Stor pige!

Min gode veninde var i dag forbi med en låne-løbecykel som hendes datter på 3 er blevet for stor til. Og jeg sidder her i køkkenet og kigger på den, på dens store hjul, som der jo kun er to af, og tænker: DET kan da ikke passe! Og nej, okay, Irma drøner ikke rundt på den i første forsøg, men hun kan sidde på den, nå jorden og er nysgerrig på hele cykelkonceptet. At hun så ikke kan holde balancen, og væltede i det sekund hun satte sig op på den, er en helt anden sag… Men lige pludselig er hun jo blevet en stor pige!

En stor pige, der i dag sagde Mormor for første gang – det er helt sikkert også det nemmeste af alle bedsteforældre-navnene, men alligevel! Desværre holdt hun op med at sige det da mormoren rent faktisk kom på besøg. Virkelig ærgerligt (for jeg havde jo nået at prale…pokkers!) Min mor var på besøg til aftensmad, og det var rigtig sjovt at observere Irma vise rundt, fortælle mormor om hendes legetøj og hvordan man skulle lege med det, og at det var mormor der skulle synge sange. Bedsteforældre er da bare det bedste!

Og jeg ved ikke om I helt kan se det korte pandehår på billedet, men jeg kalder det klippe-dokumentation alligevel! Man kan i hvert fald nemt se hvor stor hun pludselig er blevet. Fatter det sgu ikke helt…

(Og beklager det lidt banale indlæg, men det er nu engang den ret man har som mor!!..)