Legebarn – nu med venner..

Jeg synes det er så usandsynligt fedt at observere Irma når hun leger! Ofte får jeg jo ikke rigtig lov, får når hun ved jeg kigger, ændrer legen sig. Da jeg hentede hende i vuggestuen i dag var hun i fuld gang med at lege gemme-tagfat-rutsje-grine-leg med Victor fra hendes stue. De havde det vældig sjovt mens de løb rundt om og under rutsjebanen og grinede. Det kan man jo ikke bare komme og forstyrre!! Jeg valgte at gå hen og snakke lidt med yndlingspædagogen, og da der var gået et par minutter opdagede Irma at jeg var der, og kom selv hen i sit eget tempo. En kolossal brosten falder fra mit hjerte når jeg opdager, at jeg har et barn med sociale færdigheder!! Jeg ved godt at vi på ingen måde er ude over mobbe-drille-holden-udenfor-faren, men jeg tænker, at vi er et godt stykke på vej 🙂

– At jeg så forleden dag fik at vide, at hun havde taget en dukke ud af hænderne på selvsamme Victor, råbt MIIIIIN op i hovedet på ham, slået ham med dukken, og var skredet, det gemmer jeg så lige bagerst i scrapbogen…

Men selvom pædagogerne taler temmelig meget om det her MIIIIN-koncept, så bliver jeg stadig rigtig glad når jeg spørger Irma om hun har leget med nogen i vuggestuen, og hun så fortæller om E-M-I-L-Y (hun siger navnet meget langsomt og med tryk på Y…) og Nanna. Og storsmiler imens. Min lille pige har fået venner 🙂

Nu er hun til gengæld blevet syg – og det kom inden for en time. Jeg hentede en glad og fornøjet pige i dag, hun legede med mødregruppe-ven i gården, og var syngende under aftensmaden. En time inden putning begyndte det at gå op for mig at noget var i vejen. Irma fik røde plamager i ansigtet (oh yes…), og da jeg gav hende nattøj på, var der også kommet røde pletter på hendes mave… Nu må morgenen vise om knopperne er irritationsknopper eller reelle skoldkopper – feberen er i hvert fald landet!

Reklamer

Kommenter:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s