En af de morgener…

Morgenen startede tidligt, og Irma vågnede op med gennemtisset ble og natdragt – og opførte sig som om nogen havde tisset på hendes sukkermad…

Irma og jeg havde planlagt visit hos Mormor mens manden havde lørdagsvagt, og jeg tror det var en god beslutning – hvis ikke min mor havde ageret buffer i dag, var Irma nok blevet sat på gaden… Kort fortalt var vi alle tre godt tvære da Irma og jeg tog ud af døren, og allerede på vej ned af Polensgade blev jeg en smule mere sur. Fordi jeg en tand for sent opdager en hundelort midt på fortovet. Klapvognens forreste hjul er godt smurt ind… Metroen kører lige for snuden af os og jeg begynder at indse at det bliver svært at nå bussen. Da vi så også misser den næste metro, er chancen helt passeret. Da vi lander ved Fields opdager jeg til min store rædsel at Irma har tabt sit kæreste eje: Muh-muh!! Pistforsvundet et sted mellem indre og ydre Amager. Crap!

Jeg trøster Irma (læs: nok mest mig selv…) ved at dele en kanelsnegl med hende mens vi venter på den næste bus – og har klikket hende ud af klapvognen så hun kan suse lidt rundt i konditoriet. Først på vej ud af centret opdager jeg at mine bukser er smurt ind i glasur og remonce, og Irmas leggings er smurt med hundelort, fra det før-omtalte forhjul… great!

Resten af dagen er gået med en datter, der har haft uforudsigelige humørsvingninger – har bl.a. kastet sig skrigende på gulvet fordi jeg ville hjælpe hende af med jakken… Enten er hun ved at blive syg eller også MÅ der være en anden logisk forklaring! Dagen i morgen skal indeholde langt mindre drama – ellers sætter jeg mig selv på gaden… Og skammer mig slet ikke over hvor meget jeg nyder stilheden lige nu 🙂