig. At der nogle kilometer fra hvor han voksede op, lå en hundeklipper. Her kom folk fra nær og fjern og fik trimmet deres vovser. MEN både børn og voksne kunne da også lige få en klipning. Prisen var 7 kr. for en voksen, 5 kr. for et barn…(Og nej, jeg er ikke gift med en mand på over 80!!) Der var muligvis ikke den store variation i de frisurer folk kom ud med – “skal det være en halv eller en hel centimeter?”… Men ikke desto mindre kendte både manden og en af svigerinderne nogle, der var blevet klippet derude. Så – måske hvis vi bare kører langt nok ud på landet, finder vi et godt sted?…

Reklamer

9 thoughts on “Klip, klip, klip

  1. Jeg har klippet Folke selv siden han var lille, jeg orker ikke en potentiel skrigescene ved frisøren. Til gengæld kan jeg godt leve med at kun baghåret du klippet indtil næste aften, skulle det går helt galt. Jeg plejer at sætte ham i han trip trap foran fjerneren med en film efter eget valg. Og så får han håndklæde om skuldrene og vi leger frisør(jeg har nemlig ikke tænkt at klippe ham selv for evigt, og jeg tænker at så er han lidt forberedt). Det plejer at gå ok. Man skal bare tage lidt af gangen, og ikke klippe helt lige over, for så ser det lynhurtigt skævt ud.

  2. Du klipper bare! Det vokser jo ud igen! Vi har jo luksussituationen herhjemme! Hjemmeklip m uddannet frisør:) stemmer også for stolen! Det er nemt!
    Men når det er sagt så er der også mange døde klippevenligefrisører børne! Husk det er jo os som forældre der skaber stemningen/scenen!
    Mary tænk ik så meget over det! Sæt igang. Lillefisen blir så fin! Så du blir ked af du ikke gjorde det før! Glæder os til billeder!

  3. Frem med saksen Mulle, det klarer du nemt!!! Alt hvad der er skævt reddes af Irmis charme og måske et lille spænde!! Møøøs

  4. Okay okay damer, så må jeg jo kaste mig ud i projektet – og prøve ikke at ryste på hænderne 😉 Tak for tips!!
    @Sillen: Ville ikke ane hvad sådan et spænde skulle sidde fast i… frk tynd i toppen kan altså ikke præsentere spænde-modent hår… 😉

  5. Pingback: Weekend « Mor for første gang

  6. god ide med hjemmeklipning, Irma er jo ligeglad endnu, og det er i trygge rammer, hun skal nok sige til når hun ønsker en prof.
    Min første erindring med en prof klipning var da Jakob, min den ældste på 23år: (hmmm)her kommer en farmor historie) for første gang skulle klippes hos en rigtig frisør. han var vel godt 1 år og havde disse lange lyse tjavser. Jeg gik til frisør med ham, og for at skulle kunne sidde stille, fik han (meget upædagogisk) et stykke kandis, ikke engang på en pind) men han hyggede sig gevaldigt med det mens lokkerne faldt, mange af lokkerne blev dog også sovset ind i kandis… det blev en lidt klistret affære, men drengen hyggede sig og ¨har siden haft et fint forhold til klipning. I dag har han fuldskæg … så nu tror jeg det er uden kandis. Så længe hun er tilfreds med mors klipning og I hygger jer, er det det eneste rigtige.
    Jeg nyser at læse din blog, Marie, man blir i godt humør og du har nogle skønne pointer ind imellem, og man kommer til at huske på episoder fra dengang ens egne unger var små.:o)

    • Hej Ingrid – sidder lige og funderer over hvor mange af os, der nok egentlig har spist bolcher med både hår og nullermænd på… Tak for din kommentar – og jeg skal nok holde op med hjemmeklipperiet inden hun bliver stor og kritisk (eller oplever andre børn, der peger fingre og griner…) 😉

  7. Pingback: Vestegnsklipning « Mor for første gang

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s